4311-213-2 indskrift
.
4311-213-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4311213
Sted- og lokalitetsnummer
230208-90
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 4311:21 Dansk/svensk/norsk mindesmærke fra 1848. Monumentet er af sandsten og består af en otte-sidet ornamenteret obelisk med kapitæl, hvorover er en offerskål, og står på en ornamenteret sokkel på 4 trins kvadratisk fodstykke. Obelisken er 5 m høj. Fodstykkket har 2 m side og de tre trin er 16 cm høje. Soklen er 52 cm høj og 70 cm bred. På obeliskens facade er indlagt en marmorplade med inskriiption, hvorover er et kronet marmorrelief med Fr. VII.s monogram. På bagsiden er 2 marmorrelieffer: Øverst det danske rigsvåben, nederst et med militære emblemer omgivet kronet skjold med Fr. VII.s monogram. Beskrivelse anlæg: Monumentet står som centrum sammen med flere andre mindes¬mærker i et anlæg med buske og blomster, omgivet af lave hække. Marken er grusbelagt rundt om obelisken. Indskrift: Sort skrift, almindelig. MINDE OM DANSKE SVENSKE OG NORDMÆND FALDNE I KAMPEN FOR DANMARKS SAG I AARET 1848 DEN DYRE BRODERPAGT ER BLODDØBT VORDEN OG KJÆRLIGHEDENS MAGT ER SEET I NORDEN HAV TAK HVER BRODER KIÆR MED SORG OG SMERTE BEGROV VI EDER HER OG I VORT HJERTE EFER TAARESÆDEN KOMMER JUBELHØST P.S. 26.5 Beliggenhed: På Sønderborg Vestre Kirkegård. *** Historik *** Verset er skrevet af provst Karstensen, Als-sangens digter. Mindestøtten blev afsløret ved en festlighed den 27. februar 1849 ved feltpræst Boisen. Karstensen havde skrevet en sang til denne festlighed, hvis omkvæd lyder: Gravens Fred dækker nu Eders døde Ben men vor Taare væder Erders Bavtasten. Obelisken er prydet med marmorrelieffer i det danske rigsvåben, Kong Frederik VII.s navnetræk omgivet af krigssymboler og samme navnetræk med krone. Reliefferne, der var stærkt forvitrede, blev erstattet med nye i året 1934, udført af billedhugger Evers i Sønderborg. De originale relieffer, signeret J. Roi, opbevares i museet på Sønderborg Slot. Flere mænd, blandt hvilke rådmand Christiansen i Sønderbog fortjener at nævnes, trådte sammen for ved frivillige bidrag at få rejst et hædersminde for de faldne på Sønderborg Kirkegård. Opfordringen fandt så stor tilslutning fra byens befolkning og militæret på øen, at man straks kunne gå i gang med at udføre planen. Ved indvielsen marcherede 10. Bataillon og 2. Jægerkorps sammen med en afdeling fra Orlogsbriggen "Mercurius" og brigademusikken i spidsen op på Kirkegården, hvor de blev stillet op. Ved kirken samledes generalerne Bülow og Schleppegrell, land- og søofficerer, gejstlige og civile fra byen og omegnen, derfra gik processionen til Kirkegården. Foran monumentet vajede de tre nordiske flag, som holdtes af en dansk, svensk og norsk kriger. Nærmest udenfor gitteret stod et sangkor af 80 sangere og bag disse brigademu¬sikken. Provst Boisen talte over den på mindesmærket anbragte tekst, Ps. 26,5. Til sidst sang man den af provst Karstensen forfattede sang: Sover da i stille fred.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Skt. Marie Kirkes kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links