4313-11-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431311
Sted- og lokalitetsnummer
230206-188
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 1864 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dansk grav fra 1864. Sten af granit, 55 cm bred, 130 cm høj, 45 cm dyb, kronet af et hvidt marmorkors, 30 x 16 cm. På stenen en hvid, indlagt marmorplade, 40 cm bred og 65 cm høj. Stenen er overgroet med grønne alger. Beskrivelse anlæg: Stenen står i gruset anlæg omgivet af lav takshæk. Foran stenen er en stenkant. Rundt om stenen står fire høje buske, to af taks og to af enebær. Hækken har en åbning mod syd, hvor der er en stenkant. Anlægget er pænt holdt. 21.11 1999: De stor ener er erstattet med nye små. Indskrift: Sort skrift, skråskrift, navne dog i fraktur. DETTE MINDE SATTE LYSABILD SOGNS BEBOERE OVER TVENDE DANSKE KRIGERE. NIELS PETER JENSEN. AF HJØRRING AMT SOLDAT V: 8 INF:REG:7 COMP. OG HANS ANDERSEN AF PRÆSTÖ AMT SOLDAT V: 16 INF:REG:2 COMP. DÖDE PÅ LAZARETHET I LYSABILD DEN 14 OG 15 MARTS 1864. ---- DET ER HÆDERLIG AT SÆTTE LIVET TIL, FOR SIT FÆDRENELAND Herunder to korslagte palmegrene. Beliggenhed: På Lysabild Kirkegård. *** Historik *** Begge døde af tyfus og blev jordet den 19. marts. Lazarettet var indrettet i Lysabild skole.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Lysabild Kirkegård for at stedfæste den fredede krigergrav.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links