4311-192-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4311192
Sted- og lokalitetsnummer
230303-159
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dansk gravsten fra 1848. Sten af granit med poleret forside, 70 cm høj og bred, 40 cm dyb. Stenen har sort skrift, men på billedet i Boeck ser skriften ud til at være lys (samme sten - eller udbyttet?) Beskrivelse anlæg: Stenen står i et lille anlæg med lav, stedsegrøn beplantning. Det af Boeck omtalte jerngitter med 8 fag sten og 1 jernstang er fjernet. Indskrift: Sort skrift, versaler. DENNE STEEN SATTE DET DANSKE FOLK OVER 7 TROFASTE SØNNER SOM HENGAVE LIVET FOR FÆDRELANDET I AARET 1848 ------------- Beliggenhed: Nybøl Kirkegård. *** Historik *** De faldne er særlig fra 12. Bataillon og faldt i kampene ved Nybøl den 28. maj og 5. juni 1848. 7 soldater var begravet på Nybøl og Stenderup Marker. Da de var opgravet og lagt i kister, blev de den 1. februar 1852 begravet på Nybøl Kirkegård. Sundevedernes troskab mod konge og fædreland fornægtede sig heller ikke her. Under ledsagelse af 1200 personer af alle stænder blev ligene båret til Kirkegården og begravede der, efter at pastor Karstensen fra Dybbøl havde talt i kirken, og stedets præst ved graven. Et militærkommando fra Sønderborg var tilstede og afgav den sædvanlige æressalut. (Boeck). A.D. Cohen skrev i Supplementet til "Krigen 1850 og de Faldnes Minde", side 12: "Omkring paa Markerne i Nybøl Sogn vare fra Træfningen den 28. Mai og 5. Juni begravede 7 danske Krigere, hvis afsjælede Legemer blevet opgravede, lagt i Kiste og jordet på Nybøl Kirkegaard, hvilken Sørgehøjtidelighed her fundet Sted den 1. Februar 1852, efter Foranstaltning af Bønderne i Sognet, og hvortil der havde indfundet sig en Forsamling af 1200 Mennesker af alle Klasser, saasom en talrig Repræsentation af Armeen, Magistraten fra Sønderborg, Omegnens Præster og Embedsmænd og en talrig Mængde af alle Folkeklasser. I højtidelig Procession bleve Ligkisterne fremførte foran Alteret i Kirken, hvor Pastor Karstensen fra Dybbøl her holdt en hjertelig tale, ved Graven har Stedets Sognepræst forrettet jordpaakastelsen og en Militærdommer der fra Sønderborg har givet den militære Salut." (Resterne af de 7 lig blev iflg. Nybøl kirkebog samlet i to ligkister og bisat i den fælles grav). "På de samme Marker fandtes ogsaa tre tyske Krigere begravede, hvis afsjælede Legemer ligeledes ere opgravede, lagde i Kiste og med christelige Ceremonier begravede i Stilhed Løverdagen i forvejen." Herom beretter Nybøl kirkebog: "Den 31. Januar 1852 blev tre tyske Soldaters Ben jordede på Nybøl Kirkegaard i en Ligkiste efter at man havde samlet dem paa de steder paa Sognets Marker, hvor de i Krigens Aar 1848 var falden og bleven begravede." Denne grav kendes ikke mere. Af de faldne danske soldater kendes kun de tre: 2.Forstærkn.Batl. 1.Kp. menig nr. 111, Niels Jørgensen, Stoustrup, død 6.4. 1849 " 2." " nr. 204, Peter Andersen, Slagbølle. død 6.4. 1849 " 4. nr. 104, Rasmus Frederiksen, Østeralling, død 6.4. 1849.

Undersøgelseshistorie

2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Nybøl Kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave.
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Nybøl Kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links