nærfoto af kløvemærker
.
gravmonumentet, set fra vest
.
oversigt, set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
352244
Sted- og lokalitetsnummer
040314-99
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 1864 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3522:44 Krigergrav fra 1864. Gravstedet er 7 x 8 m stort, og ved indgangen står to stenstøtter. Gravstenen måler 230 x 92 x 86 cm med forarbejdet forside, og står på en stensokkel. Den samlede højde af monumentet er ca. 350 cm. På stenens forside er indhugget følgende inskription opmalet med sort maling: IENS CHRISTIAN IOHANSEN, CAPT I ARTILLERIET, FØDT D 30 IUNI 1829. DØD D 19 APRIL 1864. - FALDEN FOR FÆDRELANDET - REIST AF KAMMERATER OG MEDBORGERE. - Beplantningen kan vedligeholdes som hidtil.

Undersøgelseshistorie

2017
Museal besigtigelse - Roskilde MuseumPå Sankt Mikkels kirkegård for enden af den øst-vest gående allé nord for kirken, ligger et 7x8 m stort gravsted afgrænset af snebærbuskehæk. Formen er mest som et spejlvendt D, med en åbning yderst i buen. I hækken står desuden 8 mindre sten, ca. 55 cm høje og 28x21 cm i grundplan. Stenene ser ud til tidligere at være forbundet med hhv. jernstænger samt en kæde ved åbningen. Hullerne i stenene er nu blændet. Gravstenen er en natursten med forarbejdet forside, og kløvemærker i den nordlige side. Den er ca. 230 cm høj, 92 cm bred og 86 cm dyb. På forsiden af stenen er indhugget og opmalet med sort: IENS CHRISTIAN IOHANSEN, CAPTPARTILLERIET, FØDT D 30 IUNI 1829. DØD D 19 APRIL 1864. - FALDEN FOR FÆDRELANDET - REIST AF KAMMERATER OG MEDBORGERE. - Gravstenen står på en stensokkel, som er 123 cm bred, 35 cm høj og ca. 90 cm dyb. Soklen er sat i 12 cm høj cement på et plateau bestående af tre trin lavet af granitblokke. Plateauet har en samlet højde på 81 cm (17cm+ 21cm+32cm). Grundplanet af de tre trin er: Nederste måler det 282x260 cm, det mellemste grundplan måler 245x210 cm og det øverste grundplan måler 177x148 cm. Gravstenen er desuden flankeret af to ahorntræer.
2017
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links