Faktaboks
- Kommune
- Kolding Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 360911
- Sted- og lokalitetsnummer
- 200503-36
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.)
Krigergrav, Christiansfeld Kirkegård (#5)
set fra øst
3609-11-1 ovesigt
Original fredningstekst
Tysk mindesten fra 1849. Rektangulær, liggende sten af sandsten med pålagt, hvid marmortavle, 68 cm høj og 45 cm bred. Indskrift: Sort skrift, skønskrift, nu meget falmet OBERST HANS JOACHIM SACHAU COMMANDEUR DER 2T. SCHLESW.-HOLST. INFANTERIE BRIGADE; GEBOREN DEN 16TE. MERZ 1791 IN GNUTZ, HERZOGTH. HOLSTEIN, VEREUNDET DEN 23T. APRIL 1849 IN DER SCHLACHT BEI COLDING, GESTORBEN DEN 21t. MAI 1849 Beliggenhed: På Brødremenighedens Kirkegård, "Gudsageren", i Christiansfeld, i 2 række i den midterste kvadrant. *** Historik *** Sachau var ved udbruddet af det slesvig-holstenske oprør som major stamansat stabsofficer i det 5. Jægercorps i Kiel. Ved sin overgang til den slesvig-holstenske armé blev han udnævnt til oberstløjtnant og ledere af den 2. Infanteri-Brigade (DK).
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Brødremenighedens kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
