Krystalgade 9-9 A, København

I 1818 godkendte Frederik VI (1768-1839) med sin underskrift, at det gamle gadenavn Skidenstræde blev erstattet af det mere velklingende navn Krystalgade, som var den gængse betegnelse for den del af gaden, der strakte sig fra Nørregade til Fiolstræde. Samtlige private grundejere, i alt 16 i gaden, havde i et brev til Danske Kancelli ansøgt om at få gadens navn ændret. De skrev at Skidenstræde netop var blevet brolagt og nu fremstod som en smuk og reel gade, der kunne yde den herligste passage mellem hovedstadens to førende kirker Vor Frue og Trinitatis Kirker, og som af den grund ville blive benyttet ved kirkelige processioner. Derfor mente de at Skidenstræde var et uheldigt navn og burde erstattes, men nok en grund til navneforandringen var hensynet til nogle af beboernes korrespondance med de plattysk- og nederlandsktalende område, hvor forretningsforbindelserne kunne få indtryk af, at deres danske kontakter boede i en kloak. Afslutningsvis tilbød de at betale en ommaling af gadeskiltene, der efter tidens skik var malet på hushjørnerne. Danske Kancelli sendte straks ønsket videre til Københavns Magistrat, der på sin side fik stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) til at ytre sig, før man selv tog stilling. Rawert udtrykte en total afvisning af beboerønsket der tydeligt viser, at man ikke var vant til at behandle sager om ændring af byens gadenavne. Embedsmændene fandt ikke Rawerts indvendinger tungtvejende nok. Sagen rullede videre og efter 14 dage, var den kongelige forestilling blevet konciperet og forelagt kongen, der satte sin approberende underskrift under forslaget den 21. oktober 1818. I 1735 blev der i Krystalgade 9 opført et 4 ½ fag langt (3 alm. fag og et bredere portfag) forhus i to etager med muret gavlkvist over to fag, mens de øvrige var i bindingsværk. Dertil fandtes der også et baghus i bindingsværk som blev nedrevet i 1846. Forhuset gennemgik en gennemgribende ombygning i 1786. Det forhøjes til fire etager med mansardtag som det ses i dag. Derfor betegnes det i dag som et hus fra 1786. Det fem fag brede forhus opførtes med kælder og fire etager for klejnsmedemester Ole Jensen. Herfra er blandt andet den tofløjede port med det halvrunde vindue med rudemønstret opsprosning. Baghuset er fra ca. 1860 og sammen med forhuset blev det fredet i 1986. En oliemalet facade omtales første gang i 1846. De nuværende fire kviste er fra 1866, hvor mansardens nederste del blev beklædt med skifer. I 1866 blev der desuden indlagt vand og gas. I 1940 fik alle lejligheder i både forhus/ sidehus samt baghus toilet. Trappen med smedejernsgelænder er formentlig fra opførelsen i 1786 og så godt som alle vinduer og døre i sidehuset er ligeledes formentlig helt eller delvist de oprindelige. Vinduerne i faget der forbinder for- og sidehus samt enkelte andre på gårdsiden er ældre men ikke oprindelige. Kordongesimsen er reetableret i nyere tid og udført i træ. Ejendommen undgik at blive ødelagt ved Københavns bombardement i 1807, som ellers raserede store dele af det omkringliggende kvarter, bl.a. hele nordsiden af Krystalgade. I 1978 blev et sidehus i gården, der var indrettet til beboelse, revet ned af hensyn til brandsikkerheden. Det var i den forbindelse at gårdene til Krystalgade 5, 7 og 9 blev lagt sammen til ét sammenhængende gårdrum. Den eksisterende retiradebygning var i den forbindelse tæt på også at blive revet ned.

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Fredningen omfatter forhus, sidehus og baghus. Stuelejligheden i baghuset er ikke besigtiget. Krystalgade 9 ligger som en integreret del af husrækken i Krystalgade i det indre København. Forhuset er grundmuret og i fire etager over en høj kælder og med udnyttet tagetage. Det er fem fag bredt og facaden er pudset og malet i en lys gul. Over stueetagen sidder en hvidmalet glat kordongesims og mod taget en uprofileret hvidmalet kasse formentlig i træ. Forhuset har et mansardtag med skifer på den nederste del. Heri sidder der fire heltagskviste med lav taghældning. Mansardtagets øverste del er lagt med røde tegl og der sidder en skorsten i rygningen. I de to østligste fag sidder en tofløjet ældre mørkegrøn port med fyldninger. I flugt med portens overligger krænger et hvidt bånd sig ud. Herover sidder et halvbuet vindue med rudemønstret opsprosning. Umiddelbart over portlysningen er der en udsmykning med et løvehoved. Der er indgang til kælderen i det vestligste fag med indfatning og herover sandstensskur båret af marmorkonsoller. I lysningen er der hvide paneler med fyldninger. Kælderdøren er nyere med glas i rammen og foran sidder en nyere gitterværkslåge. Ved kældertrappen er der et traditionelt jerngelænder med grifmotiv. I de tre midterste fag er der mellem anden og tredje sal et fladt forsænket felt med gipsornament og mellem tredje og fjerde sal er der i samme format et glat og let fremskudt felt. Vinduerne er ældre korspostvinduer med opdelte underrammer og har på første og anden sal sålbænke. De er alle hvidmalede. I kælderen er vinduerne nyere og torammede med to ruder i hver ramme og malet i samme grønne farve som porten. Portgennemgangen er brolagt og har hvidmalede refendfugede vægge og pudset hvidmalet loft. Her er der desuden indgang til hovedtrappen via en ældre, hvidmalet og tofløjet fyldningsdør. På gårdsiden er forhuset grundmuret og i tre fag og fire etager med udnyttet tagetage. I det røde teglhængte mansardtags nederste del er der et tagvindue og en heltagskvist med et trerammet vindue med tre ruder i hver ramme. I mansardens øverste del er der ligeledes et tagvindue samt en dør med udgang til sidehusets flade del af taget. Sidehuset er i bindingsværk men grundmuret mod gården i fem fag og fire etager med udnyttet tagetage. Det halve mansardtag har i den røde, teglstenshængte nederste del tre heltagskviste med to og trefagsvinduer med samme opdeling som i forhuset – og i den øverste tagpapbeklædte del sidder der to store skorstene. Baghuset er grundmuret, fem etager højt og tre og et halvt fag bredt. Det ene fag er trukket tilbage og skråtstillet i overgangen til sidehuset men det halve fag er opstået i det stykke mur mellem det skrå fag og de øvrige. Det har et rødt teglhængt heltag med tre skorstene i rygningen, en udgang til sidehusets flade tagdel samt to tagvinduer. Forhus, sidehus og baghusets mure er glatpudsede og malede i en lys gul farve på gårdsiden. Forhus og sidehus har desuden profilerede hovedgesimser i overgangen til taget. På gårdsiden fører en trappe i baghusets yderste fag op til en ældre tofløjet fyldningsdør med glas i de øverste fyldninger og et rektangulært trerudet overvindue. Herfra er der indgang til trapperummet. I det skrå fag er der nedgang til en kælder. Her sidder en nyere dør. I sidehuset sidder der en lav ældre luge i træ med håndsmedede beslag i faget nærmest baghusets skrå fag. I faget ved siden af fører tre stentrin op til en ældre og smal trefløjet fyldningsdør med rektangulært vindue over. I forlængelse af dette sidder endnu et vindue, der er torammet og småtopsprosset i flugt med stueetagens øvrige vinduer. I det midterste fag er der nedgang til en kælder via en traditionelt udført fyldningsdør. Vinduerne på gårdsiden varierer i mellem ældre korspostvinduer, de sidder primært i baghuset, samt traditionelt udførte ældre torammede og firerammede vinduer med sprosser, der primært ses i forhuset. I sidehuset findes de ældste og småtopsprossede firerammede vinduer, hvoraf de fleste formentlig er oprindelige. Kvistvinduerne er ligeledes ældre. Vinduer og døre er på gårdsiden malet i samme mørkegrønne kulør. Hele gårdrummet, som hører til Krystalgade 5-9, er belagt med brosten med undtagelse af et chausséstensbelagt felt foran retiradebygningen. Hele gårdrummet fremstår som en ensartet flade. og matrikelgrænsen mellem Krystalgade 7 og 9 synes at være markeret som en tværgående linje i brolægningen og en svag forskydning i stenrækkerne I det indre har forhus og sidehus en sammenhængende lejlighed på hver etage. Trapperummet hvorfra der er adgang fra portrummet, og desuden ligger mod gården, fremstår med en ældre trappe formentlig oprindelig med et smukt smedejernsgelænder med krummelurer og sortmalet, profileret håndliste. Trappen er malet hvid/ lys grå og der er linoleum på trin og reposer. Fra hver repos er der tre ældre indgangsdøre med fyldninger og gerigter – til den enkelte lejlighed. Den ene dør er tofløjet, mens de to andre er lave og brede. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede. Lejlighedernes planløsning fremstår i hovedtræk velbevaret med to stuer med fløjdøre imellem mod gaden. Døren fra trapperummet mod værelset i sidehuset benyttes til indgang. En del af rummet er inddraget til badeværelse på alle etager. I forlængelse heraf ligger i sidehuset et køkken med et ældre køkkenildsted og med adgang til køkkentrappen. På den modsatte side af køkkentrappen er et lille kammer, der i stueplan og på førstesalen er inddraget som en del af baghusets lejligheder. Lejlighederne fremstår i hovedtræk med ældre bræddegulve og enkelte steder med sildebensparket. Der er glatpudsede hvide vægge og lofter. Flere lofter i forhuset har stukrosetter. På førstesalen er en del af bindingsværket i skillevæggene blotlagt. Der er helpaneler og lysningspaneler mod gaden og i flere rum også brystningspaneler og bevarede ovnpilastre. Hertil er de rundbuede ovnnicher i trefagsstuen mod gaden bevarede. Der er ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerigter. Her kan fremhæves en barokdør fra køkkenet til bagtrappen på tredjesalen, der således formentlig er ældre end bygningen selv. Kælder- og stueetage er i forhus og sidehus indrettet til restaurant. I kælderen er der nyere klinker på gulvet, hvide vægge og lofter og synlige loftsbjælker. I stueetagen er der bræddegulve og bindingsværk og tavl er blotlagt. Mod gaden er der helpaneler, der formentlig er nyere eller delvist fornyede. Ovnnichen er bevaret og heri er et maleri i grønne nuancer. Fra dette rum er der adgang til de to lave rum over porten via en smal, ældre trappe. I rummet er der ældre bræddegulve og smal ældre revledør med gerigter mellem de to rum. I det bagerste rum er der etableret et lille rum med toilet. På loftet er der indrettet pulterkamre. Der findes her ældre håndsmedede beslag på lugerne. En nyere trædør giver adgang til sidehusets tag. Baghuset, der er opført efter forhus og sidehus, har en lejlighed på hver etage. I stueetagen og på førstesalen er der lavet en gennembrydning til sidehuset, hvor et kammer er inddraget i lejligheden. I trapperummet er en ældre ligeløbstrappe. Trappens vanger og stødtrin samt gelænderet med slanke runde balustre og profileret er malet hvidt den profilerede håndliste er mørkmalet. Der er linoleum på gulvet i stueetagen og på trappetrinene på de første etager. Herefter er trinene ferniserede. På hver etage er to indgangsdøre til lejlighederne, den ene blændet af. Indgangsdørene er ældre fyldningsdøre eller nyere pladedøre. Vægge og lofter er i trapperummet glatte og hvide. Lejlighedernes ældre planløsning er i store træk bevaret med tre stuer en suite mod baghusets bagside med i alt fire vinduesfag. Mod gården er der køkken og indrettet badeværelse i det gamle køkkenildsted hertil er der et værelse i det skrå fag mod gården. I stuen og på førstesalen er der her lavet gennembrydning til et kammer i sidehuset. Lejlighederne fremstår med plankegulve, flest ældre men også nyere og glatte hvide vægge og lofter. Der er helpaneler og lysningspaneler mod haven. Og enkelte steder er der brystningspaneler. Skorstenskernerne er bevarede og dørene er ældre med indstukne hængsler eller traditionelt udførte fyldningsdøre med tilhørende gerigter. På tredjesalen er der i flere stuer bevarede ovnpilastre. Her er de ældre plankegulve desuden malede lysegrå. På flere etager er bindingsværket i skillevæggene blotlagt og enkelte steder er tavlene fjernet. Hertil er der også blotlagt hvidmalet murværk på en enkelt væg.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i husrækken, hvori den indgår som en integreret del med bygninger fra samme periode og ikke mindst til udsigten til bygningen lige overfor – den karakteristiske fristående synagogebygning. Bygningerne i husrækken nærmest Krystalgade 9 er karakteriseret ved at have næsten samme højde, en smal facade og en klassisk facadeproportionering, der tilsammen skaber en oplevelsesmæssig helhed og samhørighed, som skaber et stemningsfuldt historisk miljø i kvarteret. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for-, side- og baghus omkring et charmerende gårdrum, med portgennemgang fra gaden. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by. Lidt atypisk hænger gårdrummet sammen med flere af Krystalgades forhuse og skaber således et større afgrænset gårdrum med karakteristiske bindingsværksbygninger og retirade. Krystalgade 9 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Krystalgade 9 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der især prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Men også før. Krystalgade 9, der dels er en gennemgribende ombygning af et barokhus fra 1735 og i hovedtræk er opført i 1786 (forhus og sidehus) har dermed også overlevet den store brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede og glatpudsede facade forsynet med kordongesims, og den flade murblænding mellem anden og tredje sal i midterfagene. Inspirationen kom fra antikken hvilket også tydeligt ses i brugen af rundbuen, der efterhånden blev foretrukket fremfor fladbuen, hvilket i Krystalgade 9 ses i portnichens udformning. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning samt skuret af sandsten over kældernedgange. Ligeledes er facadens korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger samt forskellen på beletagens højere, slanke vinduer og mezzaninens lave vinduer, der trykker sig op under gesimsen. Ydermere er kontrasten mellem facaden og gårdsiderne et karakteristisk træk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Hierarkiet mellem bygningerne samt deres anvendelse er tillige aflæseligt ved den bevarede portgennemgang, der har givet nem adgang til og fra gården. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører med mange detaljer af høj håndværksmæssig standard. En ældre planløsning er velbevaret på etagerne over restauranten, samt med hovedtrappen i forhuset og en bagtrappe i sidehuset. Lejlighedernes disponering med stuer mod gaden, en stue i hjørnet mellem forhus og sidehus, samt nyere badeværelse og køkken med ildstedskappe i sidehuset og et pigekammer på modsatte side af bagtrappen afspejler borgerskabets herskende levevis. Plandisponeringen er således karakteristisk for det klassicistiske københavnske byggeri. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de fortæller om periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Herunder stuernes forskellige paneltyper, loftsstukkatur, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og klassicistiske gerigter, de oprindelige vinduer med deres håndsmedede anverfere og stormkroge og de bevarede ældre glas. Hertil kan desuden fremhæves genbrugte bygningsdele i sidehuset fra det barokke hus fra 1735 herunder dørgerigt på førstesalen i køkkenet, et helt vindue i pigekammeret på andensalen samt den barokke dør mellem køkken og bagtrappe på tredjesalen. Hertil kan den ældre formentlige oprindelige hovedtrappe med det karakteristiske smedejernsgelænder ligeledes fremhæves.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede, enkle og pudsede gadefacade med dens vandrette opdelinger, der skaber balance i den ellers forholdsvis høje og smalle facade. De horisontale linjer bidrager desuden sammen med en regelmæssig og taktfast vinduessætning til facadens overordnede rolige og samtidig elegante fremtræden. Den rundbuede port og kældernedgangen med sandstensudsmykning bidrager til den elegante fremtræden. Endvidere er der stor arkitektonisk værdi i den traditionelle materialeholdnings behagelige samspil, der bidrager til en facade, der i sin helhed fremtræder nedtonet og harmonisk. I det brostensbelagte gårdrum knytter den arkitektoniske værdi sig til de glatpudsede og malede murfladers prunkløse udtryk med en regelmæssig, tæt og samtidig varieret vinduessætning, der bidrager til et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og trapperummet, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer tilfører rummene stringens og klassicistisk elegance.

Læs videre om

• Frederiksholms Kanal 16, København
• Lille Strandstræde 12, København
• Overgaden oven Vandet 28, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen