4312-124-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4312124
Sted- og lokalitetsnummer
230203-245
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2014 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dansk grav fra 1864. Sten af gnejs med indlagt, hvid marmortavle og kronet af hvidt marmorkors. Stenen er 63 cm bred, 80 cm høj og 30 cm dyb. Korset måler 20 x 18 cm. Marmorpladen er otte-kantet, idet hjørnerne er afskåret, og er 35 cm bred og 40 cm høj. På postamentet er mange småsten sat i cement. Beskrivelse anlæg: I samme anlæg som jernkorset 4312:125, Raben nr. 405. Gruset, med blomster og en busk, og omgivet af en lav hæk af lavendel. Det jerngitter, der tidligere har omgivet stenen (jfr. Boeck) mangler. Indskrift: Sort skrift, versaler. + MINDE OVER 6 DANSKE SOLDATER DÖDE PÅ LAZARETTET I HÖRUP 1864 Beliggenhed: På Hørup Kirkegård ***Historik*** 1. Søren Christensen, menig nr. 322 ved 2. Artill. Regts. 9. Batteri, født i Bredal, Vejle amt, død 9.3. 1864 på Hørup Kirkegård. 2. Hans Nielsen fra Vejstrup, Fyn, menig nr. 163 ved 17. Regts. 6. komp., død 13.4. 1864 på Ambjergskov Lazaret. 3. Morten Thomsen Madsen fra Bobøl, Ribe amt, menig nr. 328 ved 6. Regts. 5. Komp., død i Hørup 28.4.1864. 4. Jens Hansen, Solbjerg, Sorø amt, underkonstabel på linieskibet "Frederik VI", død af gigtfeber den 10.5.1864. 5. Henrik Georgsen fra Ålborg amt, menig nr. 78 ved 1. Rekr.Batls. 5. Komp., ombord på linieskibet "Frederik VI", død den 9.6.1864. 6. Hans Henningsen fra Terkelstoft, Angel (Han har sit eget mindekors (4312:125, Raben nr. 405).

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAnlæg afventer klassifikation
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandKrigergrav fra 1864
2014
Museal besigtigelse - Haderslev Museumbesigtigelse på Hørup Kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links