korset set fra øst
.
korset set fra vest
.
4310-59-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431059
Sted- og lokalitetsnummer
220109-80
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tysk gravkors fra 1864. Sortmalet støbejernskors, 125 cm højt, 12 cm bredt, bredde over korsarmene 72 cm. Enderne er afsluttet med voluter. Øverst er en engel med palmegren og et kors, begge sølvfarvede, i bunden en fugl (ikke opmalet). Beskrivelse anlæg: Korset er det sydligste af 4 jernkors (431055-59, Raben nr. 237-240) i et fællesanlæg, hvor også stenen 4310:57, Raben nr. 236 står. Anlægget er omgivet af en lav hæk. Indskrift: Sølvskrift, skønskrift. HIER RUHET DER GEFREITE FERDINAND DAHLENBURG. 1TE COMPAGNIE, 8 TE BRANDENB. INFANT. REGIMENT NO 64. BLIEB DEN 18. FEBR. 1864 AN DER BÜFFELKOPPEL. På korsets bagside: GEWIDMET VON SEINEN KAMERADEN. Beliggenhed: Rinkenæs Gamle Kirkegård.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske Centralregister
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Gl. Rinkenæs kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave. Fra Martin Frankes krigergravsmateriale fortælles: Ferdinand Dahlenberg faldt under forpostkampene den 18. februar 1864, hvor preussiske styrker foretog et fremstød for at rekognoscere mod de danske forposter ved Bøffelkobbel.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links