Thyholm Egnsmuseum i Søndbjerg fortæller om dagliglivet på halvøen i tiden mellem ca. 1850 og 1950. Det sker igennem udstillinger i en historisk hovedbygning fra 1657, en tilhørende genopført avlsbygning i landsbyen Søndbjerg, i en 200 år gammel genopført lade fra nabobyen Hellerød og i en opført kopi af Søndbjergs første skole. Museet er en selvejende institution, som drives af frivillige.
.

Struer Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der blev grundlagt af museumsleder og forfatter Johannes Buchholtz.

Ud over Struer Museum rummer kommunen også en række frivilligt drevne museer og udstillingssteder. Det drejer sig om Thyholm Egnsmuseum, Æ Fywerhus på Jegindø, der fortæller om livet som fisker ved fjorden. I 2015 blev Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum indviet i DSB’s tidligere godsekspedition ved Godthåbsvej i Struer. Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum har fokus på udviklingen i det midt- og vestjyske jernbanenet, hvor Struer i lange perioder var omdrejningspunktet og administrationsby. Museet bliver drevet af frivillige.

Et aktivitets- og formidlingsfyrtårn i Oddesund Nord er planlagt med åbning i 2019. Fyrtårnet skal fungere som et vartegn og formidle natur, historie, kultur, geologi og friluftsliv.

Arkæologiske opgaver i Struer Kommune varetages af De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Struer Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv