Kronprinsessegade 8, København

Efter at Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold, som gik langs Gothersgade, og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet opstod dermed Ny-København og et København, som blev omtrent 40% større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Efter branden i 1795 anlagdes Kronprinsessegade efter ønske fra kronprinsen, den senere kong Frederik VI (1768-1839), hvortil man inddrog 89 alen (55,8 meter) af Kongens Have. Gaden er opkaldt efter Frederik VI's hustru og senere dronning, kronprinsesse Marie Sofie Frederikke (1767-1852). Anlæggelsen blev ledet af stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) og J. H. Rawert (1751-1823) i 1799, men først fra 1804 blev der åbnet for færdslen, hvor brolægningen var etableret. Rawerts plan var et anlægge en fornem parkgade, hvor indtægten ved salg af de attraktive byggegrunde overfor haven skulle gå til erstatningerne, som måtte udredes til grundejerne rundt om i byen, hvis tomter efter branden flere steder var blevet inddraget til gader og torve. Nogle år tøvede man for ikke at trykke priserne på de mange stadig ubebyggede grunde i byen, men i 1800 blev der meldt auktion over knap halvdelen af strækningen: Først solgtes de mest prominente grunde, det vil sige stykket nærmest Gothersgade og grundene ved Dronningens Tværgade og Sølvgade. Den liebhaver, der fik hammerslag på den højeste kvadratalenpris, kunne derpå meddele, hvor bred en grund, han ønskede sig. I kraft af sit andet embede som hofbygmester stod stadsbygmester Peter Meyn for den helstøbte indhegning af Kongens Have med gitre, små pavilloner og porte. Rawert kom til at stå for i alt fem huse i Kronprinsessegade, nogle dog i kompagniskab med Andreas Hallander. Selv her i Kronprinsessegade, hvor muligheden forelå, ønskede man ikke en samlet og ensartet etagehusbebyggelse, sådan som det kendes fra Paris og London. I stedet præsenterer gaden sig med en række individualiserede facader, både med hensyn til bredde, etageantal, materialer og arkitektonisk udsmykning. De har dog samme grundlæggende udtryk og danner tilsammen en af Københavns mest helstøbte og harmoniske gader, der er bevaret til i dag. Kronprinsessegade 8 er tegnet og opført af Johan Martin Quist, ligesom de resterende bygninger i Kronprinsessegade 6-18. Quist var mureruddannet, men fik C.F. Harsdorff som professor på Akademiet. Hans bygninger bærer da også Harsdorffs præg, men i en selvstændig fortolkning. Han var en del af den lille sammentømrede skare af Harsdorffelever, der helt kom til at præge det klassiske København. For-, side- og baghuset i Kronprinsessegade 8 er fra 1803-04. Quist opførte her bygningskomplekset for Jeremias og Jacob Henriques. Bortset fra, at sidehusets faginddeling i 1906 er ændret fra seks til syv, står bygningerne i det væsentlige uændret. Fra 1840erne har facaden været oliemalet.

