Gravsten
.
Detailfoto
.
Monument
.

Faktaboks

Kommune
Københavns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
313045
Sted- og lokalitetsnummer
020306-722
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1849 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3130:45 Krigergravsmonument, Assistens Kirkegård Grav F 931. Monumentet består af en cylinderformet gravsten med en diameter på 70 cm, og en højde på 177 cm. Øverst på stenen ses to sammenbundne grene med egeblade, og nederst en delfin og en måge ved et oprørt hav. Inskriptionen, der er med fordybede versaler, er: ” OSVALD . IULIUS . MARSTRAND . FØD . 14 . IULI . 1812 . FALDT . FOR . FÆDRELANDET . 5 . APRIL . 1849”. Osvald Julius Marstrand, der var søn af Nikolaj Jacob Marstrand og Petra Othilia Smith, var født i København den 14. juli 1812. Osvald Julius Marstrand gjorde karriere inden for flåden, og blev i 1838 navigations-lærer på Søkadetakademiet. I 1849 udnævntes han til navigations-direktør. Osvald Julius Marstrand omkom på linjeskibet Christian VIII, hvor han var kaptajnløjtnant, ved skibets eksplosion i Eckernförde Fjord den 5. april 1849. Osvald Julius Marstrand blev begravet på Eckernförde Kirkegård, og senere rejste hans familie et monument på Assistens Kirkegård. Monumentet er udført af arkitekt M.G. Bindesbøll.

Undersøgelseshistorie

2017
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenKrigergravsmonument. Monumentet består af en cylinderformet gravsten med en diameter på 70 cm, og en højde på 177 cm. Øverst på stenen ses to sammenbundne grene med egeblade, og nederst en fisk og en fugl ved et oprørt hav. Inskriptionen på stenen lyder: ”Osvald Julius Marstrand. Föd 14. Juli 1812. Faldt for Fædrelandet 5. April 1849”. Osvald Julius Marstrand, der var søn af Nikolaj Jacob Marstrand og Petra Othilia Smith, var født i København den 14. juli 1812. Osvald Julius Marstrand gjorde karriere inden for flåden, og blev i 1838 navigationslærer på Søkadetakademiet. I 1849 udnævntes han til navigationsdirektør. Osvald Julius Marstrand omkom på linjeskibet Christian VIII, hvor han var kaptajnløjtnant, ved skibets eksplosion i Eckernförde Fjord den 5. april 1849. Osvald Julius Marstrand blev begravet på Eckernförde Kirkegård, og senere rejste hans familie et monument på Assistens Kirkegård. Monumentet er udført af arkitekt M.G. Bindesbøll.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links