Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 421277
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230202-85
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 1864 e.Kr.)
Krigergrav, Augustenborg Kirkegård (#15)
4212-77-1 oversigt
Original fredningstekst
Dansk gravsted fra 1864. Sten af gnejs med indlagt, hvid marmorplade og kronet af hvidt marmorkors. Stenen er ca.92 cm høj, 80 cm bred og 50 cm dyb. Den indlagte marmortavle er rektangulær og 50 cm høj og 40 cm bred. Det hvide marmorkors er orneret med en laurbærkrans. Det er 78 cm højt og 45 cm bredt over korsarmene. Beskrivelse anlæg: Gruset gravsted med taksbuske. Indskrift: Sort skrift. versaler. + SØREN DANIEL SCHIØTZ, LÆGE I DEN NORSKE HÆR, FØDT I STAVANGER 24.DECEMBER 1828 DØD PAA AUGUSTENBORG 8 MARTS 1864. ----------------------- HVAD I GLÆDENS STUND HAN LOVED, HAN I NØDENS TIME VOVED, FLØI FRA FJELD, FRA HJEM, FRA VIV, GAV FOR BRØDRENE SIT LIV. Beliggenhed: Augustenborg Kirkegård. *** Historik *** Schiøtz, som var norsk militærlæge, meldte sig i begyndelsen af februar 1864 til frivillig tjeneste i den danske hær. Han ansattes ved lazaretterne, først i Sønderborg, senere på Augustenborg. Her blev han syg og døde den 8. marts. En mindesten er rejst i Augustenborg Slotspark, jfr. 4212:77, Raben nr. 392.
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAnlæg afventer klassifikation
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Augustenborg Kirkegård for at stedfæste de 59 krigergrave.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
