Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 4311142
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230302-239
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1848 e.Kr. - 1848 e.Kr.)
Krigergrav, Dybbøl Kirkegård (#3)
4311-142-1 oversigt
Original fredningstekst
Tysk gravsten fra 1848. Kantstillet, rektangulær sten med indlagt hvid marmorplade, 115 cm høj, 64 cm bred og 10 cm dyb. Stenen luder mod højt betonfundament. Marmorpladen er 74 cm høj og 44 cm bred. Den er prydet med blomsterrosetter i hjørnerne. Beskrivelse anlæg: Stenen står med facade mod øst i lille fællesanlæg sammen med 4311:143-145, Raben nr. 118 , 119 og 120, og er her den sydligste. Fællesanlægget er gruset med buske og afgrænset med stenkant. Indskrift: Sort skrift, almindelig. JULIUS GAUVAIN LIEUTENANT IM KÖGIGL. PREUSSISCH 20 INFANTERIE-REGIMENT STARB DEN HELDENTOD BEI DÜPPEL AM 5. JUNI 1848 ----- VON SEINEN KAMERADEN Beliggenhed: Dybbøl Kirkegård umiddelbart vest for kirken.
Undersøgelseshistorie
- 1996
- Museal rekognoscering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTysk gravsten fra 1848. Kantstillet, rektangulær sten med indlagt hvid marmorplade, 115 cm høj, 64 cm bred og 10 cm dyb. Stenen luder mod højt betonfundament. Marmorpladen er 74 cm høj og 44 cm bred. Den er prydet med blomsterrosetter i hjørnerne. Beskrivelse anlæg: Stenen står med facade mod øst i lille fællesanlæg sammen med 4311:143-145, Raben nr. 118 , 119 og 120, og er her den sydligste. Fællesanlægget er gruset med buske og afgrænset med stenkant. Indskrift: Sort skrift, almindelig. JULIUS GAUVAIN LIEUTENANT IM KÖGIGL. PREUSSISCH 20 INFANTERIE-REGIMENT STARB DEN HELDENTOD BEI DÜPPEL AM 5. JUNI 1848 ----- VON SEINEN KAMERADEN Beliggenhed: Dybbøl Kirkegård umiddelbart vest for kirken.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Dybbøl Kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
