Krudttårnet blev opført 1686-87 af kampesten i tre stokværk og var indrettet til batteri med 6-8 kanoner på platformen foroven og ammunitionskamre i etagerne nedenunder. Det lave svejfede teglstenstag er formentlig fra begyndelsen af 1800-tallet. Oprindelig var Krudttårnet frit beliggende, men efterhånden var det blevet indesluttet af det nu nedlagte Frederikshavn Værft. Det blev derfor i 1974 besluttet at flytte det 4.500 tons tunge krudttårn 270 m til den nuværende placering længere mod nordvest. Flytningen foregik i ét stykke over en periode på 13 måneder. Krudttårnet er i dag hjemsted for et militærhistorisk museum og fungerer tillige som Frederikshavns vartegn.
Krudttårnet

Krudttårnet under flytning på Frederikshavn Havn. Det blev i 1974 besluttet at flytte det 4.500 tons tunge krudttårn til den nuværende placering. Transportvejen var 270 meter, og turen foregik i ét stykke over en periode på 13 måneder.
Videre læsning
Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Frederikshavn Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Kirker i Frederikshavn Kommune
- Herregårde og voldsteder i Frederikshavn Kommune
- Byggeskik i Frederikshavn Kommune
- Billedkunst i Frederikshavn Kommune
- Litteratur i Frederikshavn Kommune
- Musik i Frederikshavn Kommune
Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv