Kronprinsessegade 22-24, København

Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold – som gik langs Gothersgade og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet opstod dermed Ny-København, og ved denne udvidelse blev byen omtrent 40 procent større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade m.fl. Efter branden i 1795 anlagdes Kronprinsessegade efter ønske fra kronprinsen, den senere kong Frederik VI (1768-1839), hvortil man inddrog 89 alen (55,8 meter) af Kongens Have. Anlæggelsen blev ledet af stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) og J. H. Rawert (1751-1823) i 1799, men først fra 1804 blev der åbnet for færdslen. Fra 1869 havde man nedrevet dele af Nyboder, og i 1931 brød man ejendomme ned i Sølvgade, således at Kronprinsessegade blev forlænget helt ud til Øster Voldgade ved Nyboder Skole. Gadens navn henviser til Frederik VI's hustru og senere dronning, kronprinsesse Marie Sofie Frederikke (1767-1852). Forhusene i Kronprinsessegade 22-24 blev opført samtidig i 1807-08 af murermester A.C. Wilcken på murermester Andreas Hallanders vegne. Facaderne omtales første gang som oliemalede i 1862.

Ejendommen er beliggende i Kronprinsessegade i København, og omfatter to sammenbyggede forhuse, der udgør et integreret led i gadens østlige husrække over for Kongens Have. De to forhuse er opført under ét, og de har flere fællestræk, men vil her blive gennemgået således, at deres forskelle og ligheder træder tydeligst frem. Forhuset i nr. 22 er grundmuret og opført i fem fag, herunder to brede yderfag og tre smallere midterfag. Forhuset er i fire etager med kælder og det har en udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og underfacaden er malet i varm, rødlig hvid, mens overfacaden er holdt i køligere, blålig hvid. Over stueetagen er en profileret kordongesims, og over denne er de midterste fag let tilbagetrukne. Disse fag har på første sal et gennemgående sålbænksbånd. I yderfagene på første sal er der kvaderfugning omkring vinduerne, som tillige er forsynet med trekantsfrontoner over samt fordybninger med balustrader under sålbænken. På anden og tredje sal er der i yderfagene enkle indfatninger af vinduerne. Under det nordligste fag i stueetagen er en sålbænk, og i de modsatte yderfag er en rundbuet portniche. Øverst er en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Heri er en ældre, mørkegrøn fyldingsport med en dørfløj med gerichter indbygget i porten. Over porten er en profileret overligger med tandsnitsgesims samt en ældre, fladbuet indretning, antageligt til et tidligere urværk. Herover er et ældre, opsprosset overvindue. Overdelene i portnichen er som porten malet mørkegrøn. I kælderen er nyere, én-rammede vinduer. På hovedetagerne er ældre, firerammede korspostvinduer med todelte underrammer i de tre midterste fag, mens der i yderfagene er ældre, seksrammede vinduer med todelte underrammer, alle malet i en lys grålig nuance. Forhuset bærer et heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen til gaden er tre fladbuede, kobberdækkede kviste med todelte, opsprossede vinduer. Portrummet har støbt gulv, paneler i mørkegrønne brædder med pudsede og gulmalede overvægge. I loftet er en ældre, profileret kantstukkatur, og loftsfladen er dækket af dekorerede stukelementer. Nærmest porten er en kældernedgang med profileret, hvidmalet indfatning og en hvidmalet fordakning, og døren er en traditionelt udført, hvidmalet fyldingsdør. Nærmere gården er en åben, dyb dørniche med tøndehvælv og udsmykkede stukfelter, og via en ældre ligeløbstrappe er der adgang til en repos med adgang til stueetagens lejlighed samt, via traditionelt udførte og tofløjede døre med glaspartier, til ejendommens bevarede hovedtrappe. Forhuset i nr. 24 er grundmuret og opført i fire fag. Det er af samme etagehøjde som nr. 22, samme facadebehandling, har samme type kordon- og hovedgesims samt tag, og i tagfladen er to kviste af samme udformning som de tre i nr. 22. I det nordligste yderfag er et indgangsparti, hvor en ældre smedejernstrappe samt kobber gelændre leder op til en ældre, mørkegrøn fyldingsdør med et enkelt overvindue, og herover er i plan med vinduerne i øvrigt et torammet vindue. I næstnordligste fag er en kældernedgang, og heri er en ældre, tofløjet og mørkegrøn dør med fordybninger og fyldinger med pyramidebosser. I kælderetagen er vinduer af samme type som kældervinduerne i nr. 22. På hovedetagerne er ældre, firerammede korspostvinduer af samme udformning som vinduerne i midterfagene i nr. 22. Forhuset bærer et heltag hængt med røde tegl, og dettes tagflader er til gaden helt sammenhængende med taget på forhuset i nr. 22. Gårdsiden på forhusene er ret sammensat. Overordnet er gårdsiden pudset og gulmalet og har en blandet, hovedsageligt ældre vinduessætning og ældre døre. Nr. 22 omfatter til gården et bredt portfag, fire lidt uregelmæssigt anbragte fag med en hvidmalet, profileret hovedgesims. Nr. 24 omfatter til gårdsiden et trappefag med et ensidigt tag med tegl, og hvis halve gavl tilstøder en brandgavl mellem forhusenes tagflader til gården. Dertil kommer yderligere, dybt liggende to fag i nr. 22, hvoraf det ene er beliggende i en fordybning. Øverst har disse fag samt trappefaget en profileret, hvidmalet hovedgesims. Over udgang til gården i nr. 22 er til gården brædder i rundingen samt et tredelt vindue over åbningen. I andet fag fra syd i nr. 22 er en bagindgang i stueetagens højde med en ældre, mørkegrøn femfyldingsdør med et todelt overvindue. I det fjerde fag regnet fra syd i nr. 22 er en kældernedgang under et mørkegrønt skur i træ, og her er en nyere, rustfarvet kælderdør med glaspartier. Nr. 24 har i trappefaget, i sit fremspring vinkelret på gårdsiden, et indgangsparti i sandsten med opslåede indfatninger, og døren er en ældre femfyldingsdør med to fyldinger i glas, samt et ældre, diagonalt opsprosset overvindue. Dør og overvindue er mørkegrønne. Et tilsvarende indgangsparti er i det nordligste yderfag, og heri er en tilsvarende, tofløjet fyldingsdør med fire ruder i de øverste fyldninger. I faget mellem disse døre er en kældernedgang med en ældre, fladbuet, tofløjet og mørkegrøn kælderdør med småtopsprossede vinduespartier. Trapperne til stueetagens bagdør i nr. 22, trappeadgangen var på besigtigelsestidspunktet uden adgang pga. udgravning til dræn. Dens dør, deponeret i gården, er i lighed med bagtrappens ydre trappe en nyere trappe. Gårdsiden har i øvrigt ældre to-, tre-, fire- og seksrammede vinduer, hvoraf de torammede er opsprossede, og de fire- og seksrammede har todelte underrammer. Alle vinduer er malet mørkegrønne. I tagfladen til gården er fire kviste og vinduer af samme udformning som kvistene i tagfladen til gaden, men to af kvistene er tillige forsynet med nyere altaner ved tagfoden. Hertil kommer flere nyere tagvinduer. Forhuset i 22 har bevaret sin ældre hovedtrappe, en toløbet trappe med snoet mægler, enkle balustre og en profileret, lakeret håndliste. Kælderen under nr. 22 har en delvist moderniseret planløsning og en nyere materialeholdning. Første sals lejlighed i nr. 22 har en velbevaret planløsning, herunder med en forstue med adgang til toilet og bad samt med adgang til den ene to gadevendte stue og endnu et værelse til gaden. Til gården er et værelse samt et køkken med adgang til en enkel trekvartløbet bagtrappe. Planløsningen for lejligheden på anden sal er grundlæggende identisk med lejligheden på første sal, og er således velbevaret i den henseende. Kælderen under nr. 24 er ligeledes gennemgående moderniseret. Der er fyrrum, tekøkken, kontor, og materialeholdningen er gennemgående nyere med klinke- og