Fr.nr. 4311:163 bestående af følgende elementer: a.Dansk gravsted fra 1864. Sten af granit med mørk, poleret forside, granitplade foran og sort stenkors i toppen. Stenen er 80 cm høj, 50 cm bred og 30 cm dyb. Den polerede del måler 60 x 80 cm. Korset har poleret forside og er 50 cm høj og 13 cm bred; bredde over korsarmene 33 cm. Tavlen ved stenens fod er sort og poleret (efter Sønder-borgregistranten er den af lys granit). Den 45 cm høj, 40 cm høj og 2 cm tyk. Stenen står i et rektangulært anlæg, indhegnet med lav hæk, der måler 1,5 x 2,6 m. Anlægget er tilplantet med blomster. I anlæggets hjørner er placeret 4 kanonkugler og ved tavlen desuden et par spræng-stykker og en granat. Der er spor af lavt jerngitter i anlægget. Indskrift: På stenens polerede forside står med hvid skrift, almindelig. Minde over to tapre danske soldater af 4. Dragonrgt. og 18. Infanterirgt. som faldt ved Bøffelkobbel d. 22. febr. 1864 og jordedes i denne have. Fjendehaand brød deres livsens veje Vennehånd redte det sidste Leie. På granittavlen ved stenens fod, med ikke opmalet skrift. Drg. Jens Christensen fra Spjellerup Inf. Hans Hansen fra Kyse. Begge fra Sjælland. B. Mindeplade fra 1864. Plade til minde af Jørgen og Katrine Fink, der begravede de to danske soldater i sin have. Mindepladen sidder på huset beliggende Amtsvejen 4. Indskrift: Versaler, ikke malet. Til Hæder for Jørgen og Katrine Fink som her gravlagde to danske Soldater faldne i Kamp 1864 for Konge og Fædreland de danske Våbenbrødre satte dette Minde 1941 ----- Her gav I Fristed til Mænd der faldt da Danmarks Ære og Ret det gjaldt vidn nu vor Sten bag to Graves Tuer længde om Højsind i lave Stuer, mens Storm og Sol over Skyer gaar og Vinter veksler med Danmarks Vaar. c. Lille trætavle med "tag" Trætavlen er opsat på stang i haven til huset Amtsvejen 4. Indskrift: Vi vov dem, vi grov dem en Grav i vor Have lagde dem ned ved Siden af alfar Vej; alle vore Blomster skal smykke deres Grave. I sønderjyske Piger, I forglemme det ej!
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
