Kronprinsensgade 7, København

Kronprinsensgade er en af de relativt få gader, hvis udformning og historie ikke er knyttet til nogen af de store bybrande i København. Desuden adskiller den sig væsentligt i alder, idet de omgivende gader har middelalderlig oprindelse. Kronprinsensgade blev anlagt i 1783 og er opkaldt efter kronprinsen – den senere kong Frederik VI (1768-1839). Gadens forløb blev udformet efter tegninger af brandmajoren og tømrermesteren Johan Peter Boye Junge (1735-1807), der samme år havde købt grunden mellem Købmagergade og Pilestræde. Gennem 1780'erne og 1790'erne skød ejendomme efterhånden op i gaden. Gennem de sidste 10 år har Kronprinsensgade udviklet sig til en meget attraktiv handelsgade. Her ligger desuden to, på hver sin måde, legendariske steder, over for hinanden i gaden, nemlig Perchs Thehandel og Café Sommersko. A.C. Perchs Thehandel, blev grundlagt i forhuset i Kronprinsensgade 5, hvor den endnu ligger med sin oprindelige butiksindretning fra den første tid. Forhuset Kronprinsensgade 7 blev oprindeligt opført for De Forenede Frimurerloger af arkitekt Peder Friis (1763-1831) i årene 1805-1807. Bygningen blev indviet som frimurerloge den 7. januar 1807, og fungerede som logebygning frem til 6. oktober 1868, da man flyttede til den da nyopførte logebygning i Klerkegade 2. Håndværkerforeningen købte huset i 1869 og indrettede sig her med bl.a. med læseværelse, billardværelse og et bibliotek på 2000 bind. I 1932 flyttede foreningen videre til hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade, hvor de havde købt Moltkes Palæ og stadig holder til. Arkitekten bag Kronprinsensgade 7, Peder Friis, havde ikke nogen stor produktion, og der er kun få selvstændige arbejder af ham, mest festdekorationer og monumenter. Kronprinsensgade 7, den gamle frimurerloge, hører således til undtagelserne. Hans arbejder er helt i tråd med tidens borgerlige, københavnske klassicisme, og giver indtryk af gennemarbejdede projektet og sikker sans for proportioner, helhed og materialer. Peder Friis var desuden en dygtig tegner.

Ejendommen er beliggende i Kronprinsensgade i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i husrækken. Mod gården er forhuset sammenbygget med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen og som derfor ikke indgår i nærværende beskrivelse og værdisætning. Forhuset er grundmuret i fem fag, og omfatter stueetage, mezzanin og en høj første sal. Hertil kommer en udnyttet tagetage. Forhuset bærer et opskalket heltag hængt med skifer, og i tagfladen mod gaden er tre heltagskviste. Facaden står kvaderfuget i stueetagen, hvorover der er en profileret kordongesims. Overfacaden er glatpudset, og øverst er der en profileret hovedgesims i sandsten. I stueetagen er der traditionelt udførte, opsprossede og sortmalede butiksvinduer. I det midterste fag er et indgangsparti med to pilastre, der bærer en profileret fordakning med en tandsnitsfrise og en trekantsfronton. Indgangspartiet giver adgang til en dyb niche, der har flisegulv, pudsede vægge og et loft med rigt profilerede inddelinger og stukudsmykninger. Til hver side er adgang til stueetagen via ældre, mørkegrønne butiksdøre med en fylding nederst og opsprosset vinduesparti øverst. Dørene er én-fløjede med hver et sideordnet fyldings- og glasparti inden for samme indfatning. I midten er der indgang til forhusets vestibule og trappe via en ældre, tofløjet og mørkegrøn hoveddør, placeret i en profileret indfatning, med fyldinger nederst og et opsprosset glasparti øverst med facetslebne ruder. I overfacaden er ældre og traditionelt udførte, hvidmalede vinduer, der alle er småtopsprossede. I mezzaninen er torammede vinduer med seks ruder per ramme, og på første sal er høje, firerammede vinduer med seks ruder i de øverste rammer og otte ruder i de nederste rammer. I kvistene er traditionelt udførte, småtopsprossede og hvidmalede trefagsvinduer. Mod gården står forhuset i to synlige fag samt en ét fags fremspring mod sidehuset. Gårdsiden er pudset med en enkel hovedgesims øverst. I tagfladen mod gården er en enkelt heltagskvist. Midtfor er forhusets fremspring forsynet med et skifertag samt en skiferklædt taggang med adgang til en tagterrasse. På den anden side af denne er i tagfladen en heltagskvist af samme udformning som den anden gårdvendte kvist. I hjørnet mellem forhusets gårdside og fremspringet mod sidehuset er en nyere kælderhals med en støbt trappe og værn af gråmalet støbejern. Trappen giver adgang til to kælderdøre. Den ene er tildækket af et nyere rullejalousi, mens den anden er en ældre, tofløjet og mørkegrøn dør med fyldinger nederst og et opsprosset glasparti øverst. Gårdsidens vinduer er ældre og traditionelt udførte, småtopsprossede og opsprossede, mørkegrønne, to- og firerammede vinduer. I kvistene er de høje vinduer af samme udformning som facadens vinduer, mens de øvrige vinduer mod gården er af varierende størrelse og form. I det indre omfatter forhuset elementer af en ældre planløsning. I stueetagen er to butiksindretninger. Den vestlige af del omfatter en et sammenlagt for- og baglokale med en åben planløsning. Der er tydelige spor af en ældre butiksindretning. I loft og sider er midtskillevæggens placering aflæselig ved piller og en loftgesims. Bagtil åbner butikken sig ind mod sidehuset, i hvis stueetage butiksindretningen fortsætter. Butiksindretning i den modsatte side af forhuset omfatter en traditionel planløsning med et forlokale samt et baglokale, delvist under trappeopgangen. Fra facadens centrale indgangsparti fører en gang ind til en stor, gårdvendt trappeopgang, der optager det meste af forhusets nordøstlige del. Forhusets mezzanin omfatter trapperum og en nyere, funktionsorienteret planløsning med garderobe samt en toiletafdeling mod gaden. Første sal omfatter et trapperum, og herfra er der adgang til to gadevendte rum samt et stort gårdvendt lokale. Fra trapperummet er tillige adgang til den indrettede tagetage. Her er en planløsning, der er disponeret omkring en central fordelingsgang med et par rum mod gaden og mod gården, herunder et toilet og badeværelse. Fra første sal og tagetagen er der adgang til sidehuset, henholdsvis til et stort forsamlingslokale og til spidsloftet over dette. I det indre er i forhuset en delvist traditionel materialeholdning. I forhuset er der en bevaret skorstenskerne nærmest vestgavlen. Der er traditionelt udførte forsatsvinduer på overetagerne og koblede vinduesrammer i tagetagens kvistvinduer. Der er flisegulve i gangen i stueetagen, dertil kommer ældre bræddegulve og gulve med nyere parket og linoleum. Der er pudsede og malede vægge samt nyere pladevægge og letvægge med tapet. På første sal er der en del brystningspaneler. I lofterne er i stueetagens vestlige butik flere elementer af et ældre butiksinventar med enkelte lysningspaneler mod gaden, en støbejernssøjle midt i butikken samt et ældre butiksloft af glas med forgyldte, krydsende lister. På første sal er ældre loftstukkatur med profilerede kantlister og rosetter. Der er ældre og traditionelt udførte tofløjede fyldingsdøre, dertil kommer en del ældre greb og gerichter, samt nyere pladedøre og vægdøre. Et af lofterne har nedsænkede plader. I trapperummet er der forsatsvinduer med farvede glasdekorationer og blyindfatninger, listeinddelte vægfelter og loftstukkatur. Trappen en stort formet og bred, toløbet trappe med opsadlede og linoleumsbeklædte trin, rigt profilerede lister på undervangerne af trappen, et gelænder af drejede balustre med flere udskårne mæglere, der forbinder gelænderets profilerede håndlister med snoede afslutninger. Langs væggene i opgangen er der tillige profilerede håndlister. En af de tofløjede døre på første sals repos giver adgang til den ældre, snævert udformede kvartsvingstrappe med indstemte trin til tagetagen.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i Kronprinsensgade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens varierede husrække. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en markant del af det historiske gadebillede. Hertil kommer, at forhuset med sit udpræget klassiske udtryk og traditionelle materialeholdning er med til at opretholde den oprindelige bebyggelseslinje i gaden og fastholde en helstøbt oplevelse af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus, der udgør et særegent og originalt byggeri i den borgerlige københavnske klassicisme fra tiden omkring år 1800. Bygningens oprindelse som ramme om De Forenede Frimurerloger i København kommer til udtryk i bygningens fremtoning som et anlæg, der har skullet imødekomme visse monumentalitetskrav og danne en repræsentativ ramme om frimurernes møder og virke. Der knytter sig her værdi til den symmetrisk opbyggede facade med kvaderfuget stueetage, kordongesimsen over stueetagen samt den pudsede overfacade med den markante, profilerede hovedgesims. Til facadens kulturhistoriske værdier kommer ikke mindst midterfagets indgangsparti udformet som en tempelafledt struktur med de enkle pilastre, fordakningen med tandsnitsgesims og den indfattede, profilerede trekantsfronton over. Ligeledes knytter der sig en væsentlig værdi til overfacadens etageløsning med en lav mezzanin, placeret i højde med indgangspartiets topprydelse, og en meget høj beletage på første sal. Dertil kommer de taktfast placerede, småtopsprossede vinduer, der understreger bygningens herskabelige fremtoning. Denne yderst beherskede udsmykning og strenge udformning af facaden samt bygningens imposante karakter og tyngde giver mindelser om den romersk inspirerede embeds- og kirkearkitektur, som siden blev toneangivende i København i kraft af C.F. Hansens virke. Herved adskiller Peder Friis bygning sig fra mange af de samtidige borgerlige etagehuse beregnet på beboelse. Boligbyggeriet i genrejsningen efter branden i 1795 baserede sig i vid udstrækning på Harsdorffs eksempel og anvisninger, og er som håndværkerejendomme ofte lettere, skematiske og mere ensartede i udtrykket. Dette forhus udformning er derimod en sjælden repræsentant for en halvoffentlig institution, der udadtil krævede en eksklusiv, respektindgydende og højtidelig arkitektur. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til de ældre og traditionelt udførte butiksvinduer, til facadens døre og vinduer samt indgangsnichen og dettes loft med alle stukdetaljer, der afspejler bygningens tidlige anvendelse til erhverv og foreningsvirksomhed – og som dermed lægger sig i forlængelse af den oprindelige loge-bygning. Derudover kommer forhusets opskalkede tag hængt med skifer samt heltagskvistene med småtopsprossede vinduer. Til gårdsiden knytter den kulturhistoriske værdi sig til den enkle og funktionsbetingede udformning, herunder de pudsede murflader, den enkle hovedgesims samt den blandede vinduessætning, der afspejler placeringen af trappen og lignende funktionsrum mod gården. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til alle elementer af en ældre planløsning, der afspejler bygningens oprindelige og siden mangeårige funktion som forsamlings- og foreningsbygning. Dette er endnu aflæseligt i den klart disponerede etage- og planløsning med en funktionsbetonet mezzanin og repræsentative lokaler i beletage med to gadevendte salsstuer samt et større lokale mod gården. Disse etager er forbundet via den meget repræsentative opgang, der afspejler et markant og historicistisk indslag i den overordnet set klassicistiske og enkle ejendom. En oprindelig hovedtrappe har ligget i bygningens modsatte side, hvorved der var forbindelse til lokalet mod gården, der tillige har adgang til den store forsamlingsbygning, der udgøres af sidehuset. I forhuset er trappens repræsentative funktion videreført i dens nuværende udgave, både i sin store skala og i den måde, hvorpå den betjener beletage med udgangspunkt i en repræsentativ, centralt placeret entré. Samlet set kan entréen, forgangen, opgangen og trappens historicisme aflæses i det mere kraftfulde og kontrastrige formsprog med flisegulve, vinduernes glasdekorationer, de markant profilerede listefelter på undervangene, trappens drejede mæglere og balustre samt lakerede, svungne håndlister og det samlede skulpturelle præg. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til alle ældre og traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre samt de ældre butiks- og hoveddøre med alle detaljer, der ligeledes spænder fra klassicismen til historicismen. Endvidere kommer alle brystningspaneler, pudsede vægge og stukarbejder i lofterne i form af kantlister og rosetter. Derudover kommer den ene af stueetagens to butiksindretninger, hvor der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til alle ældre elementer, herunder rester af paneler i lysningerne, søjlen under midtskillevæggen mellem for- og bagbutik samt de ældre butikslofter af glas med forgyldte, krydsende lister.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhuset, hvis enkle og harmonisk udformede bygningskrop udgør et sluttet og velproportioneret volumen. Der knytter sig særligt en arkitektonisk værdi til den meget helstøbte facade, hvis murplan er opdelt af kordongesimsen i en kvaderfuget, tungere stueetage og en lettere, glatpudset overfacade. Den enkle, tempellignende indfatning af hovedindgangen med pilastre, fordakning, frise og trekantsfronton samt de taktfast anbragte, homogent udformede vinduer på mezzanin og beletage forlener facaden med et monumentalt, køligt og stramt udtryk, der i kraft af den sikre udformning på alle skalatrin virker meget overbevisende i sin helhedsvirkning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til de stort anlagte adgangsforhold med entré, forgang, opgang og trappen, der udgør et helstøbt og karakterfuldt rumforløb, hvorved der opleves en overensstemmelse mellem forhusets formelle ydre og den festlige og rige udformning af disse repræsentative dele af bygningen.

Læs videre om

• Knabrostræde 5, København
• Toldbodgade 5, København
• Vandkunsten 13, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen