Ballerup Museums historie går tilbage til 1936. Det er ikke statsanerkendt, men drives med støtte fra Ballerup Kommune. Museets fokus er Ballerup Kommunes historie samt fortællingen om den russiske storfyrstinde Olga, der boede i Ballerup i perioden 1930‑48. Kommunens arkæologi bliver varetaget af Kroppedal Museum, der er beliggende i Høje-Taastrup Kommune.

Ballerup Stadsarkiv er kommunal-, it- og lokalarkiv for Ballerup Kommune. Arkivet blev oprettet i 1979, først som Lokalarkiv for Ballerup Kommune. I 1986 ændrede lokalarkivet status til stadsarkiv. Ballerup Stadsarkiv er et § 7-arkiv som følger Arkivloven og er under tilsyn af Rigsarkivet.

Det kommunale arkivmateriale, der går tilbage til omkring år 1800, indeholder de væsentligste dele af Ballerup Kommunes historiske udvikling i 1800- og 1900-tallet. Arkivet formidler lokalhistorien gennem bl.a. artikler, småskrifter, bøger, udstillinger, foredrag og byvandringer.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Ballerup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv