Krogerups hovedbygning er opført i perioden 1772‑76, men fik først sin anden etage og sit helvalmede tag i 1837. Hovedbygningen er fredet og er i dag højskole. Tegning af Ferdinand Richardt fra Prospecter af danske Herregaarde, 1844‑70.

.

I det åbne landskab tæt ved Øresund ligger Krogerup. Fra midten af 1500-tallet samledes det meste af Nordsjælland i kongeligt eje, og der findes derfor meget få herregårde i området. Krogerup havde i 1650 status af bondegård. Hans Rostgaard, som blev ejer af Krogerup i 1656, deltog under Karl Gustav-krigene i kampen mod de svenske invasionstropper, hvor han bragte forsyninger og oplysninger til det belejrede København og var med i det mislykkede forsøg på at generobre Kronborg. For at undgå svensk straf iscenesatte han sin egen død og gik under jorden i et års tid. Et træ blev plantet ved »dødsstedet«, og da det blev fældet i 1761, blev der rejst en mindesten i udkanten af Danstrup Hegn ved Helsingørsvej. I 1661 blev Rostgaard belønnet af Frederik 3. med adelig frihed, og flere landområder blev lagt til gården. Krogerup blev således ved kongelig belønning til en herregård. Anholt kom gennem ægteskab til at høre til Krogerup.

Sønnen Frederik Rostgaard arvede gården i 1684. Han giftede sig med Conradine Revenfeld, der var en uægteskabelig, adlet datter af storkansleren Conrad Reventlow. Derved fik Frederik Rostgaard en karriere ved hoffet og blev adlet i 1702. Han tilføjede Sejerø og Nekselø til godset og havde også kulturelle interesser, bl.a. samlede han et stort bibliotek. Da svenske tropper i år 1700 i begyndelsen af Store Nordiske Krig gik i land ved Humlebæk, hærgede de Krogerup. Frederik Rostgaard søgte erstatning hos Frederik 4. og nævnte i den forbindelse, at han havde anlagt veje, plantet træer, opført huse og en vejrmølle, opført et teglværk og gravet fiskedamme. Han lod markerne rense for sten og anvendte dem til stengærder. Nogle sten i havegærdet blev med inskriptioner gjort til mindesten for slægten med navne og årstal for Hans, Jens og Frederik Rostgaard. Gården bestod på det tidspunkt af en tolænget hovedbygning i bindingsværk og en trefløjet avlsgård. Der var en barokhave med alléer og mange sjældne træer plantet af Frederik Rostgaard. Nogle af dem står endnu i Krogerups park.

I 1741 blev Krogerup oprettet som stamhus, fra 1745 i slægten von der Maases besiddelse. En ny hovedbygning blev opført i årene 1772‑76. Det var en hvidkalket, enetages høj bygning med mansardtag. Interiørerne har bevaret detaljer fra en fornem indretning i landlig Louis-Seize-stil. En sten i havegærdet fortsætter den historiske mindelinje med Frederik von der Maases navn og årstallet 1772.

Fra 1810 var familien Brun ejere af Krogerup. Carl Brun omlagde omkring 1820 haven i romantisk stil og ombyggede i 1837 hovedbygningen til to etager med valmtag, men med bevaring af den oprindelige senbarokke stil. I 1916 blev den bevarede vestlige fløj af den oprindelige hovedbygning nedtaget og genopført i skoven som godsforvalterbolig. En statue af Hans Rostgaard, udført af H.P. Pedersen-Dan, blev opsat i parken i 1904. I 1912 rejstes i stengærdet en sten til minde om slægten Bruns 100-årige ejerskab. I 1942 blev Krogerup solgt til Statens Jordlovsudvalg, men siden 1946 har hovedbygning og park været højskole. Fra 1999 har avlsgården dannet ramme om virksomheden Aarstiderne.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Fredensborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder

Eksterne links