Kronprinsessegade 26, København

Forhus og sidehus blev opført i 1807 af arkitekt J. H. Rawert, som ligeledes opførte Kronprinsessegade nr. 28 og 30.

Ejendommen, der består af et forhus med sidehus, indgår i Kronprinsessegades lange række af klassicistiske borgerhuse, som ligger over for Kongens Have. Forhuset er grundmuret og består af en høj kælderetage og herover tre etager. Heltaget er behængt tegl med tre kviste mod gaden og to kviste mod gården samt et par nyere tagvinduer. I rygningen ses tre skorstenspiber. Den nederste del af facaden er referendfuget, herover er facaden glatpudset, og alt er malet i en laksefarvet nuance. Facaden er kendetegnet ved kordongesims, profileret hovedgesims med tandsnit. Hertil kommer en fordybning i tre fag mellem 1. og 2. etage samt indfatninger om 1. etages yderfag i form af trekantfrontoner og fordakninger samt indfatninger om de resterende vinduer på 1. etage. Bygningens vinduer er ældre og traditionelle korspostvinduer, som er hvidmalede med sålbænke. De tre midterste vinduer i 2. etage har en gennemgående sålbænk. I det yderste fag ses en gennemgående portgennemgang med to ældre, dobbeltfløjede, gråmalede porte. I portgennemgangen er hoveddøren placeret, og her ses ligeledes stukkatur og feltinddelte murflader. Hoveddøren er en ældre, dobbelt fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. Sidehuset er grundmuret i tretten fag, hvoraf de otte fag er i tre etager og de resterende fem er i fire etager samt et smigfag. Murværket på forhusets gårdside og sidehuset er pudset og gulkalket, vinduerne er ældre og traditionelle korspostvinduer med et torammet overvindue. I forhusets ene fag og i smigfaget er vinduerne seksrammede og grønmalede. Under tagfoden ses en retledet hovedgesims. Heltaget med en skæv profil er behængt tegl. I det indre har især forhuset stort set bevaret den oprindelige grundplan med forstue bag hoveddøren, præsentable stuer mod gaden samt spisestue i smigfaget. Sidehuset er på flere etager ombygget, dog er der bevaret den oprindelige korridorgang med adgang til sekundære rum. Alle køkkener og badeværelser ligger i sidehuset. Interiøret er generelt kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder brædde-, parket- og plankegulve, brystningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden med profilerede lysningsskodder, kaminer, ildsteder, oprindelige, én- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt feltinddelte og lærredsbeklædte vægge. Der er tillige bevaret fordakninger og loftsstukkatur. Hovedtrapperummet er kendetegnet ved en ældre trappe med et værn af drejede balustre, håndliste og flere ældre fyldingshoveddøre med gerichter. Den udnyttede tagetage bærer præg af en nyere indretning med to lejligheder. Kælderen er indrettet til erhverv og fremstår med nyere overflader, men med bevaret ildsted og synlige loftsbjælker.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Kronprinsessegades velbevarede række af klassicistiske borgerhuse, der tilsammen danner en udsøgt arkitektonisk ramme om den østvendte side af Kongens Have. Forhuset udgør således i kraft af sin proportionering, komposition og materialeholdning en integreret del af et af Københavns mest helstøbte, klassicistiske gadeforløb. Hertil kommer gårdsiden og sidehuset, der sammen med vognporten, danner et traditionelt københavnsk gårdmiljø.

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret klassicistisk borgerhus bestående af forhus og sidehus, opført i begyndelsen af 1800-tallet, efter Københavns anden store brand i 1795. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Forbilledet for en stor del af de københavnske borgerhuse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. J. H. Rawert var stadskonduktør og har utvivlsomt skelet til C. F. Harsdorffs arkitektur, da han tegnede husene i Kronprinsessegade, hvor nr. 26 udmærker sig ved at være relativt smalt, men stadig med plads til både forhus og sidehus. I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom, hvis symmetrisk opbyggede facade er udsmykket med refendfugning, betoning af yderfagene i form af fordakninger og trekantfrontoner samt et vandret fyldingsfelt mellem 2. og 3. sal. Korspostvinduerne er ligeledes af kulturhistorisk værdi og meget typiske for perioden. Hertil kommer den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside med et sidehus, der kun er kalket og ikke bærer anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til den kraftige hovedgesims. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der på traditionel vis er indrettet én lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod gaden samt til spisestuen i smigfaget, hvor herskab, gæster og tjenestefolk således kunne mødes uden at gå i vejen for hinanden. Hertil et funktionelt sidehus med en smal korridorgang, hvorfra der var adgang til køkken, bagtrappe og pigekammer. I Kronprinsessegade 26 er planløsningen overordnet set ganske velbevaret, især i forhuset, hvor trappeopgangen, forstuen og stuerne mod gaden samt spisestuen i smigfaget er bevaret, dog med enkelte nye skillevægge. Herudover er korridorgangen i sidehuset i store træk bevaret med mindre rum mod gården. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i forhus og sidehus har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, brystningspaneler, fuldt panelerede vægge, kaminer, ildsteder, oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, lærredsbeklædte vægge og profilerede lysningsskodder samt loftsstukkatur, herunder rosetter.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition, hvor gesimserne, det gennemgående bånd, blændingsfeltet og refendfugningens horisontale linjer kontrasteres af trekantfrontonernes vertikale orientering. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede, værdige og særdeles herskabelige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de kalkede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk.

Læs videre om

• Frederiksgade 12-14 og Bredgade 47-49, København
• Store Strandstræde 20, København
• Vibensgård, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen