4210-22-3 lille tavle
.
4210-22-1 granitstenen
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
421022
Sted- og lokalitetsnummer
220101-16
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 4210:22 Dansk gravsted fra 1848-51. Granitsten med poleret forside og ovalt spids top, 110 cm høj, 110 cm bred og 40 cm dyb. I fællesanlægget ligger også en lille, hvid marmorplade, 30 cm høj og 45 cm bred, sat for Mads Hansen. Indskrift: Sort skrift, versaler. DENNE STEEN SATTE DET DANSKE FOLK OVER MADS HANSEN SØHUSE, AF 1 FORSTÆRKNINGS JÆGER CORPS 2. COMP. NO 185 FALDEN I KAMPEN FOR FÆDRELANDET D. 3. APRIL 1849. TILLIGE MED OVER 16 PAA GRÅSTEN LAZARETH I ÅRENE 1850 OG 1851 AFDØDE DANSKE KRIGERE, SOM HVILER MED HAM HERUNDER -.- Den lille gravplade. MADS HANSEN SØHUSE *** Historik *** Mads Hansen faldt i fægtningen ved Adsbøl. Sammen med nogle forbundstropper blev han begravet i parken bag Gråsten Slot. I februar 1853 blev ligene gravet op og bisat på Adsbøl Kirkegård. De 16 på Gråsten lazaret i 1850 og 1851 afdøde og på Adsbøl Kirkegård begravede soldater er følgende: 1850 3. Bat.3.Kp menig nr. 328 Peter Chr. Hansen, Skippinge, død 3.1., begr. 17.1. d:o 4.Kp menig nr. 277 Mads Chr. Madsen, V. Jerudtzlev, død 20.12., begr. 23.12. 5. Bat.3.Kp.menig nr. 252 Hans Hansen, Bjerne, død 28.10., begr. 31.10. 9. Bat.3.Kp.menig nr. 187 Simon Jensen, Ullerup, død 11.12., begr. 13.12. 10.Bat.3.Kp.menig nr. 60 Chr. Fr. Jacobsen, død 17.11., begr. 22.11. d:o 3.Kp.menig nr. 335 Godbar Sønnichsen, død 22.11., begr. 24.11. 3.R. Bat.1.Kp.menig nr. 127 Niels Madsen, Kjærgårdsmark*, død 23.12., begr. 26.12. 3.F.Btl. 2.Kp.menig nr. 197 Rasmus Andersen, Tåderup, død 3.11., begr. 5.11. d:o 4.Kp.menig nr. 149 Hans Christensen, Sønderskov, død 21.11., begr. 24.11. d:o 1.Kp.menig nr. 127 Mads Petersen, Voldtoft, død 5.11., begr. 8.11. d:o 1.Kp.menig nr. 98 Søren Peter Hansen, Søhuse, død 6.11., begr. 8.11. 1.F.J.C 3.Kp.underj.nr.182 Jens Rasmussen, Munkebo, død 10.11., begr. 11.11. 2.d:o 1.Kp.underj.nr.264 Henrik Chr. Frederiksen, Ørbæklunde, død 9.11., begr. 11.11. d:o 4.Kp.underj.nr. 46 Lars Larsen, Søsøby, død 12.12., begr. 15.12. 1.Drag.1.Kp.dragon nr. 77 Rasmus Jacobsen, Vendsløv, død 11.11., begr. 15.11. 1851 1. Bat.2.Kp.menig nr. 83 Jørgen Nielsen, Oldhus, død 18.1., begr. 22.1. * Niels Madsen døde af underlivsbetændelse, alle de øvrige af tyfus.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet. Der mangler fredningstekst.
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Adsbøl kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave. Fra Martin Frankes krigergravsmateriale fortælles: De 16 menige etc. soldaters navne er identificeret af Jens Raben: 1. lette Bataillon: 2. Kompagni: Jørgen Nielsen 3. Linie-Bataillon: 3. Kompagni: Peter Christian Hansen 4. Kompagni: Mads Christian Madsen 5. Linie-Bataillon: 3. Kompagni: Hans Hansen. 9. Linie-Bataillon: 3. Kompagni: Simon Jensen 10. lette Bataillon: 3. Kompagni: Christian Frederik Jacobsen og Godbar Sönnichsen 3. Reserve-Bataillon: 1. Kompagni: Niels Madsen 3. Forstærknings-Bataillon: 2. Kompagni: Rasmus Andersen 4. Kompagni: Hans Christensen 4. Forstærknings-Bataillon: 1. Kompagni: Mads Petersen 5. Forstærknings-Bataillon: 1. Kompagni: Søren Peter Hansen 1. Forstærknings-Jægerkorps: 3. Kompagni: Underjæger Jens Rasmussen 2. Forstærknings-Jægerkorps: 1. Kompagni: Underjæger Henrik Christian Frederiksen 4. Kompagni: Underjæger Lars Larsen 4. Dragonregiment: 1. Eskadron: Dragon Rasmus Jacobsen Jørgen Nielsen fra 1. Bataillons 2. Kompagni døde i 1851. De øvrige 15 døde i 1850. Niels Madsen fra 3. Reserve-Bataillons 1. Kompagni døde af underlivsbetændelse, mens alle de øvrige 15 soldater døde af tyfus. Mads Hansen faldt i fægtningen ved Adsbøl den 3. april 1849 og blev begravet i parken ved Gråsten Slot. I februar 1853 blev Mads Hansen og de 16 andre danske lig gravet op og bisat på Adsbøl Kirkegård.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links