4212-68-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
421268
Sted- og lokalitetsnummer
230202-76
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1851 e.Kr. - 1851 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dansk mindesmærke fra 1851. Sortmalet monument bestående af rektangulær søjle på noget bredere, rektangulær underdel. Søjlen har sølvfarvede kanter og er ornamenteret med et gotisk spidsmønster som et vindue. I det øvre, højre hjørne af underdelen ses en amorin. Monumentet står på en flad sten. Søjlens overdel er 90 cm høj og 45 cm bred, underdelen er 75 cm høj og 58 cm bred. Beskrivelse anlæg: Gruset gravsted med hæk og med mahonia og taksbuske foran. Indskrift: Sølvskrift, versaler. På søjlens overdel: HERUNDER HVILER STØVET AF SOLDAT OG SAPEUR ANDERS PEDERSEN MAGLEMER FRA LOLLAND FØDT D 8T JUNI 1819 DØD D 13D APRIL 1851 -------------------- O ROLIGE GRAV, I DIN SKYGGE BOER FRED, DIN TAUSE INDVAANER AF SORGER EI VEED ------------------ VI SES IGJEN GJENTAGER LÆBEN STILLE OG HJERTETS EKKO SVARER SEES IGJEN OG MED DETTE HAAB VILLE VI TRÖSTE HVERANDRE. ---------------------- På søjlens underdel: KAMPENS BLODIGE ANSTRENGELSER FOR FÆDRELANDETS VÆRN OG FELT LIVETS BESVÆRLIGHEDER HAR FORKORTET DINE DAGE AK SAA TIDLIG MAATTE DU BLEGNE OG ENDNU I YNGLINGS AARENE BUKKE UNDER FOR LIVETS STORME DIN TIDLIGE BORTGANG HAR DYBT SAA RET DIN EFTERLADTE FAMILIE DER NU SØRGER OG DERFOR MED VEMODIGE FØLELSER HAR REIST DETTE MINDE PAA DIN GRAV. Beliggenhed: Augustenborgs Kirkegård.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAnlæg afventer klassifikation
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Augustenborg Kirkegård for at stedfæste de 59 krigergrave.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links