stenen set fra vest
.
3809-15-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
380915
Sted- og lokalitetsnummer
200304-150
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tysk gravsten fra 1849. Sten af granit, liggende på skrå, med indlagt, hvid marmortavle. Stenen er 75 cm høj og 45 cm bred, tavlen 55 cm høj og 34 cm bred. Beskrivelse anlæg: Stenen ligger mellem DK. 13.14 og 13.13 (3809;14 og :13) i anlægget omkring "denkmalen" DK. 13.11 (3809:11). Indskrift: Sort skrift, skråskrift, meget slidt og falmet. Zwei Kampfesbrüder ruhen hier, Die nicht im Kampf den Tod gefunden. Der Freund warf, um den Freund zu retten, Sich muthig in des Dammes Wogen. Das Wellengrab bedeckte sie Und hielt im Tod sie fest umschlungen Beliggenhed: På Klosterkirkegården i Haderslev *** Historik *** En hessisk artillerikusk ville vande to heste, og en soldat fra Baden hjalp ham. Midt ude i vandet gled manden fra Baden af hesteryggen, og en soldat fra Schleswig-Holstein, der stod nær ved, svømmede ud for at redde ham. Herved kom begge under vand og druknede. Ligende blev senere fundet og her begravet den 6. juli 1849.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på klosterkirkegården for at stedfæste de fredede krigergrave.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links