Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 4311228
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230208-106
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1920 e.Kr.)
Krigergrav, Sønderborg Vestre Kirkegård (#17)
4311-228-1 oversigt
Original fredningstekst
Dansk gravsten fra 1864. Sten af granit med indlagt, hvid marmorplade. Stenen er 70 cm høj, 62 cm bred og 10 cm dyb. Pladen er trapezformet, 34 cm høj og 21 cm bred. Beskrivelse anlæg: Stenen står i anlæg fælles med 4311:230, Raben nr. 264. Indskrift: Sort skrift. fraktur: A.C. SMIDT FØDT I RANDERS almindelig skrift: SAARET D. 24. JANUAR DØD PÅ SØNDERBORG LAZARETH DEN 21. JULI 1864 Beliggenhed: Sønderborg Vestre Kirkegård. *** Historik *** Stenen er sat 1889. Før stod et trækors med malet blikplade: HER HVILER ANDERS CASPAR SMIDT FØDT I RANDERS, SAARET OG FANGEN DEN 24. JANUAR, DØD PAA SØNDERBORG LAZARETTET DEN 21. JULI 1864. Anders Smidt stod som menig nr. 462 ved 5. Regiments 5. Komp. Han blev såret ved Løkkegård, nord for Sønderborg, den 29. juni og faldt i prøjsisk fangenskab. Den 21. juli døde han på lazarettet på Sønderborg Slot og blev begravet den 22. juli. - Såret den "24. januar" er en skrivefejl på stenen
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Skt. Marie Kirkes kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
