Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431168
Sted- og lokalitetsnummer
230302-305
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1860 e.Kr. - 1869 e.Kr.); Gravsten, Nyere tid (dateret 1860 e.Kr. - 1869 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dansk gravsted fra 1864. Sten af granit indenfor smedejernsgitter. Stenen, der er 90 cm høj, 70 cm bred og 30 cm dyb, har poleret forside og spids top. Gitteret er sortmalet og måler 1,65 x 1,3 m med 0,7 m højde. Det består af 4 parallelle, liggende, runde stænger mellem firkantede stolper. Der er 6 fag, 1 på hver kortside og 2 på langsiderne. Indskrift: Sort skrift, almindelig, helt falmet. Her hvile 2 tapre danske Soldater som faldt den 18. april 1864.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterDansk krigergrav.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links