Forhuset i Kronprinsessegade 8 er beliggende som et integreret led i husrækken syd for Kongens Have. Her ligger forhuset i forlængelse af naboejendommene med lignende skala, rytme og udtryk. Sammen med naboejendommen danner side- og baghus rammen om første baggård. Bag baghuset er anden baggård, som er afgrænset af en mur og et andet baghus, der ikke er omfattet af fredningen.I det ydre har Kronprinsessegade 8 har et grundmuret forhus på seks fag i fire etager over kælder, og der er rødt, teglhængt heltag. Forhuset er pudset og malet i gult. Under en simpel kordongesims mellem stueetagen og første sals vinduer er forhuset refendfuget og gråmalet, og soklen er pudset og malet i mørk grå. Over første sals fire midterste vinduer er en frise med en løbende hund, og under taget er en simpel, hvidmalet hovedgesims. I tagfladen er fire rundbuede tagkviste med zinkflunker og zinktage. I det vestligste fag er en ældre, dobbeltfløjet fyldingsport med viftevindue over, og her står tallet 8 samt teksten REVISORERNES HUS. Over porten sidder en flagstang. I kælderen er nyere, torammede vinduer, mens der i stueetage, første sal og anden sal er ældre korspostvinduer og på tredje sal er ældre, torammede vinduer med sprosse midt i rammen. Ud over kælder- og kvistvinduerne, som er malet grå, er alle vinduerne hvidmalede og med tværsprosse i de nederste rammer. I rygningen sidder to pudsede skorstenspiber med glat skaft og simpel gesims. Første baggård defineres ud fra den rette linje, der går fra forhusets portrum til baghusets lignende. Her ligger bordursten, og gården har her ud over chaussestensbelægning. For-, side- og baghus er pudsede og gulmalede med sortmalet sokkel. Forhuset er på tre fag, sidehuset seks og baghuset fem, og bygningerne har samme højde med fire etager over en lav kælder. For- og sidehus er bygget sammen i et buet smigfag, og bygningerne har alle rødt, teglhængt heltag med henholdsvis tre, fire og tre pultkviste mod første baggård. Mod gården til Kronprinsessegade 10 har sidehuset to mindre pultkviste. I kælderen og på tredje sal i for- og sidehus er ældre, torammede vinduer, og der er i forhusets midterste fag samt smigfaget ældre, seksrammede korspostvinduer med sprosse midt for nederste ramme. De resterende vinduer er alle ældre, torammede korspostvinduer med sprosse midt for nederste ramme, og samtlige vinduer, undtag de gråmalede kvistvinduer, er hvidmalede. I sidehuset er en kældernedgang med nyere, dobbeltfløjede, hvidmalede fyldingsdøre, og i hjørnet mod baghuset løber en betontrappe op til en indgang i stueetagen. Trappen løber langs baghusets mur, og den har skiftevis rette og svungne balustre, der som håndlisten er i støbejern. Under trappen er endnu en kældernedgang. Over soklen i sidehuset sidder midt for en ældre vandhane udformet som et løvehoved. Mod anden baggård er baghuset kalket med jernvitriol, og der er sortmalet sokkel og en simpel hvidmalet hovedgesims. Baghuset er her på ti fag med to kraftigt fremspringende, ældre elevatortårne, som er symmetrisk placeret på hver side af bygningens to midterste fag. Elevatortårnene har porte i gårdniveau og hvidmalede blændingsfelter fra første sals højde op til hovedgesimsen. Elevatortårnene har røde heltage med rygning i højde med sidehusets, og de har egen hovedgesims over flunker og gavlparti. På bygningens østlige gavl løber en skorsten, som afsluttes i en glat pibe over rygningen. I de fire midterste fag samt omkring elevatortårnene er et ældre, spinkelt halvtag i metal med volutsvungne smedjernsafslutninger. I fjerde fag fra vest er en nyere metaltrappe op til stueetagen, og der er mellem elevatortårnene en mindre terrasse i stueetagens højde. Kælderen har ældre, torammede, småtopsprossede vinduer. Stueetagen og første sal har høje, ældre, firerammede, småtopsprossede korspostvinduer, mens anden og tredje sal har ældre, firerammede korspostvinduer med en enkelt sprosse midt for i nederste ramme. Baghuset har flere murankre over anden og tredje sals vinduer, og der er i taget fem pultkviste med nyere, men traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede vinduer. Samtlige vinduer på denne side af bygningen er malet mørkegrønne, og gården er asfalteret. Baghusets side mod gaden ligger i gården til Kronprinsessegade 10, og her har bygningen tre fag med ældre, firerammede korspostvinduer, alle malet i mørkegrøn, og der er i taget her to pultkviste med nyere, men traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede vinduer. Baghusets tag er i midten på gadesiden brudt af et stort, nyere trappetårn i gul blankmur med zinkinddækning på murkronen, og der er øverst et svagt skrånende overvindue. For-, side- og baghus har alle mindre, nyere eller ældre skråvinduer mod rygningen. Portrummene i for- og baghus har begge tøndehvælv og bræddebelægning. Portrummet i forhuset har ældre, lysegråtmalede brystningspaneler med en svær liste over, hvorover muren er pudset og malet i en lysere nuance af grå. Tøndehvælvet er kassetteret, og der løber herunder en gesims af bundne neg. Der er en kældernedgang med nyere, kvadret træbeklædning, og mod gården er indgangen til forhusets hovedtrappe. Her har fyldingsdøren facetslebne ruder i øverste halvdel, og der er vinkelknækkede gerichter. Baghusets portrum er bredere mod vest end de halvbuede åbninger, hvorfor det i midten har en kurvehanksbue med pilastre under. Under tøndehvælvet løber en gesims, og de pudsede mure er herunder malet i lys grå, mens hvælvet er malet hvidt. I Kronprinsessegade 8 er der beboelse på anden og tredje sal i for- og sidehus med en lejlighed per etage. Tagetagen huser erhverv, ligesom stueetagen og første sal samt hele baghuset. På trods af visse undtagelser i erhvervslokalerne er den ældre planløsning i for- og sidehuset intakt. Adgangen sker fra hovedtrappens højre side, hvor man kommer ind i en entre på et fag mod gården. Herfra er adgang til tre en suite stuer mod gaden på henholdsvis to, tre og et fag. Undtaget er stueetagen, hvor der er portrum i stedet for et-fagskabinet, anden sal har tre stuer alle på to fag og tagetagen, hvor der er fire lokaler. I smigfaget er en stue. I stueetagen og på første sal er der murgennembrydning mellem entre og smigfagets stue en nyere metalspindeltrappe forbinder de to etager. I sidehuset er der en gang, der giver adgang til mindre lokaler mod gården, herunder køkken. I bygningens bagerste del er en bagtrappe, og ind mod gården til Kronprinsessegade 10 er to badeværelser med undtagelse af tagetagen, hvor der er arkiv. I stueetagen og på første sal er fra gangen i sidehuset direkte adgang til baghuset. Kælderen i forhuset har indgang fra portrummet og huser erhverv med præsentationslokale i de tre første fag mod gaden og kontor i de resterende to. Mod gården ligger badeværelse og tekøkken. Midtskillevæggen på tagetagen har bindingsværkskonstruktion malet hvidt over stok og sten, mens der fra smigfaget i tagetagen er adgang til loftet via en smal, ældre trætrappe, hvor trækonstruktionen bærer præg af nyere restaurering. I baghuset giver en central trappe adgang til etagerne. Her er i stueetagen kantine og industrikøkken mod portfaget, mens der på første og anden sal primært er to- til trefags kontorer (på anden sal er ruminddelingen lavet med nyere skillevægge med store glaspartier) over porten dog et gennemgående kontorlokale. Ved overgangen fra sidehuset er mellem disse to etager er en nyere metalspindeltrappe, og heroverfor er ældre, dobbeltfløjede metalporte til en østligste elevator. På tredje sal er et åbent kontorlandskab. Med glasskillevægge er der over porten etableret to mindre lokaler. Tagetagen har i baghuset en central fordelingsgang og med glasskillevægge er etagen opdelt i lokaler mod de to gårde. Baghusets spidsloft er udnyttet til opmagasinering i åbent plan, og her er gibsvægge og væg-til-væg kokostæpper. Fra baghuset er på første, anden og tredje sal murgennembrydning og direkte adgang til det ufredede andet baghus. Under sidehuset er cykelkælder, og under baghuset er opbevaring. I sidstnævnte er flere ældre metaldøre med kraftige beslag, og her viser konstruktionen tegn på ældre, men ikke oprindelig, renovering af murpiller og afstivning af etagedækket ovenover. Hovedtrappen er en indstemt treløbstrappe med repos mod gaden og kvadratisk durchsicht. Trappen har nyere trin og mørkt tæppe, og der er dobbeltfløjede døre på hver side af reposerne. Væggene er malet i lys grå. Trappen har runde balustre og volutsvungen mægler i stueetagen. Over dørene og på den mellemliggende væg er stukudsmykning i guirlander og buketter. Trappen i baghuset er en simpel toløbstrappe med linoleumsbelægning. Forhuset har primært ældre parketgulve lagt i sildebensmønster eller diagonalt, kvadratisk, mens der enkelte steder er nyere bræddegulve. I stueetagen er ældre bræddegulve, og på første sal er nyere parketgulvene. I tagetagen er der både ældre og nyere bræddegulv. Sidehuset har på anden og tredje sal i gangen ældre bræddegulv, mens værelserne har nyere gulv. I stue- og tagetagen er her nyere bræddegulve og i værelserne ældre, mens der på første sal er kvadratisk lagt parketgulv. Der er ældre lysnings-, hel- og brystningspaneler i forhuset, på tredje sal dog ældre lysnings- og helpanelering mod gade og gård. På tagetagen er der helpanelerede inspektionsluger på de skrå tagflader og spejle i de nyere kvistenes lysninger. Flere steder er bevarede ovnpilastre. På tredje sal er tillige en bevaret kakkelovn. Der er i stueetagen og på første sal feltinddelte og lærredsbeklædte vægge. Stukken er i stueetagen kun i den østlige stue, hvor der er perlestav mod væggen og i centrum en palmerosette med geometrisk mønster omkring. På første sal er der stukdekoration med simple rosetter over i rummene over porten og mod gården, mens der i de to stuer er sparrenkopfrise mod væggen. I den centrale stue er stukken delvist forgyldt, og her er rosetten en tolvspidset organisk stjerneform med gren- og blomsterranke omkring, mens den østlige stue har stor rosedekoration som rosette og gren- og blomsterranke mod sparrenkopfrisen. På anden sal er der stukrosetter med ornamentering. Vinduerne er i forhuset og sidehuset generelt ældre med dertil hørende detaljer og forsatsruder, men der er enkelte steder nyere vinduer og detaljer. Dørene er overvejende ældre med indstukne hængsler, ligesom gerichterne er ældre, men på første sal og i tagetagen er flere steder nyere døre med tilhørende gerichter. I stueetagen er ældre flere døre med vinelknækkede og svungne fyldinger, ligesom der i stueetagen mod portrummet sidder en ældre, sortmalet og sine steder forgyldt dobbeltfløjet metaldør. Kælderen har betongulv, bræddebeklædning mod gaden og som brystning mod porten, ligesom døre og vinduer med dertil hørende detaljer er nyere. I baghuset er i stue- og tagetage nyere bræddegulve, mens der på første og anden sal er ældre bræddegulve og på tredje nyere miniparketgulv. Her er vinduerne overvejende ældre, mange steder dog med nyere detaljer, og på tageetagen er de nyere, men traditionelt udført. Døre og gerichter er nyere.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets beliggenhed som et integreret led i den yderst herskabelige og helstøbte, men samtidig meget varierede husrække i Kronprinsessegade ud til Kongens Have. Ejendommen bidrager hermed som et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende forhuse, der såvel vertikalt som horisontalt fastholder den karakterfulde og historiske gade og danner dermed samlet set en elegant, arkitektonisk ramme om slotsparkens grønne og rekreative område.

Den kulturhistoriske værdi ved Kronprinsessegade 8 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Kronprinsessegade 8 er et velbevaret eksempel på, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i arkitekt C. F. Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I Kronprinsessegade 8 kommer dette til udtryk i det ydre i forhusets enkle facade med vinduernes regelmæssige takt, refendfugning og de enkle gesimser. Kordongesimsen formidler overgangen fra den tungere, refendfugede base. Frisefeltet med løbende hund-bort over første sals vinduer er facadens eneste ornamentik og er en direkte reference til antikken. Facadens korspostvinduer er ligeledes kendetegnende for periodens bygninger. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi ved for-, side- og baghusenes prunkløse udtryk mod første baggård og for baghusets industrielle udtryk og udstyr med elevatortårne og halvtaget mod anden baggård, hvilket samlet set vidner om bygningens tidligere funktion, som typisk var baggårdserhverv. Her ud over er der kulturhistorisk værdi ved den store tagflade, som kun er brudt af kvistene, vandhanen formet som et løvehoved og den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside. Her ud over er der kulturhistorisk værdi ved portrummenes udformning og udsmykning, da de afspejler klassicismens romerske inspiration, særligt forhusets kassetterede tøndehvælv. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre for- og sidehus i såvel planløsning som interiører. I Kronprinsessegade 8 er der derfor kulturhistorisk værdi ved de delvist velbevarede etage- og planløsninger, der giver en klart defineret oplevelse af datidens elegante boligbyggeri. I hele forhuset, undtagen tagetagen, er der repræsentative stuer mod gaden, mens der er entre og værelse mod gården. I smigfaget har der været spisestue. Sidehuset har huset de funktionsbetingede rum, som køkken og soveværelser, Badeværelse er placeret mod baghuset, ligesom bagtrappen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets flere steder velbevarede interiør, hvor der er fuldpaneleret i stueetagen, første sal og anden sal, mens der på tredje sal er hel- og lysningspaneler og i tageetagen er helpaneler. Der er ligeledes: Ovnpilastre og en enkelt bevaret kakkelovn, lærredsbeklædte vægge, stukdekorerede lofter, ligesom der er ældre vinduer med dertil hørende detaljer, døre, hængsler, gerichter og gulve. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om udsmykningsidealer og æstetiske præferencer i klassicisme i starten af 1800-tallet. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi ved stueetagens nybarokke døre og den sorte, dobbeltfløjede metaldør mod portrummet, som viser elementer af historicismens interiør og smag. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved ejendommens bevarede hovedtrappe med alle dele og detaljer, da den repræsenterer en helstøbt og rigt dekoreret formidling af passagen mellem etagerne. Herunder skal særligt nævnes trapperummets stukudsmykning. Hertil kommer den bevarede, men mere enkle bagtrappe i sidehuset, hvis udformning definerer den som sekundær. Hermed defineres det hierarkiske forhold mellem for- og sidehuset konkret gennem trappernes udsmykning og dekoration. Af kendte beboere i ejendommen kan nævnes: Komponisten C. E. F. Weyse (1774-1842), der boede her 1815-1825. Han var i 1820'erne og 1830'erne dansk musiklivs ledende skikkelse og har her komponeret til salmer og sange af både N. F. S. Grundtvig og B. S. Ingemanns, heriblandt I Østen stiger solen op og Den signede dag. Generalen Frederik Bülow (1791-1858) havde her sin bolig i årene 1821-1822. Han planlagde og ledte det succesrige udfald ved Fredericia den 6.juli 1849.Politiker C. A. Bluhme (1794-1866), som sad med i Den Grundlovgivende Rigsforsamling og var i to perioder direktør for Øresunds Toldkammer og stod som sådan i 1856 som dansk forhandlingsleder i den internationale konference om ophævelse af Øresundstolden. Blume havde regeringsansvaret fra juli 1864 og til sin tilbagetræden i november 1865. Blume boede på adressen fra 1864.

Den arkitektoniske værdi for forhuset i Kronprinsessegade 8 knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med kordongesims og hovedgesims, der sammen indrammer facaden og giver et helstøbt udtryk under det røde, teglhængte heltag. Den horisontale deling af murplanet med refendfugning, løbende hund og vinduesbånd skaber en visuel ro i den pudsede facade, mens den profilerede, hvidmalede hovedgesims elegant formidler overgangen til taget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer og kviste ydermere rytme og balance i facaden. Vinduerne og frisen er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk med den enkle vinduessætning, hovedgesims, pudset murværk og en lys, uprætentiøs farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. Mod anden baggård har baghuset arkitektonisk værdi ved sin farvesætning, vinduestakt og i særdeleshed i udformningen og detaljeringen af halvtaget og de to elevatortårne. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer diskret, men elegant afspejler klassicismens stilmæssige idealer. Disse detaljer viser, hvordan man i klassicismen arbejdede med lysindfald, overgange mellem flader og mellem rum. Hertil kommer den bevarede stukkatur, der visuelt samler og skaber helhed i lokalerne, og hovedtrappe med alle dele og detaljer. Den ældre hovedtrappe fastholder ligeledes ved sin udformning og dekoration en vigtig repræsentativ dimension i oplevelsen af dette borgerhus fra begyndelsen af det 19. århundrede.

Læs videre om

• Gråbrødretorv 5, København
• Sankt Annæ Gade 12, København
• Treschows Stiftelse, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen