Marker nord for Ellidshøj af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Aalborg Kommune

Byg så langt øjet rækker i Romdrup sydøst for Aalborg. Blandt landets bykommuner har Aalborg Kommune det største landbrugsareal, og blandt alle landets kommuner har kommunen det tredjestørste areal med hvede.
Kornmark ved Romdrup
Af .
Køer på Vokslev Hede
Af .
Heste i grænselandskabet mellem Rebild og Aalborg
Af .

Et tyndt lag sne dækker markerne omkring en landejendom mellem Vestbjerg og Nørhalne. Selv om der er mange fritids- og deltidslandbrug, er Aalborg Kommune karakteriseret ved store bedrifter. Udviklingen er gået hurtigt, og alene fra 1971 til 2010 næsten tredobledes den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Aalborg Kommunes nuværende grænser.

.

Der har boet mennesker i det, som senere skulle blive Aalborg Kommune, siden ældre stenalder. Det var dog først i begyndelsen af middelalderen, at landskabsudnyttelsen tog fart, og der især syd for Limfjorden opstod små sogne med store landsbyer. Ud mod Limfjorden var der store engarealer, og efter Reformationen dannede de grundlag for en ganske stor studedrift.

Landbruget blev gradvis intensiveret, og mod slutningen af 1800-tallet var over halvdelen af arealet i omdrift. I 1950 var 75 % af arealet opdyrket, heden var reduceret, og en stor andel af søer og vådområder var blevet afvandet. Samtidig foregik der en stigende urbanisering omkring især Aalborg og Nørresundby.

I dag fylder de bebyggede områder og infrastrukturen 16 % af kommunens areal, og i oplandet er det stadig landbruget, som dominerer. Samlet set svarer andelen af landbrug til resten af landet, men den når i de særligt landbrugsintensive dele af kommunen op på 70‑90 % af arealet. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er høj og overstiger i dag landsgennemsnittet. Samtidig er der et meget stort antal fritids- og deltidsbrug.

Afgrøderne domineres af korn, selv om der også produceres en del industri- og grovfoderafgrøder. Især svine- og fjerkræproduktionen er steget meget siden Danmarks indtræden i EF i 1973, og kommunen rummer flere store svinebedrifter. Landbruget i Aalborg Kommune drives i høj grad konventionelt, og andelen af økologiske landbrug er forholdsvis lav.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

I oldtiden og historisk tid følger sporene efter de menneskelige aktiviteter i vid udstrækning de naturskabte formationer i landskabet. Således findes der både nord og syd for Limfjorden spor efter stenalderbopladser på de højereliggende moræneaflejringer af sand og ler. Sporene ligger navnlig på kanten af bakkerne i den tidligere kystzone, dvs. ned mod den hævede havbund, hvor der har været rige muligheder for fiskeri og jagt. I bronzealderen er koncentrationen af fund ikke så høj, men det samme mønster gør sig gældende. Også fra denne periode er de fleste fund gjort i de højereliggende områder. For jernalderen tegner sig lidt det samme billede, men dog med en tendens til, at man har foretrukket at slå sig ned i områder på grænsen mellem de forskellige landskabstyper frem for på de rene flader som den hævede havbund.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var kommunen præget af et varieret kulturlandskab, som var organiseret i sogne. Især syd for Limfjorden omkring Aalborg var sognene relativt små og rummede indtil flere store landsbyer. Det tyder på, at landskabsudnyttelsen har været mere intensiv. Længere sydpå i kommunen var sognene større. De rummede også flere landsbyer, som dog ikke havde så mange gårde. Landsbynavnene i denne del af kommunen tilhører det ældste navnelag, hvilket er udtryk for lang bebyggelseskontinuitet. I den sydvestlige del omkring Nibe Bredning indeholdt sognene flere enkeltgårde.

Nordenfjords var sognene noget større, samtidig med at antallet af enkeltgårde var forholdsvis højt. Det hang sandsynligvis sammen med, at der her var store engarealer på den hævede Littorinahavbund. Disse arealer var ikke attraktive for en større bosætning, men var til gengæld en værdifuld græsnings- og høressource.

1536-1850

Der var en vis forskel på dyrkningssystemerne nord og syd for Limfjorden. I Vendsyssel var der enten rent alsædebrug eller alsædebrug i kombination med en ekstensivt dyrket udmark; enkelte landsbyer mod øst havde dog også græsmarksbrug med tægter. Årsagen til denne udnyttelsesmåde var de store engarealer ud mod Limfjorden. De dannede grundlag for et større studehold, som kunne give gødning til markerne. Det betød også, at herregårde i området kunne slå sig op på studedrift.

