Faktaboks
- Kommune
- Haderslev Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 380913
- Sted- og lokalitetsnummer
- 200304-148
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.)
Krigergrav, Haderslev (#8)
korset set fra øst, bagsiden
korset set fra vest, forsiden
3809-13-1 oversigt
Original fredningstekst
Tysk kors fra 1848. Sortmalet jernkors, 120 cm højt og 14 cm bredt; bredde over korsarmene 87 cm. Korset er prydet med akantusornament ved enderne og mellem dem. Beskrivelse anlæg: I lille anlæg, 1,1 x 5 m, med kantsten af cement og fyldt med klippet buksbom sammen med DK. 13.11, 13.12, 13.14 og 13.15 (3809:11, :12, :14 og :15). Bag anlægget er to store, gamle sørgetræer. Indskrift: sølvskrift, versaler. OSWALD FRIES FREIWILLIGER BEI DEM V.D. TANNSCHEN CORPS GEB. D. 9. OCT 1829 GEST.D. 10 IULI 1848 Beliggenhed: På Klosterkirkegården i Haderslev.
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på klosterkirkegården for at stedfæste de fredede krigergrave. I Martin Frankes krigergravsmateriale står: Slesvigeren Oswald Fries døde af ukendte årsager i Haderslev den 10. juli 1848 ifølge www.denkmalprojekt. org.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
