Gravsted
.
Gravsted
.
Krigergrav
.

Faktaboks

Kommune
Københavns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
313041
Sted- og lokalitetsnummer
020306-718
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1738 e.Kr. - 1910 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3130:41 Krigergrav, Assistens Kirkegård Grav A 84. Krigergraven er en del af Det ristingske Familiegravsted. Gravstedet er 325 x 310 cm stort, og er omkranset af et støbejernsgitter. Inskriptionen, der er med sortmalede fordybede versaler, er: ”Minde om min elskede Søn, Polytechniker Alexius Risting født d. 17. Iuli 1826. Død d. 27. October 1850. Som Menig i 2. Lette Bataillon deeltog han Mandig i Danmarks hæderlige Kamp ved Idsted, men maatte senere – ak! – kun alt fortidligt udaande sit unge Liv paa Sygeleiet i Sleswig. Agtet og afholdt af sine Foresatte og Kammerater. Elsket og savnet af hans dybtsørgende Moder og Søskende. Fred være med ham”. Alexius Risting, der var søn af urtekræmmer Jens Nielsen Risting og Henriette Christine Abe, blev født i København den 17. juli 1826. Alexius Risting døde af tyfus på lazarettet i Slesvig den 27. oktober 1850, og begravet på Michaelis Kirkegård den 30.oktober 1850.

Undersøgelseshistorie

2017
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenKrigergrav. Krigergraven er en del af Det ristingske Familiegravsted. Gravstedet er 325x310 cm stort, og er omkranset af et støbejernsgitter. Inskriptionen for krigergraven er: ”Minde om min elskede Søn, Polytechniker Alexius Risting født d. 17. Iuli 1826. Død d. 27. October 1850. Som Menig i 2. Lette Betaillon deeltog han Mandig i Danmarks hæderlige Kamp ved Idsted, men maatte senere – ak! – kun alt fortidligt udaande sit unge Liv paa Sygeleiet i Sleswig. Agtet og afholdt af sine Foresatte og Kammerater. Elsket og savnet af hans dybtsørgende Moder og Søskende. Fred være med ham”. Alexius Risting, der var søn af urtekræmmer Jens Nielsen Risting og Henriette Christine Abe, blev født i København den 17. juli 1826. Alexius Risting døde af tyfus på lazarettet i Slesvig den 27. oktober 1850, og begravet på Michaelis Kirkegård den 30.oktober 1850.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links