Faktaboks
- Kommune
- Fredericia Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 331113
- Sted- og lokalitetsnummer
- 170303-56
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1920 e.Kr.)
Krigergrav, Fredericia Sankt Michaelis Kirkegård - Den danske Fællesgrav
Oversigtsbillede - monumentet set fra NV
Oversigtsbillede - monumentet set fra NØ
Gravsten 1864 set fra Ø
Original fredningstekst
Fr.nr. 3311:13 Krigergrav. Fredericia Sankt Michaelis Kirkegård - Den danske Fællesgrav. Krigergraven er 11,6 m lang og 2,9 m bred, og omgivet af en 0,82 m høj granitmur. I hvert af de fire hjørner står en 1,5 m høj granitpæl med runde stenkugler på toppen. På to af disse granitpæle er henholdsvis indhugget teksten 9. Juli og 1920. Ovenpå gravstedet står en stor todelt sort sten ovenpå et mindre granitfundament. På denne sten er indhugget et kors samt teksten: FOR 40 DANSKE KRIGERE 1864. HERREN ER MIT HJERTES KLIPPE OG MIN DEEL EVINDEIGEN. PS. 73. VORDER STÆRKE I HERREN. EPH.6,10. Inskriptionen er opmalet med guld. Ved siden af mindestenen står en mindre gravsten for Chr. Christensen, sekondløjtnant af 21. regiment. Falden den 28. marts 1864.
Undersøgelseshistorie
- 2017
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen
- 2017
- Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenKrigergrav. Den danske fællesgrav. Krigergraven er 11,6 m lang og 2,9 m bred, og omgivet af en 0,82 m høj granitmur. I hver af de fire hjørner står en 1,5 m høj granitpæl med runde stenkugler på toppen. På to af disse granitpæle er henholdsvis indhugget teksten ”9. Juli” og ”1920”. Ovenpå gravstedet står en stor todelt sort sten ovenpå et mindre granitfundament. På denne sten er indhugget et kors samt teksten: ”FOR 40 DANSKE KRIGERE 1864. HERREN ER MIT HJERTES KLIPPE OG MIN DEEL EVINDEIGEN. PS. 73. VORDER STÆRKE I HERREN. EPH.6,10”. Inskriptionen er opmalet med guld. Ved siden af mindestenen står en mindre gravsten for Chr. Christensen, sekondløjtnant af 21. regiment. Falden den 28. marts 1864.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