I den vestlige del af Himmerland var der græsmarksbrug, som også strakte sig ind på de høje moræneområder. Nærheden til fjorden gjorde, at fiskeri var en udbredt bibeskæftigelse blandt bønderne. Lidt usædvanligt benyttede man sig nord for Lille Vildmose af uregelmæssigt vangebrug med op til 4‑5 vange. Det skyldtes formentlig også de rigelige gødningsressourcer, som tillod intensiv drift og korte hvileperioder. Denne udnyttelse af landskabet betød, at knap en fjerdedel af kommunen var i omdrift i slutningen af 1600-tallet. Ser man bort fra kystegnene, var områderne søndenfjords de mest opdyrkede. Nær kysten var der til gengæld rige eng- og mosearealer, som omkring år 1800 udgjorde 33 % af den nuværende kommunes areal.

På de højereliggende moræneområder i nord og især syd for fjorden var der større hedeområder. Derimod dækkede skovene kun 3 % og lå især i området nord og øst for Hals.

Efter 1850

I løbet af 1800-tallet intensiveredes udnyttelsen af landskabet yderligere. I 1881 var ca. 59 % af kommunens areal under omdrift, mens ca. 20 % fortsat var eng- og mosearealer. Heden var reduceret til 9 %, mens skovene nu kun udgjorde 2 % af arealet. I ca. 1950 var andelen af agerland vokset til 75 %, og det var altså et meget opdyrket landskab. Samtidig havde dræning indskrænket vådområderne til 5 %. Det til trods var den sydlige del af Lille Vildmose endnu et stort, uudnyttet moseområde, selv om tørvegravningen støt mindskede mosefladerne. Langs med Limfjorden var flere større arealer gjort dyrkbare ved inddigning og inddæmning. Der var blevet etableret plantager på ikkedyrkbare jorder, hvilket øgede skovarealet til 5 %. Til gengæld fungerede op mod 10 % af det samlede areal som rene græsningsområder. De lå typisk i de kuperede, stejle dele i både den nordlige og sydlige del af kommunen og omfattede fx Hammer Bakker.

Generelt var landskabet i midten af 1900-tallet præget af høj opdyrkningsgrad med mange afvandede arealer, hvilket i de lavtliggende områder gav sig udslag i et tæt netværk af kanaler og grøfter. I løbet af 1900-tallet blev der etableret nåletræsplantager i kuperede områder som Hammer Bakker og omkring Hals.

Omkring Aalborg og Nørresundby blev landskabet præget af stadigt stigende urbanisering og den medfølgende infrastruktur, herunder lufthavnen. Langs østkysten mellem Hals og Hou begyndte det første feriehusbyggeri i form af især lejrskoler og sommerhuse også at fylde i landskabet.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen i procent i Aalborg Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Bedriftsstørrelse i ha i Aalborg Kommune og landet som helhed i perioden 1971‑2010. Ligesom i resten af landet er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Aalborg Kommune steget markant siden 1971 og har i hele perioden ligget over landsgennemsnittet.

.

Der dyrkes meget korn i Aalborg Kommune. Blandt kornafgrøderne optager byg det største areal, hvoraf det meste er vårbyg. Byggen anvendes hovedsagelig til dyrefoder og i mindre grad som maltbyg til især ølproduktion.

.

Arealanvendelsen i Aalborg Kommune i 1791 og 2017 viser de betydelige forandringer, som området har gennemgået. Store eng- og mosearealer er afvandet og opdyrket, heden er kraftig reduceret, og bydannelsen har været markant; især omkring Aalborg, der i dag er landets fjerdestørste by. Bemærk, at kortet fra 1791 kun viser købstæderne og ikke landsbyerne.

.

Landskaberne langs Limfjordens østlige del omfatter alt fra intensivt landbrugsland og vidtstrakte lavbundsarealer til byer med storindustri, kridtgrave og tæt bebyggelse såvel som betydelige våde og tørre naturområder.

