4313-10-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431310
Sted- og lokalitetsnummer
230209-85
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 1864 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dansk grav fra 1864. Sandstensmonument: Sten, kronet af hvidt marmorkors, indenfor seks piller forbundet med sort jernstang. Stenen er 132 cm høj. Ved basen er den 52 cm bred og 40 cm dyb. Den aftrappede overdel er prydet med en laurbærkrans, hængt op på søm med kvaster, af marmor. Under kransen er på alle søjlens fire sider et gotisk vindue, hvoraf et med indlagt, hvid marmorplade, som er 32 cm bred og 43 cm høj. Pladen er én gang faldet af og er nu limet fast på søjlen. Pillerne rundt om stenen er firkantede, 24 x 20 cm brede og 65 cm høje, og har pyramideformet top. De danner sammen med jernstangen en ramme, der måler 1,5 x 3m. Bag stenen er plantet en stor, høj enebærbusk. Foran stenen er plantet prydplanter. Indskrift: Sort skrift, versaler. Navnene med stor skrift. MINDE OVER 4 DANSKE SOL DATER DÖDE PÅ LAZARET TET I TANSLET 1864 RASMUS RASMUSSEN AF 17 REG: DÖD D 6 MARTS. PETER A. NIELSEN AF 22 REG: DÖD D 18 APRIL NILS M. PETERSEN AF 6 REG: DEN 22 MAI OG NIELS IENSEN AF 6 REG DÖD D 27 APRIL. DET ER KJÆRLIGT OG HÆDERLIGT AT OFRE SIT LIV FOR FÆDRELANDET Beliggenhed: På Tandslet Kirkegård.

Undersøgelseshistorie

1996
Museal rekognoscering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDansk grav fra 1864. Sandstensmonument: Sten, kronet af hvidt marmorkors, indenfor seks piller forbundet med sort jernstang. Stenen er 132 cm høj. Ved basen er den 52 cm bred og 40 cm dyb. Den aftrappede overdel er prydet med en laurbærkrans, hængt op på søm med kvaster, af marmor. Under kransen er på alle søjlens fire sider et gotisk vindue, hvoraf et med indlagt, hvid marmorplade, som er 32 cm bred og 43 cm høj. Pladen er én gang faldet af og er nu limet fast på søjlen. Pillerne rundt om stenen er firkantede, 24 x 20 cm brede og 65 cm høje, og har pyramideformet top. De danner sammen med jernstangen en ramme, der måler 1,5 x 3m. Bag stenen er plantet en stor, høj enebærbusk. Foran stenen er plantet prydplanter. Beskrivelse anlæg: Indskrift: Sort skrift, versaler. Navnene med stor skrift. MINDE OVER 4 DANSKE SOL DATER DÖDE PÅ LAZARET TET I TANSLET 1864 RASMUS RASMUSSEN AF 17 REG: DÖD D 6 MARTS. PETER A. NIELSEN AF 22 REG: DÖD D 18 APRIL NILS M. PETERSEN AF 6 REG: DEN 22 MAI OG NIELS IENSEN AF 6 REG DÖD D 27 APRIL. DET ER KJÆRLIGT OG HÆDERLIGT AT OFRE SIT LIV FOR FÆDRELANDET Beliggenhed: På Tandslet Kirkegård. *** Historik *** 1. Menig nr. 180, Rasmus Rasmussen, var fra Krarup, Svendborg amt. Han døde af tyfus og blev jordet den 10. marts. 2. Ukorp. nr. 57, Peter A. Nielsen, var fra Torup sogn i Hjørring amt. Han døde "pludselig og uden bekendt aarsag på Tandslet Lazaret." 3. Menig nr. 329, Niels M. Petersen, Hovrup, Skanderborg amt, døde af halssyge. 4. Menig nr. 206, Niels Jensen fra Mosekjær (?) i Randers amt, fik lungebetændelse og døde. På Tandslet Kirkegård hviler også en soldat, der faldt i Treårskrigen, men graven kendes ikke mere. Det er menig nr. 186 ved 10. Bataillons 4. Kompagni, Christian Johansen fra Holballe, Tandslet sogn. Han døde den 6. maj 1849 på Augustenborg Lazaret, og "hans lig blev afhentet for at blive begravet i sit hjem i Tandslet" den 11. maj. Efter Tandslet kirkebog var Christian Jensen, født den 11. juni 1826, søn af gårdejer Jens Jacobsen i Holballe.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandKrigergraven blev fundet.
2014
Museal besigtigelse - Haderslev Museum Besigtigelse på Tandslet kirkegård for at stedfæste den fredede krigergrav. I Martin Frankes Krigergravsmateriale fortælles: Rasmus Rasmussen døde af tyfus og blev begravet den 10. marts 1864. Peter Andreas Nielsen døde pludseligt af Ukendte årsager på Tandslet Lazaret og blev begravet den 21. april 1864. Niels M. Petersen døde af lungebetændelse og blev begravet den 1. maj 1864. Niels Nielsen døde af halssyge og blev begravet den 12. maj 1864.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links