Kronprinsessegade 16, København

Forhus og sidehus blev opført i 1807 af murermester J. M. Quist, som ligeledes opførte Kronprinsessegade nr. 6, 10, 12, 14 og 18. Facadedekorationen er fra muligvis fra 1870'erne og mansardtaget fra begyndelsen af det 20. århundrede.

Ejendommen, der består af et forhus med sidehus, indgår i Kronprinsessegades lange række af klassicistiske borgerhuse, som ligger over for Kongens Have. Forhuset er grundmuret og består af en kælderetage, herover fire etager og endelig en mansardetage. Den nederste del af facaden er kvaderpudset, herover er facaden pudset, og alt er malet i en knækket hvid nuance. Facaden er kendetegnet ved kordongesims, et gennemgående bånd under 4. etage, profileret hovedgesims med tandsnit samt seks lisener mellem 4. etages vinduer. Hertil kommer en fordybning i tre fag mellem 2. og 3. etage samt indfatninger om 2. og 3. etages yderfag i form af trekantfrontoner og fordakninger. Bygningens vinduer er traditionelle korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer og hoveddøren er en ældre, smal, dobbelt fyldingsdør med opsprosset overvindue. Mansardtaget er lagt med skifer og tagpap med tre kviste mod gaden og to kviste mod gården. Sidehuset er grundmuret i fem fag samt et smigfag. Murværket på forhusets gårdside og sidehuset er pudset og kalket med jernvitriol, vinduerne er som facadens og under tagfoden ses en retkantet hovedgesims. På sidehuset sidder i 3. etages højde en hvidmalet karnap i bindingsværk. Mansardhalvtaget er lagt med skifer og tagpap. I det indre har især forhuset bevaret den oprindelige grundplan med en lejlighed på hver etage med en forstue bag hoveddøren, to præsentable stuer mod gaden samt spisestue i smigfaget. Sidehuset er på flere etager kraftigt ombygget, dog er der bevaret etager med den oprindelige korridorgang med adgang til sekundære rum mod gården, herunder bagtrappe, køkken og pigeværelse. Alle badeværelserne ligger i sidehuset, men på flere etager er køkkenet flyttet fra sidehuset til smigfagets spisestue. Interiøret er generelt kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder brædde-, parket- og plankegulve, brystningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden med profilerede lysningsskodder, oprindelige, én- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt feltinddelte og lærredsbeklædte vægge. Der er tillige bevaret fordakninger og loftsstukkatur samt enkelte revledøre i sidehuset. I flere rum er der lagt nyere plankegulve. Hovedtrapperummet, hvortil der er adgang fra porten, er kendetegnet ved brystningspaneler samt flere ældre fyldingshoveddøre. Hovedtrappen er en treløbstrappe med en lille mellemrepos mod gården. Trappen har indstemte trin og et værn af drejede, lakerede balustre med en slank håndliste. Den udnyttede tagetage bærer præg af en nyere indretning med køkkenet placeret i forhuset, ud til gården, og en åben trappeforbindelse til det udnyttede spidsloft. Kælderen er indrettet til butik og fremstår velbevaret med ældre bræddegulve, brystningspaneler, klassicistiske gerichter og døre, pudsede vægge samt et glasloft i det ene rum. Væggene ud mod gaden er fuldt panelerede.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Kronprinsessegades velbevarede række af klassicistiske borgerhuse, der tilsammen danner en udsøgt arkitektonisk ramme om den østvendte side af Kongens Have. Forhuset udgør i kraft af sin proportionering, komposition og materialeholdning en integreret del af et af Københavns mest helstøbte, klassicistiske gadeforløb. Hertil kommer gårdsiden og sidehuset, der sammen med naboejendommens vognport, sidehus og baghus, danner et traditionelt Københavnsk gårdmiljø.

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret klassicistisk borgerhus bestående af forhus og sidehus, opført i begyndelsen af 1800-tallet, efter Københavns anden store brand i 1795. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Forbilledet for en stor del af de københavnske borgerhuse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. J. M. Quist var elev af Harsdorff og har utvivlsomt skelet til mesterens arkitektur, da han tegnede husene i Kronprinsessegade, hvor nr. 16 udmærker sig ved at være relativt smalt, men stadig med plads til både forhus og sidehus. I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom, hvis symmetrisk opbyggede facade er udsmykket med kvaderfugning, betoning af yderfagene i form af fordakninger og trekantfrontoner samt et vandret fyldingsfelt mellem 2. og 3. sal. Korspostvinduerne med tværsprosse i de nederste rammer er, om end de er fornyet, ligeledes af kulturhistoriske værdi, idet formatet er det oprindelige og meget typisk for perioden. Hertil kommer den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside med et sidehus, der kun er kalket og ikke bærer anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til den kraftige hovedgesims og det skifterbelagte mansardtag, der vidner om den ombygning, som bygningen gennemgik sidst i 1800-tallet. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der på traditionel vis er indrettet én lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod gaden samt til spisestuen i smigfaget, hvor herskab, gæster og tjenestefolk således kunne mødes uden at gå i vejen for hinanden. Hertil et funktionelt sidehus med en smal korridorgang, hvorfra der var adgang til køkken, bagtrappe og pigekammer. I Kronprinsessegade 16 er planløsningen overordnet set ganske velbevaret, især i forhuset, hvor trappeopgangen, forstuen og stuerne mod gaden samt spisestuen i smigfaget er bevaret. Sidehuset er på flere etager ændret, idet der er etableret badeværelser, og flere steder er korridorgangen fjernet. På flere etager er køkkenerne endvidere flyttet frem til smigfaget, hvilket har svækket forståelsen af den oprindelige rumfordeling og det oprindelige hierarki mellem det præsentable og herskabelige forhus og det mere funktionsbetingede sidehus. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i forhus og sidehus har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, brystningspaneler, fuldt panelerede vægge, oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, lærredsbeklædte vægge og profilerede lysningsskodder samt loftsstukkatur, herunder rosetter. I kælderen ligger den kulturhistoriske værdi i den ældre planløsning samt i de ældre og traditionelle bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, brystningspaneler, fyldingsdøre og gerichter. Hertil kommer rummet mod gaden, der har bevaret en fuldt paneleret væg samt et traditionelt glasloft.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition, hvor gesimserne, det gennemgående bånd, blændingsfeltet og kvaderfugningens horisontale linjer kontrasteres af trekantfrontonernes og lisenernes vertikale orientering. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede, værdige og særdeles herskabelige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de kalkede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk.

Læs videre om

• Naboløs 2, København
• Overgaden oven Vandet 20, København
• Studiestræde 21, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen