Trods en dynamisk byudvikling og betydelig vækst i infrastrukturen over de seneste årtier er det stadig landbrug og gartneri, som med en arealandel på ca. 53 % dominerer arealanvendelsen i Aarhus Kommune. Landbruget når sit største omfang omkring Mejlby, Todbjerg og Spørring i nordvest samt ved Kasted og Ølsted, hvor opdyrkningsgraden stedvis når op over 80 %. Visse steder i syd, som ved Hvilsted, Tulstrup, Astrup og Tiset, er graden af opdyrkning også ganske betragtelig og kan nå op på mere end 70 % af arealet. I det hele taget er landskaberne omkring oplandsbyer som Løgten, Hjortshøj, Trige, Sabro, Harlev, Tranbjerg, Mårslet og Beder-Malling stærkt præget af åbent land med mange kornmarker og en stor andel af jord i omdrift.
Siden midten af 1900-tallet er landbrugsarealet dog faldet med mere end en tredjedel, og alene i perioden 1980‑2010 ligger faldet på 21 %. Den primære årsag er inddragelse til byudvikling og ny infrastruktur som motorvej og letbane, men også skovrejsning samt genetablering af vandområder som Egå Engsø og Årslev Engsø har bidraget til faldet.
Samlet set er kommunen forholdsvis skovfattig, om end der langs kysten syd for Aarhus, omkring de store gårde og godser samt ved bl.a. Lisbjerg og Skødstrup findes en række større skovområder. Desuden er der gennemført skovrejsning flere steder, heriblandt nord for Solbjerg, ved Østjyske Motorvej og i forbindelse med drikkevandsbeskyttelsesprojekter. De våde naturområder udgør 4,5 % af kommunens totalareal, hvilket er noget under landsgennemsnittet på 7 %. Tilsvarende er andelen med tørre naturområder med sine ca. 0,4 % af arealet betydeligt under landsgennemsnittet på omkring 2,7 %. Det kan især tilskrives kommunens store byområder og omfangsrige infrastruktur, men også den høje opdyrkningsgrad, hvor kommunens frugtbare landbrugsjorder gennem generationer har været anvendt til intensiv landbrugsdrift.
Jorderne er generelt meget frugtbare. Fint sandblandet ler udgør 59 % af arealet, mens 5 % er egentlige lerjorder, og 3 % er mere grove, sandblandede lerjorder. Mere sandede jorder, især i form af fine, lerblandede sandjorder, udgør 29 % af arealet, mens små lommer med mere sandede jorder bl.a. kan findes langs kysten nord for Aarhus. Lavbunds- og humusjorder udgør blot ca. 3 % af arealet mod 7 % i landsgennemsnit, men for stabile dyrkningsforhold ligger andelen af drænede, lerede landbrugsjorder alligevel ganske højt.
Med en andel på 61 % af kornarealet er vinterhvede i dag den altdominerende kornsort i kommunen. Herefter kommer vinterbyg med 16 % af kornarealet. Frem til omkring 1987, hvor der kom krav om mindst 65 % vintergrønne marker, var vårbyg den dominerende kornart i kommunen og udgjorde i 1980 hele 86 % af det samlede kornareal. I dag er andelen faldet til ca. 14 %. Ud over kravet om vintergrønne marker skyldes vårbyggens tilbagegang, at vinterkorn i dag kan give et forholdsvis højere udbytte end vårkorn; især på gode lerjorder som omkring Aarhus. Andelen med raps og andet industrifrø udgør ca. 10 % af arealet, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet på ca. 6 %. Derimod er andelene af vedvarende græsarealer samt græs og andet grøntfoder med hhv. 6 og 10 % kun omkring det halve af landsgennemsnittet, hvilket dels skyldes, at de frugtbare jorder kan udnyttes bedre til kornavl, dels at antallet af grovfoderædende husdyr er lavt. I alt blev ca. 11 % af landbrugsarealet i Aarhus Kommune dyrket økologisk i 2017, hvilket er lidt mere end landsgennemsnittet og betydeligt over gennemsnittet for Østjylland på 7,2 %.
Fra omkring 48.000 stk. i 1951 er antallet af kvæg i kommunen faldet til hhv. 27.000 i 1971, 21.000 i 1980 og blot 6.800 i 2010. I samme periode er svineholdet til gengæld steget; fra 45.000 i 1951 til omkring 100.000 sidst i 1970’erne og mere end 150.000 stk. i 2010. De senere år har stigningen især været i form af flere søer og smågrise, ligesom det antal (levende) grise, en so kan producere på et år, i samme tidsrum er øget kraftigt. Det betyder, at det samlede antal dyreenheder i kommunen har holdt sig forholdsvis stabilt over årene, og anvendelsen af husdyrgødning er derfor heller ikke faldet. Antallet af heste er også ganske højt og udgør ca. 2 % af dyreenhederne, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Hesteholdet afspejler en stor andel af små deltids-, hobby- og beboelseslandbrug omkring Aarhus.
Kommunen huser en række større gårde og godser, herunder flere moderne planteavls- og svinebedrifter, samt Det Nationale Hestesportscenter på Vilhelmsborg. De talrige små hobby- og deltidsbrug betyder dog, at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse alligevel kommer ned under landsgennemsnittet, ligesom de har hæmmet, men ikke forhindret en generel strukturudvikling mod stadig større bedrifter, en udvikling, som har været mindre markant i Aarhus Kommune end i resten af landet. Således lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Aarhus Kommune på ca. 20 ha i 1971 mod godt 50 ha i 2010.
På trods af den høje opdyrkningsgrad og brug af både handels- og husdyrgødning er udvaskningen fra de lerede jorder forholdsvis lav. Næringsstoftab via dræn og erosion fra skråninger kan dog være et problem for særlig følsomme naturområder som Norsminde Fjord i syd.
