Kampesten foran mindehøjen
.
Mindre kampesten foran høj
.
Inskription på gravmonument
.

Faktaboks

Kommune
Københavns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
313039
Sted- og lokalitetsnummer
020306-700
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1801 e.Kr. - 1804 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3130:39 Krigergrav fra 1801, Holmens Kirkegård, Mindehøjen Krigergraven, der har form som en rundhøj, har en diameter på ca. 20 m og en højde på ca. 8 m. Rundhøjen er omkranset af en hæk med en støbejernslåge ved fronten. Forrest i rundhøjen står gravmonumentet med en obelisk øverst. På gravmonumentet findes nederst en hvid marmorplade med en laurbær¬krans i relief og inskriptionen: ” Den Krands som Fædrelandet gav den visner ei paa falden Krigers Grav.”. På obelisken findes følgende inskription: ”De faldt for Fædrelandet den 2. april 1801. Medborgernes Erkjendtlighed reiste dem dette Minde.”. Foran rundhøjen står elleve mindre sten hver med navnet på de officerer, der mistede livet under kampene og navnet på deres skib: ”Jensen paa Prøvesteen”, ”Johansen paa Jylland”, ”Hauch paa Kronborg”, ”Bohne paa Kronborg”, ”Wulf paa Dannebrog”, ”Ebel paa Dannebrog”, ”Wædelee paa Sjælland”, ”Thura paa Indfødsretten”, ”Schrødersee paa Indfødsretten”, ”Cortsen paa Indfødsretten” ”Møller paa Hjælperen”. På nordsiden af højen er nedlagt en rektangulær gravsten med følgende inskription: ”Her under hviler Lorenz Fielderup Lassen. Contre Admiral. Comman¬derede Blokskibet Prøvestenen i Slaget den 2den April 1801 paa Kiøbenhavns Rhed. Født den 28. November 1756. Død den 27. Juli 1837”. Mindehøjen er sat over en fællesgrav med 500 gravlagte menige og over¬ordnede, der faldt i kampen ved Kongedybet den 2. april 1801 (Slaget på Rheden) mod den britiske flåde. Gravstenen er sat over officersaspirant Christoffer Friedenreich Hage, der blev født i Napoli (Italien) den 14. maj 1841, som søn af konsul P.A.A. Hage og W. F. Faber. C.F. Hage blev såret ved Dybbøl den 18 april 1864, og døde på lazarettet i Broager kort efter.

Undersøgelseshistorie

2016
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenKrigergrav fra 1801. Krigergraven, der har form som en rundhøj, har en diameter på ca. 20 meter og en højde på ca. 8 m. Rundhøjen er omkranset af en hæk med en støbejernslåge ved fronten. Forrest i rundhøjen står gravmonumentet med en obelisk øverst. På gravmonumentet findes nederst en hvid marmorplade med en laurbærkrans i relief og inskriptionen: ” Den Krands som Fædrelandet gav den visner ei paa falden Krigers Grav.”. På obelisken findes følgende inskription: ”De faldt for Fædrelandet den 2. april 1801. Medborgernes Erkjendtlighed reiste dem dette Minde.”. Foran rundhøjen står elleve mindre sten hver med navnet på de officerer der mistede livet under kampene og navnet på deres skib: ”Jensen paa Prøvesteen”, ”Johansen paa Jylland”, ”Hauch paa Kronborg”, ”Bohne paa Kronborg”, ”Wulf paa Dannebrog”, ”Ebel paa Dannebrog”, ”Wædelee paa Sjælland”, ”Thura paa Indfødsretten”, ”Schrødersee paa Indfødsretten”, ”Cortsen paa Indfødsretten” og ”Møller paa Hjælperen”. På nordsiden af højen er nedlagt en rektangulær gravsten med følgende inskription: ”Her under hviler Lorenz Fielderup Lassen. Contre Admiral. Commanderede Blokskibet Prøvestenen i Slaget den 2den April 1801 paa Kiøbenhavns Rhed. Født den 28. November 1756. Død den 27. Juli 1837”. Mindehøjen er sat over en fællesgrav med 500 gravlagte menige og overordnede, der faldt i kampen ved Kongedybet den 2. april 1801 (Slaget på Rheden) mod den britiske flåde.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links