Kronprinsessegade 42 ligger på Kronprinsessegade 42 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som gik langs Gothersgade), og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt Borgergade, Adelgade, Gothersgade, Kronprinsessegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Kronprinsessegade 42 er tegnet af Thomas Blom og er opført af familieforetagendet, ligesom flere andre bygninger omkring Kronprinsessegade/Dronningens Tværgade. Han har efter alt at dømme modtaget undervisning på Kunstakademiet. Fra 1799 indgik han sammen med sine brødre og moder i et interessentskab, Bloms Enke & Sønner, der gik ind i arbejdet med genopbygningen af København efter branden i 1795. Han var udlært hos J. M. Quist, men da ingen af dem var mestre, måtte de selv udføre alt murerarbejdet. Tegningerne var af Thomas Blom, som dog blev murermester i 1810. Som murermester fortsatte han i familiefirmaets spor med at opføre et hus om året, men deltog også i tidens store byggeopgaver i Kbh., genopførelsen af Christiansborg 1813-25 og Vor Frue Kirke 1817-27. Bloms borgerhuse er af meget forskellig arkitektonisk udformning. De tidligste er helt prunkløse, og først med de senere værker bliver egentlige arkitektoniske virkemidler synlige, såsom refendfugning af underetagen, fremhævelse af yderfagene ved vinduesfordakninger m.v. Han sluttede sig herved til den retning inden for borgerhusbyggeriet, som udgik fra C. F. Harsdorff og dennes undervisning af håndværkere på Kunstakademiet. For- og sidehuset i Kronprinsessegade 42 er fra 1815-16 af murermester Thomas Blom. Omkring 1885 blev underfacaden refendfuget og forsynet med bånd, og ejendommen er første blevet oliemalet i løbet af 1900-tallet.

Beskrivelse

Ejendommen, der består af et forhus og et sidehus, indgår i Kronprinsessegades række af klassicistiske borgerhuse, som ligger overfor Kongens Have. Med sidehuset, hjørnehuset i Kronprinsessegade 40 og en mur danner forhuset rammen om et lille, lukket gårdrum. Forhuset er grundmuret i seks fag og består af en kælderetage, herover fire etager og endelig en tagetage. Både for- og sidehuset bærer mansardtag behængt med røde tegl. Forhusets underfacade er refendfuget og gråmalet, mens facaden herover er hamborgfuget og malet i vinrød. Herudover er facaden kendetegnet ved vinduesindfatninger i stueetagen og en fordakning over hoveddøren, en mindre gesims over stueetagens vinduer, en kordongesims med kanelurer og øverst en sparrenkopgesims. Hoveddøren i yderste fag er en ældre, gråmalet fyldingsdør med lancetvinduer og flamboyant vinduesornamentik. Der er to kældernedgange begge med nyere, gråmalede fyldingsdøre med rude i. Bygningens vinduer er ældre, småtopsprossede, hvidmalede korspostvinduer undtagen i kælderetagen, hvor der er nyere helrudede vinduer. I mansarden er seks ældre heltagskviste med buet tag og zinkflunker, mens der mod gården er to i forhuset og to i sidehuset. Der er i forhusets rygning to skorstenspiber og en enkelt i sidehusets rygning. Gårdsiden og sidehuset er ens. De er grundmurede og hver på tre fag samt et smigfag. Murværket er pudset og malet i knækket gul. Sidehuset har kældernedgang og indgang til bagtrappen, sidstnævnte ved tre nyere betontrin, og begge døre er ældre, rødmalede revledøre. Vinduerne er malet i rødbrun, og de er traditionelle korspostvinduer med en sprosse i de nederste rammer. I sidefagets mansard er en fransk altan, og der er under tagfoden en retkantet hovedgesims. I det indre har for- og sidehusene bevaret den oprindelige grundplan med forstue bag entrédøren, værelse mod gården, tre en-suite stuer mod gaden samt spisestue i smigfaget. I sidehuset er adgang til sekundære rum, herunder bagtrappe, køkken og badeværelse. Interiøret i både for- og sidehuse er generelt kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder brædde-, planke- og parketgulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, ovnpilastre, oprindelige, én- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt enkelte feltinddelte vægge og lærredsbeklædte vægge samt loftsstukkatur i form af kantlister og rosetter. Der er tillige bevaret en del ældre ruder i vinduerne. Vinduerne i ejendommen har generelt forsatsruder. Nogle steder er nyere parket-, brædde- eller korkgulve, og andre steder er nyere, men traditionelt udførte, paneler, fyldingsdøre og vinduer. På første sal er i murværket mod Kronprinsessegade 44 indlejret gerichter fra en tidligere murgennembrydning med dobbeltdør. Hovedtrappen er kendetegnet ved et gelænder af kvadratiske balustre, en rektangulær durchsicht, en simpel vangesnirkel med volutsvungen mægler og ældre fyldingshoveddøre eller nyere pladedøre. Kælderen er mod gaden indrettet til massageklinik, og her er køkken samt badeværelse i forhusets værelse mod gården. Ud over ældre lysningspaneler omkring vinduer og døre er alle overflader her nyere. Loftet er benyttet til opbevaring, og her er en del ældre træværk.

Miljømæssig værdi

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Kronprinsessegade yderst herskabelige og helstøbte, men samtidig meget varierede husrække ud til Kongens Have. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en integreret del af gadens varierede husrække. Forhuset bidrager hermed som et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende forhuse, der fastholder den karakterfulde og historiske gade og danner dermed samlet set en elegant, arkitektonisk ramme om slotsparkens rekreative område. Til gårdsiden har forhuset miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner et helstøbt, traditionelt Københavnsk gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for forhus og sidehus i Kronprinsessegade 42 knytter sig overordnet til ejendommen som et velbevaret klassicistisk borgerhus med senere tiders ombygninger. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom, hvis regulært opbyggede facade er udsmykket med hamborgfugning, kordongesims og sparrenkopgesims. Senere tiders historicistiske udsmykning har ligeledes kulturhistorisk værdi, hvilket særligt ses i stueetagens gennemgående bånd, refendfugning og indfatninger i stueetagen samt den særlige nygotiske hoveddør, som vidner om bygningens tid som katolsk kloster. Også de småtopsprossede korspostvinduer er af kulturhistoriske værdi, idet de mod gården flere steder er oprindelige med dertil hørende detaljer som anverfere, stormkroge og rumpestabler, mens de mod gaden med al sandsynlighed er en del af den historicistiske ombygning. Hertil kommer ejendommens skorstenspiber, mansardtaget med dets mange ældre kviste og den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside, hvor kun den funktionelt betingede hovedgesims udsmykker bygningen. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der på traditionel vis er indrettet én lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til et værelse mod gården, de repræsentative stuer mod gaden samt spisestuen i smigfaget, hvor herskab, gæster og tjenestefolk således kunne mødes uden at gå i vejen for hinanden. Hertil kommer et sidehus med funktionsrum som køkken, badeværelse og bagtrappe. I Kronprinsessegade 42 er planløsningen overordnet set velbevaret, især i forhuset, hvor trappeopgangen, forstuen og stuerne mod gaden samt spisestuen i smigfaget er bevaret. Sidehuset har flere ændringer, da der ingen korridorgang er, og da der er etableret badeværelser i pigeværelset. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i for- og sidehuse har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde-, planke- og parketgulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, ovnpilastre, oprindelige, én- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt enkelte feltinddelte vægge og lærredsbeklædte vægge. Der er tillige bevaret en del ældre ruder i vinduerne samt loftsstukkatur i form af kantlister og rosetter. Der er yderligere stor kulturhistorisk værdi ved de oprindelige, småtopsprossede vinduer i sidehuset, der i tiden har været utidssvarende og billige, hvorfor de vidner om forskellen i status bygningerne imellem. Ejendommens trapper er ligeledes af kulturhistorisk værdi, herunder særligt hovedtrappen med dertil hørende detaljer med dens enkle, repræsentative udformning. Dernæst kommer den bevarede, men mere beskedne, bagtrappe i sidehuset, hvis udformning klart definerer den som sekundær og derfor er enklere af udtryk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget regulære facadekomposition, hvor de horisontale linjer i gesimser, bånd, fugning, taglinjer og vinduesbåndene kontrasteres af bygningsmassens vertikale orientering. Hertil kommer underfacadens tunge udtryk, der agerer base for den høje bygning og den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de pudsede og malede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links