Krudthuset på Carls Bastion, Christiania ligger på Refshalevej 20 (tidl. Refshalevej 70) i Københavns Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.
Krudthuset på Carls Bastion, Christiania, København
Bygningshistorie
Krudthuset er beliggende midt i Carls Bastion som en del af Københavns befæstning med omliggende vandgrav. Vandgraven er i dag tilgroet og fungerer som rodzoneanlæg. Vandgraven fungerede som en ekstra beskyttelse af det omgivende voldanlæg i tilfælde af eksplosion. Opbevaring af krudt blev i datidens letantændelige byer betragtet med største bekymring, og krudthuse blev altid opført langt fra normalt bebyggede områder og omgærdet med store sikkerhedsforanstaltninger. Sikkerhedsforanstaltningerne bestod i at sikre både afstanden til det bebyggede og med så tykke mure, at bygningen ikke ved eksplosion skulle styrte fuldstændig sammen. Disse foranstaltninger karakteriserer bygningen og bestemmer samtidig bygningens arkitektur. Bygningstypen er tæt knyttet til bygningens funktion, at indeholde eksplosiver. Murene er ca. 1 meter tykke og vinduesarealerne er minimale. Samtidig mentes de murede hvælv at beskytte bygningen mod at falde sammen ved en eventuel eksplosion.
Beskrivelse
Krudthuset i Carls Bastion hører til de allerførste bygninger, der bliver opført, efter at der omk. 1680 bliver taget beslutning om at flytte flådens leje fra havneløbet ved Gammelholm til den nordlige placering ved Holmen. Arkitekt på bygningen var Hans van Steenwinckel den yngste. Han var både udnævnt til Holmens Bygmester og som Kongelig Bygmester, og denne dobbeltstilling resulterede i at han fik sin afsked i 1690. Klagerne over ham gik på, at han havde så travlt, at han lod sin tjener udføre en del af arbejdet. Krudthusene i Carls og Wilhelms Bastioner er ens, opført med to års mellemrum og efter samme tegning. Christian Elling behandler disse to krudthuse indgående: Det er betegnende for den befæstningsiver, der var rådende i 1680'ernes senere år, at Holmens betydeligste bygværker i denne tid blev to krudttårne på Nyværk. Den 28. april 1688 beordrede kongen generalkommissariatet ufortøvet at lade det første bygge efter bilagt approberet rids og overslag af Hans Steenwinckel den yngste; Det projekterede krudttårn var en rektangulær bygning, beregnet i smukke forhold: Længde 24 (4x6) alen, dybde 18 (3x6) alen. Højde fra jordsmonnet til gesimsens underkant 13 alen. Rummet var dækket af 4 krydshvælv, støttet til en midtpille, og tværdelt af en etageadskillelse, 6 alen under hvælvenes slutsten og 6 alen over jorden. Midt på bredfacaden ind mod Holmen var anbragt en dør og to små vinduesåbninger for hvert stokværk også de andre facader havde hver fire vinduer. Ifølge Steenwinckels memorial af 21. februar skulle huset bygges af hollandske mursten over en sokkel af huggen kamp og dækkes med et tegltag. Formodentlig under selve opførelsen blev der gjort nogen forandring af den fastsatte plan, idet bygningen blev forsynet med en stræbepille, hvis ydre flader skråner svagt opad, på hvert hjørne. Samtidig med, at disse blev tilføjet, blev tagets form noget ændret. På tegningen var valmene over kortsiderne angivet med let indadbuede flader, på den opførte bygning er disse derimod plane og i et knæk trukket ud over stræbepillerne. Elling fortsætter: Endvidere er døren blevet kronet med Christian V's pragtfulde svungne navnechiffer, udhugget i en sandstenskvader. Christian Elling skriver om de to ens krudthuse på Carls og Vilhelms Bastioner: De er uden mindste forbehold de ypperste kunstværker blandt Holmens bygninger, rentud klassiske ved deres helstøbte struktur og plastiske vægt. Christian Elling har en lang diskussion med sig selv om, hvem der egentlig har været arkitekt på de to krudthuse. Han mener, at tegningen er ret ringe og at der må have været en militærtekniker ind over. Han slutter: Det er derimod næppe omtvisteligt, at tilføjelsen af stræbepillerne og tagets forandring må skyldes den bygmester, der foretog opførelsen. Efter at huset var rejst og hvælvene indbygget har det vist sig, at trykket fra disse nødvendigvis måtte modarbejdes af contreforts; enten er da taget blevet lagt om for at få forbindelse med disse, eller også havde man endnu ikke påbegyndt tagkonstruktionen, da stræbepillerne blev føjet til. Men disse rent praktiske ændringer blev tillige til en arkitektonisk korrektur. Krudttårnenes æstetiske virkning er i overvejende grad afhængig af dem stræbepillernes samvirken med de brudte tagflader skaber den latente spænding. I så fald er Hans von Steenwinckel den yngste kunstnerisk ansvarlig for disse to mesterværker af barok militærarkitektur han er det virksomme mellemled mellem ingeniørens nøgterne tegning og det færdige værk. Indvendigt består bygningen af to rum, stueetage og 1. sal, båret af en central pille. Lysindtaget er minimalt 4 luger på forsiden, to på bagsiden og to i hver gavl. På projekttegningen ses ikke nogen trappe indvendig. Det må formodes, at alt materiel er blevet sat ind på 1. salen via lugen i gavlen. Der er i dag bygget en indvendig trappe, centralt placeret ved søjlen umiddelbart overfor indgangsdøren. Såvel stueetagen som 1. sal står stadig uopdelt. Bygningen er lejet ud til brug for Skoletjenesten og naturvejledere. Her er i stueetagen mulighed for klasseundervisning, her er magasinplads for udstyr til sejlads, og her er placeret akvarier og bassiner. I. salen står tom og nykalket. Krudthuset var indtil vedtagelsen af Lokalplan for Christiania i 1989 fredet. Lokalplanen satte fredningen i bero og med vedtagelsen af Christianialoven i 2004 blev fredningen ikke stadfæstet.