flisegulve. Lejligheden i stueetagen i nr. 24 omfatter to gadevendte stuer, et gårdvendt kammer, en midtersektion med toilet og bad samt et køkken med adgang til bagtrappen. Bagtrappen er en ældre, trekvartløbet trappe med mægler med kugle, trætrin, enkle balustre og en profileret håndliste. Væggene er i bindingsværk. Hovedtrappen i nr. 24 er ligeledes en ældre trappe. Denne er toløbet med enkle balustre og en profileret, lakeret håndliste. Lejlighederne, der blev besigtiget i nr. 22, har en grundlæggende velbevaret og traditionel materialeholdning og en del ældre dele og detaljer. I stueetagen er der i køkkenet spor efter det ældre køkkenildsted. Derudover er bevaret ældre fyldingsdøre med gerichter og ældre samt traditionelle messinggreb. Der er fuldpanelerede ydervægge i de gadevendt rum, ældre fodlister, ældre stukkatur i form af profilerede kantlister og rosetter. I vinduerne, hvortil er opsat traditionelt udførte forsatsvinduer, er i de ældre vinduesrammer en del håndsmedede kroge og hasper. Der er ældre og traditionelt udførte plankegulve samt linoleumsgulve. I lejligheden på anden sal er i vinduerne en del håndsmedede kroge og hasper. I væggene er flere fladbuede blændingsnicher. Der er ældre fyldingsdøre med gerichter samt flere indstukne hængsler. Der er endvidere nyere sildebensparket samt en del ældre plankegulve, der er lysnings- og brystningspaneler, og i lofterne i stuerne og i værelset til gaden er der profileret kantstukkatur. I lejligheden i stueetagen i nr. 24, er der foretaget en del moderniseringer, og der er en del nyere materialer, herunder nyere parketgulve, nedhængte pladelofter, mens der er ældre lysningspaneler mod gaden. Der er ældre fyldningsdøre og nyere pladedøre. Lofterne over forhusene i nr. 22 og 24, der tilgås via en ældre ligeløbet trappestige, er delvist anvendt som depoter med bræddeforskalling. Der er en delvist bevaret, delvist fornyet tømmerkonstruktion, der er nyere pladedør i gennembrud ved brandgavlen, der er hovedsageligt ældre bræddegulve, samt anden nyere bræddebeklædning og undertag.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusenes beliggenhed som integrerede led i den yderst herskabelige og helstøbte, men samtidig meget varierede husrække i Kronprinsessegade over for Kongens Have. Ejendommen bidrager hermed som et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende forhuse, der såvel vertikalt som horisontalt fastholder den karakterfulde og historiske gade og danner dermed samlet set en elegant arkitektonisk østlig væg til slotsparkens grønne og rekreative område.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de grundmurede forhuse nr. 22 og 24 med hovedvægt på den repræsentative facade i nr. 22. At denne facade er yderst herskabelig er ikke tilfældigt: Forhusene er beliggende ud til Kronprinsessegade, hvor man omkring år 1800 opførte nogle af Københavns mest repræsentative borgerlige ejendomme som led i den prestigefulde udparcellering af den afgivne del af Kongens Have til gade og bygninger. Både i kraft af deres beliggenhed, facader og detaljer viser forhuse som Kronprinsessegade 22-24 på eksemplarisk vis de klassicistiske grundtanker, der ligger bag arkitekturen i husrækkens forskellige ejendomme og som oprindeligt har forbillede i Harsdorffs idealer og skoling samt hans elevers og efterfølgeres byggerier i de genrejste og fornyede kvarter fra slutningen af 1700-tallet og flere årtier frem. Dette kommer særligt til udtryk i forhusets facade ved den bevarede hierarkiske opbygning med en høj kælder, repræsentative hovedetager i stor højde samt en lavere tredje sal. Dertil kommer de kvaderfugede indfatninger med trekantsfrontoner i de bredere yderfag i beletagen med ekkoer på de øvre etager, hvor kvaderfugningens udformning er et typisk træk, der giver mindelser om både