Krystalgade 3 ligger på Krystalgade 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1818 godkendte Frederik VI (1768-1839) med sin underskrift, at det gamle gadenavn Skidenstræde blev erstattet af det mere velklingende navn Krystalgade, som var den gængse betegnelse for den del af gaden, der strakte sig fra Nørregade til Fiolstræde. Samtlige private grundejere, i alt 16 i gaden, havde i et brev til Danske Kancelli ansøgt om at få gadens navn ændret. De skrev, at Skidenstræde netop var blevet brolagt og nu fremstod som en smuk og reel gade, der kunne yde den herligste passage mellem hovedstadens to førende kirker Vor Frue og Trinitatis Kirker, og som af den grund ville blive benyttet ved kirkelige processioner. Derfor mente de, at navnet Skidenstræde var uheldigt og burde erstattes, men nok en grund til navneforandringen var hensynet til nogle af beboernes korrespondance med de plattysk- og nederlandsktalende område, hvor forretningsforbindelserne kunne få indtryk af, at deres danske kontakter boede i en kloak. Afslutningsvis tilbød de at betale en ommaling af gadeskiltene, der efter tidens skik var malet på hushjørnerne. Danske Kancelli sendte straks ønsket videre til Københavns Magistrat, der på sin side fik stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) til at ytre sig, før man selv tog stilling. Rawert udtrykte en total afvisning af beboerønsket, der tydeligt viser, at man ikke var vant til at behandle sager om ændring af byens gadenavne. Embedsmændene fandt ikke Rawerts indvendinger tungtvejende nok. Sagen rullede videre, og efter 14 dage var den kongelige forestilling blevet konciperet og forelagt kongen, der satte sin approberende underskrift under forslaget den 21. oktober 1818. Krystalgade 3 blev opført 1808-09 for skildrer, det vil sige kunstmaler, Chr. Fr. Wohlert. Oprindelig var der tre murede bånd over tredje etages vinduer; disse blev fjernet mellem 1852 og 1867. Facaden stod omkring 1852 oliemalet, som mange andre huse på den tid. Forhuset blev fra starten indrettet til to lejligheder på hver etage, og derfor må der have været, og er det måske stadig, en skorsten i hver side af huset op ad midtskillevæggen. Skorstenene er i dag lidt svære at stedfæste, men kan i hvert fald erkendes i rummet over porten.

Beskrivelse

Der er to lejligheder på hver etage og en butik i stuen. Det høje forhus ligger lige der, hvor Krystalgade ændrer retning, og huset får derved en trapezformet plan. Bag forhuset er et selvstændigt baghus af næsten samme højde og bredde som forhuset, og mellem for- og baghus er et nyere enetages sidehus. Hverken side- eller baghus er omfattet af fredningen. Det ni fag lange forhus har tre etager over en lav kælder samt en udnyttet tagetage. Huset er grundmuret mod gård og gade, men har bindingsværksgavle mod naboerne. Den meget høje, mørkegrå malede underfacade er pudset og refendfuget og afsluttes lige under første etages vinduer med en profileret gesims. Resten af facaden er lys guldokkermalet, glatpudset og med et enkelt fremhævet felt med palmettemotiv i gips mellem første og anden etages vinduer. Øverst afsluttes muren af en udkraget, profileret gesims. Det stejle heltag har røde tegl, og heri er tre kviste både mod gade og gård. De fleste af kvistene er brede med tre fag rammer. Der er ingen skorsten i taget. Gårdfacaden er letpudset og malet grå forneden og lys guldokker for oven. Vinduerne er både mod gade og gård korspostvinduer, der kan være oprindelige, dog ses det mod gården, at vinduerne tidligere har haft lige store rammer; tværposten er flyttet op. Vinduerne har i dag to ruder i underrammerne og er mod gaden gråmalede, mod gården mørkegrønne. I butikken i stuen er der nyere stålvinduer, opdelt i seks ruder samt en moderne glasdør. De tre yderste fag til venstre er en høj, rundbuet port med en portoverligger samt overvinduer fra opførelsen. Selve portrummet har fladt, pudset loft, væggene er forneden beklædt med nyere, gule fliser. I portrummet er der to måske oprindelige fyldingsdøre med tre bosserede fyldinger og en klassisk indfatning i træ samt en bred fyldingsdør med seks facetslebne ruder, der fører ind til hovedtrappen, som ligger ind mod gården. Denne store hoveddør sidder i en indfatning med en volutbåren fordakning med konsoller. Alle døre i portrummet er malet mørkegrønne. I det indre fører en treløbstrappe med en rektangulær durchsicht op til alle etagerne. Trappen har glatte vanger og hovedstykker og slanke, elegante balustre, som formentlig stammer fra midten af 1800-tallet. Interiørerne er præget af flere stilperioder: På tredje etage er der helpanellerede vægge mod gaden samt lave vægpaneler og fyldingsdøre med de for 1750'erne karakteristiske fyldinger med konkave hjørneafskæringer, vinduer mod gården med rundpost og fladstaffer og de for perioden typiske anverfere og stormkroge, dog med glatte lofter uden gesimser. På anden etage har de helpanellerede vægge mod gaden et formsprog fra perioden omkring 1800, som svarer til vinduernes usædvanlige udformning af posten. Men på tredje etage synes vinduerne at være fra midten af 1800-årene, dog er indfatningerne omkring dørene det typiske Harsdorff-profil fra 1700-tallets sidste fjerdedel – de samme indfatninger går igen omkring alle døre på trappen. En del af de indvendige døre er med tre fyldinger og indstukne hængsler, der peger på en datering fra omkring 1800-tallets midte. Gulvene er traditionelle, men ikke oprindelige. Lejligheden i tagetagen er præget af nyere indretning, planløsning og overflader.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i husrækken, hvori den afslutter husrækken med sin gavl op mod Regensen. Nabobygningen i husrækken nærmest Krystalgade 3 er karakteriseret ved at have næsten samme højde og en klassisk facadeproportionering, og sammen danner de en oplevelsesmæssig helhed og samhørighed, som skaber et stemningsfuldt historisk miljø i kvarteret.Krystalgade 3, som følger Krystalgades knæk, er med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og indgår dermed i et værdifuldt kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Krystalgade 3 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der især prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Krystalgade 3 er netop bygget efter disse krigshandlinger, og interiørets sammensatte karakter med snedkerarbejder fra barokken, klassicismen og senklassicismen tyder på, at der indgår inventar fra andre omkringliggende bygninger, der måske har været så ødelagte, at de er blevet rømmet. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede og glatpudsede facade forsynet med båndgesims og i den flade murblænding mellem anden og tredje sal i midterfagene. Inspirationen kom fra antikken, hvilket også tydeligt ses i brugen af rundbuen, der efterhånden blev foretrukket fremfor fladbuen, hvilket i Krystalgade 3 ses i portåbningens udformning. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning. Ligeledes er facadens korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger samt forskellen på beletagens højere, slanke vinduer og mezzaninens lave vinduer, der trykker sig op under gesimsen. Ydermere er kontrasten mellem facaden og gårdsiderne et karakteristisk træk for perioden, for det var vigtigt, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører med mange detaljer af høj håndværksmæssig standard. En ældre planløsning er velbevaret med stuer mod gaden samt nyere badeværelser og køkkener, indrettet op mod og omkring skorstenskernen. Plandisponeringen er således karakteristisk for det klassicistiske københavnske byggeri. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de fortæller om periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Herunder stuernes forskellige paneltyper, fyldingsdøre med indstukne hængsler og klassicistiske indfatninger, de oprindelige og ældre, ombyggede vinduer med deres håndsmedede anverfere og stormkroge og de bevarede ældre glas. Hertil kan fremhæves den lette og elegante hovedtrappe fra 1800-tallets midte, måske bliver trappen bygget ind, da tagetagen indrettes i 1852, hvor også andre bygningsændringer finder sted.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede, enkle og pudsede murflade mod gaden med dens vandrette betoning, der skaber en visuel balance i den ellers forholdsvis høje facade. De horisontale linjer bidrager desuden sammen med en regelmæssig og taktfast vinduessætning til facadens overordnede rolige og samtidig elegante fremtræden, der yderligere fremhæves af den rundbuede port. Endvidere er der stor arkitektonisk værdi i den traditionelle materialeholdnings behagelige samspil, som bidrager til en facade, der i sin helhed fremtræder nedtonet og harmonisk. I gårdrummet knytter den arkitektoniske værdi sig til de glatpudsede og malede murfladers prunkløse udtryk med en regelmæssig, tæt vinduessætning, der bidrager til et varieret og samtidig helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gennemført udstyrede snedkerinteriører fra forskellige perioder, de lyse og velproportionerede stuer samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer tilfører rummet stringens og klassicistisk elegance. Hertil kommer den traditionelle materialeholdnings særlige stoflighed.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links