Faktaboks
- Kommune
- Kolding Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 360920
- Sted- og lokalitetsnummer
- 200503-45
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.)
Krigergrav, Christiansfeld Kirkegård (#14)
stenen set fra øst
3609-20-1 oversigt
Original fredningstekst
Tysk gravsten fra 1849. Rektangulær sten af sandsten med pålagt, hvidmalet, noget mindre sten ovenpå. Stenen, der ligger på skrå, er 64 cm høj, 45 cm bred og 4 cm dyb. Indskrift: Skønskrift uden farve, bør males op NO. 923 WILHELM LUCHT GEB. IN GLÜCKSTADT DEN 13T. NOV. 1825 VERWUNDET BEI COLDING SSTARB DEN 29T. APRIL 1849 Beliggenhed: På Brødremenighedens Kirkegård, "Gudsageren", i Christiansfeld, i 4. række i den sydvestlige kvadrant.
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Brødremenighedens kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave. I Martin Frankes krigergravsmateriale står: Wilhelm Lucht blev ifølge www.denkmalprojekt.org begravet i Gückstadt. Han blev såret i slaget ved Kolding den 23. april og døde i Christiansfeld den 29. april 1849.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
