Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 421289
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230202-97
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 1864 e.Kr.)
Dansk gravsten fra 1864. Lille, hvid marmorplade med bølget overkant, 45 cm høj og 31 cm bred. Beskrivelse anlæg: I fællesanlæg sammen med mange andre sten af samme art. Indskrift: Sort skrift, almindelig. C. JENSEN, MIDL. KORPORAL 17.INF.RGT. 1.KMP.NR 10, SAARET 18/2 +29/2 1864 ----------------- Beliggenhed: Augustenborg Kirkegård. *** Historik *** Christen Jensen var fra Gillerslev. Han blev såret under forpostfægtningen ved Dybbøl den 18. februar og døde på Augustenborg lazaret. Begravet 2. marts. Korporal Jensen blev hårdt såret ved skud i ansigtet. Han førtes først til lazarettet på Sønderborg Slot, dagen efter kom han på Augustenborg lazaret.
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.