Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 4212127
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230205-223
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1860 e.Kr. - 1869 e.Kr.)
Krigergrav, Ketting Kirkegård (#5)
4212-127-1 oversigt
Original fredningstekst
Mindesten. Utildannet granitsten, 80 cm høj, 35 cm bred og 50 cm dyb, med indsat marmorplade, 35 x 20 cm. Indskrift: Minde Over 10 danske Soldater Døde paa Lazarettet i Ketting 1865.
Undersøgelseshistorie
- 2005
- Tinglysning - KUAS, FortidsminderMindesten over 10 danske soldater.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Ketting kirkegård for at besigtige de fredede krigergrave. Fra Martin Frankes krigergravsmateriale fortælles: På Ketting skole lå feltlazaret No. 2, som var i drift fra 21. februar til 25. juni 1864. De mange dødsfald på grund af tyfus skyldtes, at denne sygdom spredtes hurtigt på grund af manglende hygiejne på lazaretterne. De ti soldaters navne er identificeret af Jens Raben. 3. Regiment: 1. Kompagni: Menig Hans Vilhelm Møller (Død af gigtfeber den 18. april) 2. Kompagni: Menig Christian Bidsted (Død af lungebetændelse den 14. marts) 3. Kompagni: Trænkusk Philip Christensen (Død af lungebetændelse den 23. maj) 8. Regiment: 6. Kompagni: Menig Knud Peter Jørgensen (Død af lungebetændelse 1. maj) 10. Regiment: 4. Kompagni: Menig Peter Tranberg (Død af tyfus 18. april) 16. Regiment: 4. Kompagni: Menig Lauritz Jørgensen (Død af lungebetændelse 30. marts) 7. Kompagni: Menig Lars Petersen (Død af lungebetændelse 30. april) 18. Regiment: 4. Kompagni: Menig Niels Peter Nielsen (Død af tyfus 9. april) 7. Kompagni: Menig Jørgen Andersen (Død af tyfus 6. maj) 22. Regiment: 6. Kompagni: Menig Niels Peter Nielsen (Død af tyfus 24. marts)
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