Med 16,1 % dækker de bebyggede områder forholdsvis meget af kommunens areal. Landbruget dominerer i oplandet omkring bl.a. Kongerslev, Sejlflod, Øster Hassing, Storvorde og Klarup, hvor det dækker op mod 70‑90 % af arealet. For hele kommunen svarer den samlede andel af landbrug stort set til landsgennemsnittet på 60‑61 %. Skovarealet ligger med 12,1 % under landsgennemsnittet på 16,0 % og er især samlet i plantagerne omkring bl.a. Sønderholm, Hammer Bakker og Hals . Ligeledes rummer kommunen store områder med våd natur, som med 9,6 % overstiger landsgennemsnittet. Vådområderne findes hovedsagelig omkring Lille Vildmose , ved Mou, langs Limfjorden og i ådalene ved Lindenborg Å.

Kombinationen af højtliggende kalk i undergrunden og generationers intensiv dyrkning har givet problemer med forhøjet nitratindhold i grundvandet. For at beskytte grundvandet er der siden 1990’erne gennemført en ret omfattende skovrejsning, bl.a. ved Drastrup sydvest for Aalborg. Ud over at sikre drikkevandet fungerer skovene samtidig som bynære rekreative områder. Med sine ekstensivt afgræssede småheder og overdrev mellem store, skovklædte bakkepartier udgør Hammer Bakker det mest markante naturområde nord for fjorden. Syd for fjorden er Lille Vildmose langt det største sammenhængende naturområde.

Områderne omkring Lindenborg Gods, Nibe og Aalborg er præget af århundreders landbrug med både kornavl og kvægbrugssædskifter. Som et resultat af 1800- og 1900-tallets betydelige dræning og afvanding strækker landbrugslandskabet sig i dag helt fra bygrænserne og det højereliggende morænelandskab til ådalene og de lavtliggende Littorinaflader langs kysten. Især efter Danmarks indtræden i EF i 1973 er kornarealerne øget. Samtidig er svine- og fjerkræproduktionen steget, så den i dag udgør næsten 70 % af det samlede antal dyreenheder. Således huser kommunen flere store svinebedrifter, men også en del kvæg- og planteavlsbedrifter på over 500 ha.

Ved sammenlægninger er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Aalborg Kommune næsten tredoblet i perioden 1971‑2010, så den i 2010 med 68,5 ha oversteg landsgennemsnittet på 64,2 ha. Der er dog mange fritids- og deltidsbrug, som er så små, at de ikke længere tæller med i den officielle landbrugsstatistik. Fritidslandbrugene viser sig til gengæld i statistikken ved et hestehold, der målt pr. areal er ca. det dobbelte af landsgennemsnittet. Også andelen af frilandsgartneri og væksthusarealer udgør mere end det dobbelte af landsgennemsnittet på 1 %. Mens arealet med frilandsgrøntsager især de senere år har været stærkt stigende, har væksthusarealet gennem flere årtier været for nedadgående.

Landbrugets strukturudvikling og tendensen til, at færre ønsker at bo på landet, har medført, at flere og flere huse og driftsbygninger bliver overflødige. I Aalborg Kommune drejer det sig potentielt om 6.576 landbrugsbygninger, som står tomme og forfalder. Tilsammen har bygningerne et areal på ca. 1,3 mio. etagekvadratmeter, hvilket er det syvendehøjeste tal blandt alle landets kommuner.

Der dyrkes forholdsvis meget korn. Vårkorn udgør næsten 20 % af landbrugsarealet, men som i resten af landet har andelen af vårkorn været vigende siden 1970’erne. I 1980 udgjorde vårkorn således mere end 95 % af kornarealet.

Samlet set rummer Aalborg Kommune en blanding af mange forskellige driftsgrene, herunder produktion af industriafgrøder som græsfrø og melkartofler (i alt 6 % af arealet) samt en del grovfoderafgrøder som majs til fodring af kvæg. Andelen af økologisk landbrug er derimod forholdsvis lav og dækker et samlet areal, der ligger ca. 30 % under landsgennemsnittet.

Hovedparten af kommunen dræner til Limfjorden. Kun områderne helt ude ved Kattegatkysten, med bl.a. sommerhusområderne omkring Hals, og det nordøstligste hjørne af kommunen har afløb til Ålborg Bugt via Gerå. De lavbundede bredninger ved Halkær, Nibe og Gjøl er særligt sårbare over for næringsstofforurening, og af hensyn til både dyre- og plantelivet er de alle omfattet af forskellige former for beskyttelse og fredninger.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Aalborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber