Kulturhavn Gilleleje er tegnet af Skovhus Arkitekter. Projektet opføres over tre etaper og udgør næsten sin egen bydel. På billedet ses et udsnit af etape to (indviet 2016), som rummer biograf, bibliotek, scener og café. Processen inden opførelsen har i høj grad været præget af brugerinddragelse, hvor både arkitektur og funktioner har været debatteret med de fremtidige brugere, herunder institutioner, foreninger og borgere.
.

Kulturhavn Gilleleje er et kulturhus i Gilleleje. Det er centralt placeret, hvor den tidligere fjernvarmecentral lå. Gilleleje Brugsforening har været en af initiativtagerne til kulturhuset.

Første etape stod færdig i 2014 og rummer både butikker og boliger, mens anden etape fra december 2016 har biograf, bibliotek og andre kulturtilbud. Der er planlagt en tredje etape, hvor der bl.a. skal bygges boliger langs Søborg Kanal.

Ved kanalen ligger desuden Snedkeriet, som er en del af Kulturhavn Gilleleje. Snedkeriet indeholder flere kunstnerværksteder med guldsmede, keramikere og billedkunstnere, som kan besøges via en gangbro.

Kulturhavn Gilleleje er tegnet af Skovhus Arkitekter.

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Gribskov Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans

Eksterne links