Harsdorff og C.F. Hansen, periodens toneangivende arkitekter. Endvidere kommer kordongesimsen og hovedgesimsen med sparrehoveder, der sammen med den regelmæssige vinduestakt og den tidstypiske halvrunde portniche fremstår som et helstøbt og harmonisk hele. Der knytter sig derfor kulturhistorisk værdi til den ældre, tredelte port med alle detaljer, herunder overligger og overvindue. Dertil kommer alle de ældre, fire- og seksrammede korspostvinduer med alle detaljer. Det samme gælder, om end i mere beskedent, men ligeså helstøbt format, facaden i nr. 24 med alle vinduer og detaljer, hvortil kommer forhusets indgangsparti og kælderindgang med fyldingsdøre, messingtrappen og overvindue, der er meget tidstypiske for perioden. Forhusene viser herved et sammenbygget, men velafstemt anlæg, og de to forhuse fremstår som gode eksempler på den yderst præsentable og helstøbte udformning af højborgerlige beboelseshuse fra begyndelsen af det 19. århundrede. Ligeledes knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhusenes mere komplekst opbyggede gårdside med den prunkløse, pudsede og malede overflade, den profilerede hovedgesims i dele af gårdsiden og den blandede vinduessætning samt de ældre døre. Tilsammen er disse forhold med til at fastholde den klare skelnen mellem den repræsentative og yderst elegante facade og den langt mere funktionsbetingede gårdside. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de generelt ældre og traditionelle planløsninger, herunder med repræsentative gadevendte stuer og rum samt de gårdvendte værelser og køkkener med bevarede køkkenildsteder i nr. 22. De bedst bevarede og mest værdifulde interiører er i nr. 22 på første sal, hvor de gadevendte rum i deres udsmykningsidealer og alle øvrige detaljer står i klart forbindelse med ejendommens oprindelse i nyklassicismen og periodens indretningsmåde og boform. Herunder er der stor kulturhistorisk værdi i de ældre fyldningsdøre, alle ældre paneler og den ældre stukkatur. Dertil kommer de bevarede, ældre plankegulve. Endelig er ejendommens bevarede trapperum med den ældre toløbstrappe med alle detaljer af kulturhistorisk værdi. Dertil kommer hovedtrappen i nr. 24 samt begge forhuses velbevarede bagtrappe, der klart viser datidens skelnen mellem de repræsentative og de funktionsbetingede sfærer i etagebyggeriet. Og dertil kommer portrummet samt det tøndehvælvede indgangsparti, herunder med bræddebeklædning på undervæggene i porten og stukarbejderne i lofterne. Endelig kommer lofterne med de bevarede dele af de ældre tømmerkonstruktioner og gulvbelægningen af brædder, der fastholder indtrykket af datidens bygningstekniske og materialemæssige kendetegn.

I det ydre knytter ejendommens arkitektoniske værdi sig til forhusene, hvor facadens harmoniske linjeføringer, den klassiske vinduessætning og særligt den hierarkiske opbygning med kvaderfugningerne af yderfag i nr. 22 samt de gennemgående kordongesimser og hovedgesimser under de teglhængte tage med fladbuede kviste udgør en rolig og helstøbt løsning af anlægget. Opdelingen af de sammenbyggede forhuse er tydeliggjort af yderfagenes udstyr og bredde i nr. 22, men samtidig viser de overgribende træk i facaderne, at de er tænkt som et hele og som nøje afstemte indslag i husrækken af forskellige borgerhuse fra samme periode. Dette giver en yderst værdig og afbalanceret fremtoning. Ligeså er der god overensstemmelse mellem skalatrinene og i proportioneringen af facaderne mellem gesimser, portniche og indgangspartier samt i den konsekvente vinduesudformning af fire- og seksrammede vinduer samt i de diskret elegante og mådeholdent anvendte ornamenter, der understøtter hovedformen af ejendommen.

Læs videre om

• Kronprinsessegade 38, København
• Naboløs 3, København
• Wildersgade 37, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen