Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 421258
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230202-66
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1848 e.Kr. - 1864 e.Kr.)
Krigergrav, Augustenborg Kirkegård (#48)
4212-58-2 oversigt
4212-58-1 oversigt
Original fredningstekst
Dansk monument fra 1848-51 med tilføjelse 1864. Stort momument i form af en 4,5 m høj, sleben og poleret søjle af granit med kapitæl med akantusornament og på fodstykke med 3 trappetrin. På toppen et hvidt marmorkors, ca.1,3 m højt. Søjlen har ved basis ca.1 m diam. Beskrivelse anlæg: Omkring monumentet er et 12 fags stort, sortmalet støbejernsgitter, 75 cm højt og 6 x 6 m stort med affasede hjørner. Indskrift: Guldskrift, versaler, På søjlens forside er indhugget: DENNE STEEN SATTE DET DANSKE FOLK OVER TROFASTE SØNNER DØDE FOR FÆDRELANDET I ÅRENE 1848-50-51. --------------- Efter krigen 1864 blev der i 1880 indhugget nedenunder: MINDET VÆRE OGSAA DE DANSKE KRIGERE SOM OFREDE LIVET FOR FÆDRELANDET I AARET 1864. ------------- På søjlens fodstykke står: GUDS FRED VÆRE MED EDER Beliggenhed: Augustenborg Kirkegård. *** Historik *** Monumentet afsløredes den 31. juli 1854. Ceremonien er beskrevet af Boeck side 43ff. Næsten alle faldne er døde på Augustenborg lazaret. Augustenborg Kirkegård blev indviet som militær Kirkegård den 9 juni 1848. Indtil denne tid hørte Augustenborg under Ketting sogn.
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAnlæg afventer klassifikation
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Augustenborg kirkegård for at stedfæste de 59 krigergrave.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
