Arealanvendelsen i procent i Aabenraa Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Aabenraa Kommune i hhv. 1783‑1805 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Særlig bemærkelsesværdig er reduktionen i vådbunds- og hedearealerne, som omkring år 1800 dækkede hhv. ca. 20 % og 10 % af kommunens areal, men siden har måttet vige pladsen for landbrug og plantager. Samtidig er der foregået en betydelig byvækst, især omkring Aabenraa, Padborg og Rødekro. I dag dækker bebyggelse og infrastruktur 10,5 % af kommunens areal, hvilket er under landsgennemsnittet på 13,3 %. Bemærk, at kortet fra 1783‑1805 kun viser købstaden Aabenraa og ikke landsbyerne.
.

Aabenraa Kommunes landskab er meget varieret og strækker sig fra de frugtbare, lerede moræneplateauer i øst til de sandede hedesletter, gennemsat af vandløb og vådbundsområder, i vest. Den største variation i landskabet ses omkring Den Jyske Højderyg med skov på de mest kuperede arealer samt byudvikling og sommerhuse ud mod både Flensborg Fjord, den inderste del af Aabenraa Fjord og Genner Bugt.

Det er dog landbrug og gartneri, som dominerer landskabet med en andel, der ligger pænt over landsgennemsnittet. Produktionen præges især af et stort kvæghold, heriblandt en betydelig økologisk mælkeproduktion. De mange kvæg afspejles i valget af dyrkede afgrøder, hvor der er en overvægt af græs, majs og andet grøntfoder.

Kulturlandskabets udvikling

Det sammensatte naturgrundlag afspejler sig også i kulturlandskabet. Fra stenalderen er der gjort mange fund langs de østvendte kyster samt på Den Jyske Højderyg i kommunens midte, mens fundene fra bronze- og jernalderen koncentrerer sig omkring højderyggen og Hærvejen samt mod syd i Bov og Holbøl Sogne.

I tidlig middelalder blev der etableret ca. 20 sogne, hvis gennemsnitsstørrelse var over det dobbelte af landsgennemsnittet. Det meste af området henregnes til skov- og overdrevsbygden. Felsted og Varnæs Sogne i øst hørte dog til agerbygden, mens Egvad Sogn i nord og Bov Sogn i syd regnes til hedebygden.

Søgård opstod i 1300-tallet og var en betydelig herregård, som først var ejet af Limbekslægten, siden af Ahlefeldt. Til Søgård hørte størsteparten af bøndergodset i nærområdet, mens en stor del af det øvrige bøndergods hørte under den gottorpske hertug. I 1791 blev Søgård udparcelleret, men dens avlsgård, Kiding, eksisterede frem til 1926, hvorefter også den blev udstykket til 30 statshusmandsbrug. Årupgård blev først udstykket til 20 statshusmandsbrug i 1922.

I de store landsbyer bestod driften af trevangsbrug, men især vest for Hovedstilstandslinjen var driften mere ekstensiv i form af græsmarksbrug kombineret med udnyttelse af engarealerne til høslæt og græsning. Udskiftningen af landsbyfællesskabet skete tidligt; i 1500-tallet gennem mageskifter på især Løjt Land, men mest radikalt 1710‑11 i Varnæs med total udskiftning og delvis parvis udflytning af gårdene. Løjt Land var præget af søfarten med udgangspunkt i Aabenraa. Således var flere gårde såkaldte kaptajnsgårde, der tydeligt udtrykte den rigdom, som søfarten havde skabt.

Omkring år 1800 var knap 20 % af arealet dækket af vådområder, mens hederne i især nord og syd udgjorde lidt over 10 %. Skovene dækkede ca. 5 % med de største arealer omkring Aabenraa. Landskabsudnyttelsen gik dog hurtigt, og i begyndelsen af 1900-tallet var to tredjedele landbrugsjord, mens vådbundsarealer og græsningsarealer hver fyldte knap 10 %. Intensivering af landskabsudnyttelsen betød, at landbrugsarealet omkring 1950 var vokset til ca. 80 %. Vådbundsarealerne udgjorde stadig 10 %, mens anlæggelsen af bl.a. Frøslev, Bommerlund og Årtoft Plantager langs Hovedstilstandslinjen havde øget skovarealet til knap 10 %.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen i Aabenraa Kommune minder meget om anvendelsen i Danmark som helhed. Med 68 % af arealet ligger andelen af landbrug og gartneri dog betydeligt over landsgennemsnittet på ca. 61 %, mens andelen af især de tørre naturtyper er noget mindre end på landsplan. Også skovarealet ligger under landsgennemsnittet.

Der er stor forskel på, hvordan områderne fordeler sig i kommunen. Landbruget når sit største omfang på de blandede, sandede jorder i landsognene mod vest, nord og syd. Således udgør landbrug hhv. 86 %, 85 % og 83 % af arealet i Ravsted, Hellevad og Egvad Sogne i nordvest. I Bjolderup og Bylderup Sogne i de sydlige og centrale dele af kommunen dækker landbrug hhv. 80 % og 77 % af arealet, mens 76 % af Burkal Sogn længst mod vest udgøres af landbrug. På de mest sandede jorder er der ofte anlagt større plantager. Det ses især langs grænsen mod syd, hvor man bl.a. finder Rens Hedegård, Frøslev, Bommerlund og Kiskelund Plantager. Det giver denne del af kommunen en stor andel skov, som i fx Bov Sogn udgør hele 35 % af arealet. På de frugtbare lerjorder er det igen landbruget, som dominerer, især med kornavl. Det gælder særligt på sydsiden af Aabenraa Fjord, hvor landbruget dækker hhv. 81 % og 80 % af arealerne i Varnæs og Felsted Sogne. Landbrugsandelen er dog også høj i Løjt Land nord for fjorden.

Omkring Motorvej E45 og jernbanen, især omkring Rødekro, i Aabenraa og Tinglev samt ved grænsebyerne Padborg og Kruså findes større bymæssige områder og en del industri. I øvrigt præges landskaberne på de bakkede moræner omkring Den Jyske Højderyg og Hovedstilstandslinjen af et stort skovareal og en del søer og moser. Dertil kommer de talrige dalstræk med vådbund og ferske enge, der strækker sig op langs åerne, som løber vestpå mod marsken og Vadehavet.

Landbruget præges af kvægbrug, som udgør hele 58 % af dyreenhederne mod et landsgennemsnit på ca. 38 %. Fjerkræproduktionen er dog også ganske betydelig og er forholdsmæssigt dobbelt så stor som landsgennemsnittet. Afgrøderne på markerne domineres derfor af grovfoderafgrøder. Græs, majs og andet grøntfoder udgør ca. 43 % af arealet, mens godt 40 % af markarealet dyrkes med korn til modenhed. De vedvarende græsmarker er koncentreret i og omkring ådalene, men selv om arealerne er store, forbliver andelen forholdsvis lav pga. det generelt meget store opdyrkede areal i kommunen.

En betydelig andel af malkekvægene er økologiske, og i det hele taget er andelen med økologisk landbrug i kommunen høj. I 2018 lå den på ca. 17 %, hvilket er mere end i både Sønderborg og Haderslev Kommuner, hvor andelen af økologi samme år lå på hhv. 6 % og 13 %. Ligesom i det øvrige land er strukturudviklingen mod stadig større bedrifter gået stærkt i Aabenraa Kommune, og for både de økologiske og konventionelle bedrifter ligger den gennemsnitlige bedriftsstørrelse noget over landsgennemsnittet.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Aabenraa Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber