Museet på Sønderskov har det kulturhistoriske og arkæologiske ansvar for Vejen Kommune.

Der findes også en række forenings og privatejede museer i kommunen. På landbomuseet Hygum Hjemstavnsgård, stiftet i 1987, kan man lære om livet og arbejdet på landet omkring år 1900. Gården drives udelukkende af frivillige. Wellings Landsbymuseum i Mejlby er skabt af kunstneren og samleren Søren Welling, som i perioden 1973‑96 byggede en hel lille landsby til at rumme hans store samling af værktøj, indbo m.m. fra tiden omkring år 1900. Lillelund Julemuseum åbnede syd for Brørup i 2015 og rummer en stor privat samling af julepynt.

De 16 lokalhistoriske arkiver har siden 2008 samarbejdet i Arkivrådet i Vejen Kommune.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Vejen Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv