Kulturhistoriske museer og kulturarv i Horsens Kommune

Det ældste museum i kommunen er Horsens Museum, som er den kulturhistoriske afdeling under Museum Horsens, der også indeholder Horsens Kunstmuseum samt Fængselsmuseet, der åbnede i 2012.

Danmarks Industrimuseum åbnede i 1977 og er et af landets førende på sit område.

Ud over de statsanerkendte museer i Horsens findes der i kommunen tre små kulturhistoriske museer: Endelave Museum på den gamle præstegård i Endelave, Museumsgården Stjernholm i Brædstrup og Tremhøj Museum i Tvingstrup.

Byarkivet i Horsens blev grundlagt i 1979 og blev i 1986 en del af Museum Horsens. Byarkivet indsamler billeder og arkivalier fra og om Horsens. Byarkivet indgår i et samarbejde med Arkivsamvirket i Horsens Kommune. Samvirket består af fem ud af i alt syv lokalarkiver i kommunen: Byarkivet, Gedved Egnsarkiv, Lokalhistorisk Arkiv for Åes, Gangsted og Søvind, Brædstrupegnens Hjemstavnsforening og Horsens Idrætsarkiv.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Horsens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv