Krigsraad Mørks Minde, København

Lille Kannikestræde henviser til de såkaldte kanniker, en katolsk betegnelse for medlemmer af domkapitlet (dvs. præstekollegiet) ved Vor Frue Kirke. De havde hovedsagelig deres gårde i Store Kannikestræde, men efter Reformationen i 1536 blev de hjemsted for professorerne. Den senere præst og forfatter Steen Steensen Blicher (1782-1848) boede bl.a. Lille Kannikestræde, men da huset han boede i gik op i luer under englændernes bombardement af København i 1807 måtte han flytte hjem til sin far i Randlev. Forhuset i Lille Kannikkestræde 4 er opført 1830-31 af murermester C.O. Aagaard. To kældernedgange til gaden er nedlagt siden opførelsen. I 1865 blev der etableret en stiftelse i ejendommen på grundlag af et testamente efterladt af Krigsråd Mørks datter, filantropen Emilie Henriette Mørk. Hun blev født i 1794 og voksede op i små kår og døde som en velhavende frøken i 1864, men levede sine sidste år, efter at have skrevet sin sidste vilje, i et sørgeligt mørke og umyndiggjort af byens styrelse. Stiftelsens formål er "sikring af bolig for Enker og ugifte Fruentimmer af den bedre Klasse, hvis Kaar i forhold til deres Stilling ere ringe". Mange har gennem årene haft tilknytning til Krigsråd Mørks Minde, herunder boede maleren C.W. Eckersbergs fem ugifte døtre i ejendommen. En af stiftelsens nuværende beboere, Liss Hansen, har i bogen Krigsrådens Datter "anonyme skæbner i guldalderens København" (Skriveforlaget 2011) beskrevet historien omkring Krigsråd Mørks Minde og dets beboere i lyset af begivenheder i Københavns og Danmarks historie i 1800-tallet.

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i tidligere bygningsarbejder i ejendommen. I forhuset er besigtiget én lejlighed på hver etage samt det indrettede loftsrum (mindestue), butikken i stueetagen samt gården bag forhuset. Ejendommen er beliggende som et led i husrækken i Lille Kannikestræde 4 i Københavns Klædebo Kvarter, hvor den omfatter en anseelig del af gadens bebyggelse med sin brede og repræsentative facade. I gården er sammenbygget med forhuset et nyere sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Ejendommen omfatter et grundmuret forhus på ti fag. Forhuset er opført med kælder, fire etager samt en delvist indrettet tagetage. Facaden er i kælder- og stueetagen refendfuget med fremhævede hjørnekvadre, en gennemgående kordongesims med et bånd af rosetter. De øvrige etager står i blankmur af gule sten, og øverst er en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Taget er et heltag hængt med røde tegl, og heri er til gaden fire heltagskviste samt i rygningen to ældre skorstene. I de to midterste fag er op til kordongesimsen en stor portniche med delvist profilerede sandstensindfatninger med opslåning og en fordakning båret af rigt udsmykkede konsoller. Under fordakningen er en æggestavsfrise, og herunder, et rødmalet felt, hvorpå er en inskription: Krigsraad Mörks Minde. Porten er en ældre grønmalet fyldningsport, herunder med sølvfarvede rosetter og stiliseret bladværk samt tre ruder, og i porten er en centralt placeret indgangsdør med et traditionelt udført greb. Det yderste vestlige kælderfag har en kældernedgang med stentrin, mørkegrøn bræddebeklædning og nyere gelændre i siderne og en traditionelt udført, mørkegrøn, opsprosset fyldningsdør med tilsvarende sidevinduer og -fyldninger. I kælderetagen er traditionelt udførte, torammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer med ældre hængsler, og alle kældervinduer samt kældernedgangen er forsynet med tofløjede, traditionelt udførte, mørkegrønne træluger i brædder, hvoraf lugerne til nedgangen har messingkoøjer. På alle hovedetagerne er traditionelt udførte, firerammede og mørkegrønne korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer. I tagets kviste er traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede vinduer. Til gårdsiden er forhuset i kælder- og stueetagen pudset og malet hvid, mens de øvrige etager står i blankmur af gule sten. Til gården er en traditionelt udført, tredelt, mørkegrøn fyldningsport med ruder i de øverste fyldninger. I kælderen er ældre og traditionelt udførte to- og trerammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer, mens der på hovedetagerne er ældre og traditionelt udførte fire- og seksrammede, grønmalede vinduer med opsprosning af de nedre rammer. Til gårdsiden er der i vinduerne en del ældre hængsler. I opgangsfaget er til gården ældre vinduespartier med spinkle rammer og sprosser i smedejern, der er malet mørkegrønne. Portrummet er med brostens- og kvaderbelægning, væggene er pudsede og hvidmalede med ældre perlegrå fodpaneler. Ved indgang fra gaden er midt i muren til højre et fremhævet dørparti til betjening af stueetagen med en ældre tofløjet, perlegrå femfyldningsdør, mens der på den modsatte side er en mindre tofløjet, perlegrå fyldningsdør med nyere greb, to små vinduer og ældre gerichter. Nærmest gårdporten er på samme side indgangen til trappeopgangen et dørparti med en traditionelt udført, tofløjet perlegrå fyldningsdør med store glaspartier øverst. I portrummet hænger desuden en ældre, udskåret tavle med udtræksplader, hvorpå stiftelsens aktuelle beboere er anført. Loftet i portrummet er kassetteret og hvidmalet. I det indre er forhuset organiseret omkring den bevarede trappeopgang. Trappen er en ældre toløbstrappe med snoet mægler, udskårne balustre og en profileret håndliste samt en smal, afrundet durchsicht. Nederst er trapperummet belagt med klinker i skaktern, mens trappens trin og reposer er beklædt med linoleum, mens indfatninger, trappeløb og stødtrin er malet i en lys, blå farve og opgangen i øvrigt er hvidmalet. På mellemreposerne er i hjørnerne små, ældre skamler til hvile, mens der på hver etage midtfor er indgang til en central fordelingsgang via ældre, tofløjede, perlegrå fyldningsdøre med glaspartier øverst og traditionelt udførte københavnergreb i messing. Med undtagelse af stueetagen, hvor der er to lejligheder omkring portrummet, er der tre lejligheder på hver etage med adgang fra hver fordelingsgang, mens tagetagen er indrettet til mindestue og depotrum. Fordelingsgangene har i udgangspunktet tre ældre, perlegrå fyldningshoveddøre med tilsvarende gerichter, hængsler og greb, der betjener hver lejlighed, men herudover er typisk en inaktiv eller blændet dør fra den oprindelige opdeling med flere lejligheder per etage end den nuværende plan. Som et gennemgående træk har lejlighederne på hovedetagerne bevarede planløsninger med stuer mod gaden, mens mere funktionsbetingede rum, herunder nyere køkkener og toiletter/badeværelser fra forskellige moderniseringer er mod gården. I begge sider af forhuset er skorstenskernerne på deres oprindelige plads. I de fleste lejligheder er der ældre femfyldningsdøre med tilsvarende gerichter, en del ældre, indstukne hængsler og traditionelt udførte greb. Dertil kommer nogle traditionelt udførte overvinduer med opsprosning i enkelte lejligheder. Enkelte døre mangler dog de ældre gerichter i en del af lejlighederne. I lejlighederne er traditionelt udførte forsatsvinduer og enkelte koblede vinduer, og der er en del bevarede stormkroge og anverfere i vinduerne mod gaden. På gulvene ligger i stuerne ældre plankegulve, mens entréer, køkkener og øvrige funktionsrum har nyere belægning med tæpper, linoleum eller andre banevarer. I stuerne mod gaden er bevaret fuldpanelering mod gaden, brystningspaneler og i lofterne en bevaret, profileret stukkatur, mens lofterne i de øvrige rum i lejlighederne både har bevarede gipslofter og nyere pladelofter. Tagetagen rummer mod gaden et stort, åbent rum, der er indrettet til mindestue og fællesrum, herunder med forskellige effekter med tilknytning til husets historie. Tømmerkonstruktionen i taget er fornyet. Her er nyere, men traditionelt udførte fyldningsdøre, nyere gulvbelægning i laminat. Mod gården er indrettet en række nyere depotrum.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Lille Kannikestræde, hvor forhuset indgår som en iøjnefaldende og værdifuld del af husrækken. I kraft af sin fine proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en repræsentativ ejendom i det historisk meget fortættede og intime gadebillede, der endnu opretholder stemningen fra Guldalderens København i tiden efter englændernes bombardement i 1807, hvorfra en stor del af kvarteret stammer.

Den kulturhistoriske værdi for Lille Kannikestræde 4 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse af forskellig størrelse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Lille Kannikestrædes store og repræsentativt udformede forhus er fra 1830-31, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den refendfugede underfacade, den diskret-elegante kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrehoveder. Dertil kommer den accentuerede port med indramning og den udsmykkede, konsolbårne fordakning samt inskriptionen Krigsraad Mörks Minde. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte, nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en profileret gesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Lille Kannikestræde 4 ses det i de bevarede etage- og planløsninger, der både afspejler husets oprindelse og dets anvendelse med lejligheder under ét fælles formål som stiftelse for enker og ugifte kvinder af borgerskabet. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer og værelser mod gaden, mens øvrige værelser og hovedtrappen ligger mod gården, og køkkener samt toiletter og badeværelse er placeret mod gården. De generelt meget velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer, tillige med de ældre, spinkelt opsprossede jernvinduer, og i lejlighederne: skorstenskernerne, de generelt ældre planke- og bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkrogedetaljer, der tilsammen fuldender fortællingen om husets oprindelse og udtryk.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle, hierarkisk opbyggede facadekomposition med udsmykket kordongesims og profileret hovedgesims med sparrehoveder, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk under det teglhængte tag. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance mellem den monumentale refendfugede underfacade og den prunkløse overfacade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens overordnede harmoniske og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det enkle udtryk og den blandede vinduessætning, der fastholder et ældre gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og generelt velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de økonomiske, men gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykning, hovedsageligt i de gadevendte rum.

Læs videre om

• Gammeltorv 14, København
• Møntergade 8, København
• Nikolaj Plads 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen