Krudthuset på Bachersmindevej ligger på Bachersmindevej 1 i Dragør Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Krudthuset er opført i 1782 som krudtmagasin for flåden. Krudthuset indgår som ét ud af i alt syv krudthuse, der blev opført på Amagers vestkyst i årene 1779-83 som en del af Københavns ældre befæstning. Baggrunden for opførelsen af de mange krudthuse var en eksplosion i et krudthus ved Østerport i København i 1779. Ulykken medførte, at der blev sat skub i udflytningen af krudthusene, som indtil dette tidspunkt havde ligget indenfor Københavns hovedvolde, i nærhed til flådens leje. Hovedparten af krudtet skulle i fremtiden opbevares i Frederiksværk , Jylland og Norge. Resten skulle opbevares i nyopførte magasiner uden for Københavns volde. I perioden 1779-83 opførtes derfor i alt 14 krudtmagasiner samt tre vagtbygninger på Christianshavn og Amager. Krudthusene omkring Dragør var de sidste der blev opført af de ialt syv på Amager. Grundplanen i krudthuset på Bachersmindevej var oprindeligt opdelt i to dele med i alt tre krudtlagre. 1924: Krudthusets indretning ændres i forbindelse med funktionsændring til munderingskammer for kystartelleriet. 1943-45: Krudthuset okkuperes af den tyske værnemagt, som anvender krudthuset til observationspost. 1954: Krudthuset tømmes og overleveres til Københavns kystbefæstning. 1960'erne: Krybekælderdækket fjernes og erstattes med betonfliser. Tagbeklædningen udskiftes og der udføres arbejder på tømmerkonstruktionerne. I 1962: Store Magleby Kommune køber krudthuset. 1970-80: Krudthuset anvendes kortvarigt som maskinværksted, ungdomsskole og knallertværksted. Der er i dag fire bevarede Krudthuse på Amager, hvoraf to er stærkt ombyggede. De to bedst bevarede er Krudthuset på Bachersmindevej og Krudthuset på Prags Boulevard.

Beskrivelse

Krudthuset er beliggende på hjørnet af Bachersmindevej og Møllevej, omgivet af en tørlagt voldgrav samt en række store træer. Bygningen er en fritliggende, enetages, grundmuret magasinbygning med en sokkel i kampesten, tostens ydervægge af kalksten opført som kassemure, samt et understrøget teglhængt heltag med vingetegl uden tagvinduer. Ved tagfoden afsluttes murværket af et sternbræt. Bygningen fremtræder med sprutpudset murværk på samtlige sider. Øst- og vestgavlen har i stueplan en centreret revledør med fladbuet overkant og ældre porthængsler samt indfældede portstabler. Revledørene flankeres på begge gavle af ét vinduesfag på hver side i stueplan, og mod øst findes yderligere et centreret vindue på 1. salen. Under vinduet i østgavlen findes en stentavle med bygningens opførelsesår (1782). Begge gavle har desuden synlige murankre samt et par nyere ventilationsriste. Nordsiden mod Bachersmindevej præges af to vinduesfag med nyere skodder, udført som traditionelle revlelåger. På sydsiden er to vinduer blændet med gasbetonsten. Samtlige vinduer har traditionelle revlelåger udvendigt dog med variation i beslåningen. I det indre præges bygningens stueplan af den synlige, oprindelige stolpekonstruktion, hvorpå bjælkelaget og tagetagens stokværk hviler. Stolperne hviler på enkle betonplinter. Stueetagen er ét stort rum uden skillevægge. Gulvet i stueplan er belagt med nyere betonfliser lagt i sand. De to indvendige døre i henholdsvis øst- og vestgavlen er brede fyldningdøre med to fyldninger forneden og et småsprosset parti for oven med 16 ruder. På den indvendige side af gavlen ses yderligere to portstabler. Vinduerne mod nord og syd i stueplan er oprindelige skydevinduer, hæftet til jernskinner i top og bund. To ud af fire har ældre, småsprossede vinduesrammer. På gavlene er de indvendige skydepartier faste revlelåger, og de småsprossede vinduer ligger næsten i flugt med facaden, gemt bag de udvendige revlelåger. En nyere ligeløbstrappe i stål fører op til det delvist udnyttede loft med nyere skillevægge i de to første fag mod øst. I rummet hvor trappen lander, findes gavlvinduet med en tom vindueskarm og indvendig revlelåge mod øst. Tagetagen præges derudover af en synlig, karakteristisk tagkonstruktion i to stokværk med nyere skråstivere, laskeforstærkninger ved spærfødder og bjælker samt et bræddegulv, partielt udlagt på etagen. Taget er understrøget med en sort elastikfuge.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den nu tørlagte, historiske voldgrav, som omkranser Krudthuset. Sammen med de høje træer skabes en distance til de omkringliggende villaer, og bygningens solitære placering samt dens stringente og enkle udformning, underbygges og fastholdes derved. Derudover knytter den miljømæssige værdi sig til bygningens historiske sammenhæng med de øvrige krudthuse på Amager.

Kulturhistorisk værdi

Krudthusets kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som en velbevaret repræsentant for de historiske krudthuse der tilhørte Københavns ældre befæstning, og som er kendetegnet ved deres ubrudte, teglstensbelagte heltage med høje tagrejsninger, enkle gråpudsede facader uden megen dekoration og enkle revlelåger for vinduer og døre. I bygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til den oprindelige konstruktion med næsten helt lukkede kassemure i kalksten, samt til de oprindelige og ældre bygningsdele, herunder døre og vinduer samt stentavlen. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre konstruktion, herunder stolpekonstruktionen og det understrøgne tagværk.

Arkitektonisk værdi

ARKITEKTONISK VÆRDI Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til Krudthusets velproportionerede volumen med enkle, lukkede facader og gavle, der på formfuldendt vis spiller sammen med den store ubrudte tagflade. Krudthusets eneste dekorative elementer er vindueslåger, døre og den enkle stentavle på østgavlen. På trods af det prunkløse arkitektoniske udtryk, fremtræder Krudthuset imposant med sin solitære beliggenhed og de tunge facader og gavle. I Krudthusets indre knytter de arkitektoniske værdier sig til bygningens enkle og velbevarede planløsning, samt til den helstøbte, synlige og velbevarede stolpekonstruktion, som sammen med ydermurenes rå flader, gør bygningens opbygning og konstruktion let aflæselig. De dobbelte døre og vinduer med skydepartier og opsprossede rammeværk, samt den gennemgående brug af kraftig beslåning, understreger bygningens autenticitet og vidner om bygningens funktionsbetingede oprindelse. Krudthusets indre præges af mørke. Det sparsomme lysindfald gennem vinduer og døre styres manuelt, hvilket dramatiserer bygningens indre og understreger oprindelsen som en funktionsrelateret bygning uden større behov for naturligt lysindtag.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links