Faktaboks
- Kommune
- Kolding Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 36097
- Sted- og lokalitetsnummer
- 200503-52
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.)
Krigergrav, Christiansfeld Kirkegård (#1)
monumentet set fra vest
monumentet set fra nord
monumentet set fra nordvest
Original fredningstekst
Dansk gravsted fra 1849. Sortmalet jernmonument med kors på rektangulær sokkel, i indhegnet anlæg. Foran monumentet ligger en hvid marmorplade. Korset, som har voluter ved enderne og kurbitzer ved foden, er 115 cm højt og 12 cm bredt; bredde over korsarmene 65 cm. Soklen er 85 cm høj, 70 cm bred og 45 cm dyb. Marmortavlen måler 85 x 55 cm. Beskrivelse anlæg: Anlægget måler 3 x 2,5 m og består af 2 parallelle jernstænger mellem borner i 6 fag, 2 på langsiderne og 1 på kortsiderne. Bornerne er rektangulære med pyramideformet top, 85 cm høje, 25 cm brede og 25 cm dybe. Indskrift: På jernmonumentet: Guldskrift, versaler. På marmortavlen: Sort skrift, almindelig På korsets forside står: 1849 På korsets bagside: 1851 På soklens fremside står: FRED MED EDER I BOLDE KÆMPERE SOM FIK BANESAARET UNDER SLAGET I OG VED KOLDING DEN 23 APRIL FOR DANMARKS RETFERDIGE SAG På soklens bagside står: MÆND AF THYRSTRUP SOGN SATTE DETTE MINDE OVER 14 AF DERES DANSKE KRIGERE DER HER FANDT HVILE. På marmorpladen står: P.R. Svendstrup, Artillericonstabel, + 27 April 1849 N.N. Gaarde, 5 Linie Bataillon, + 23 " " L.R. Woldtofte, 5 " " + 11 Mai " L.I. Windeleff, 6 " " + 23 April " I.I. Borringskov, 7 " " + 23 " " R.H. Gylling, 7 " " + 23 April " C.O. Svenstrup 7 " " + 19 Mai " I. K. Houtved, 9 " " + 23 April " I.E, Eskildsen, 1 Jægercorps, + 23 April " C.S.M. Poetzhold, 1 " + 25 April " C.H. Lassen 1 " + 25 April " I.C.I. Ludstrup, 1 " + 24 April " P.P. Flade, 1 " + 23 April " C.I. Leisten, 4 Res.Bataillon, + 23 April " Beliggenhed: På Brødremenighedens Kirkegård i Christiansfeld. *** Historik *** Gravens passes af efter Forsvarsministeriet Kirkegårdsforvalter Arne Christensen, Favervrå, 6070 Christiansfeld. På marmortavlen er navnene på de faldne og her begravede fra slaget ved Kolding. De er hovedsagelig alle fundet af fjenden efter slaget og ført til Christiansfeld som døde eller sårede (Boeck).
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Brødremenighedens Kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave. Tilføjelse: På nordsiden af marmorsoklen står: DETTE MINDES- MÆRKE, FJÆRNET FRA SIN PLADS PAA KIRKEGAARDE I CHRISTIANSFELD 1864, GENREJSTES HER 1909. KOMMENDE SLÆGT VIL FREDE DETTE MINDE
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
