Arealanvendelsen i procent i Assens Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Assens Kommune i hhv. 1780/1783 og 2019 viser de forandringer, som landskabet har gennemgået. Den tydeligste forandring er en betydelig stigning i andelen af bebyggelse og infrastruktur. Mens købstaden Assens dækkede mindre end 1 % af arealet omkring år 1800, udgjorde det bebyggede areal i 2019 12 % af kommunen. Udviklingen er især sket på bekostning af agerjorden. I tiden lige efter 2. Verdenskrig udgjorde agerjord m.m. ca. 80 % af arealet, mens landbrug og gartneri i 2019 »kun« dækkede ca. 67 % af kommunen. Det var dog stadig væsentligt over landsgennemsnittet. Bemærk, at kortet fra 1780/1783 kun viser købstaden Assens og ikke landsbyerne.
.
På en kold, klar dag sidst i marts harver en ensom traktor et markareal på den nordligste del af Bågø. Den lille ø præges i høj grad af landbrugsarealer, som kun afbrydes af spredtliggende vådområder, en smule skov samt bebyggelse, der især er koncentreret i Bågø By midt på øen og i mindre omfang ved Fiskerhusene øst for Bågø Havn på øens sydkyst.
.

Mens de bakkede kulturlandskaber omkring Assens, Glamsbjerg og Vissenbjerg præges af frugtbare lerjorder omkring de store herregårde og mindre bysamfund, veksler produktionslandskabet langs vandløbene og Lillebæltskysten mellem humusholdige jorder og vidtstrakte strandenge. Overordnet set gør det Assens til en meget frugtbar kommune, hvilket afspejler sig i et landbrug, som sammen med gartneri og frugtplantager dækker ca. 67 % af kommunens areal.

Det omfattende landbrug præges især af en stor svineproduktion, om end kommunen trods nedgang i antallet af kvæg også har et ganske betydeligt malkebrug. Dertil kommer en for danske forhold ret stor andel af frugtavl.

Kulturlandskabets udvikling

Størstedelen af det område, som i dag udgør Assens Kommune, er et gammelt kulturlandskab. Ved middelalderens begyndelse blev der bygget 26 sognekirker. I sognene fra kysten og ind mod midten af den nuværende kommune var der agerbygd, mens området omkring Vissenbjerg og Rørup og videre ned mod Tommerup og Køng var skovbygd. Vissenbjergområdet blev formentlig først sent bebygget og rummer kun få oldtidslevn. Vissenbjerg Sogn udviser desuden en egenartet opsplitning i torplandsbyer rundt om kirken, formet som stjernefigur.

Herregården Hagenskov (Frederiksgave) kendes fra 1200-tallet som et krongods og sæde for det kongelige len. Derudover havde Dalum og Sankt Knuds Klostre i Odense i middelalderen gods i Brylle, Tommerup og Verninge Sogne. Fra slutningen af 1600-tallet dannede det udgangspunkt for kronens ryttergods, som også blev udvidet til Skydebjerg og Orte Sogne.

Området husede en del herregårde, som i 1600-1700-tallet bl.a. satte deres præg på landskabet ved en stor studeproduktion. Det største kompleks var Erholm, som var stamhus 1776-1927. I 1680’erne var knap halvdelen af området opdyrket, om end fordelingen varierede ganske meget. Således var mere end 50 % af agerbygden opdyrket, mens det for skovbygden var langt under halvdelen. Dyrkningssystemet var overvejende tovangsbrug; kun i Kærum, Sønderby, Haarby, Køng (nu Glamsbjerg) og Vissenbjerg Sogne blev der drevet trevangsbrug.

Maden på Helnæs blev inddæmmet fra 1785 af Niels Ryberg på Frederiksgave Gods. Omkring år 1800 var knap 15 % af kommunen skov, mens enge dækkede næsten 10 %. I 1881 var 80 % af jorden opdyrket, hvorimod enge og skove kun fyldte hhv. ca. 6 % og 7 %. Det dyrkede areal forblev stort set uændret frem til omkring 1950, mens skovarealet voksede lidt, og engarealet faldt.

Ud over de almindelige jernbaner var der også flere roebaner, som forsynede sukkerfabrikken i Assens med roer, ligesom der var saftstationer i fx Uglebjerg. Fladbakkernes issøler gav desuden grundlag for teglværker ved Tommerup (Lilleskov) og i Vissenbjergområdet. Efter 1950 blev der bygget sommerhuse ved Feddet og Brunshuse.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Landbrugsudnyttelsen er høj i Assens Kommune, hvor ca. 67 % af arealet dækkes af landbrug eller gartneri mod ca. 61 % på landsplan. Særlig høje opdyrkningsgrader ses øst for Assens, og i Barløse, Holevad, Turup, Gamtofte, Kærum og Flemløse Sogne udgør landbrug, gartnerier og frugtplantager mere end 75 % af arealerne.

Det mest opdyrkede sogn er dog Søby, hvis bakkede landskab består af ca. 77 % landbrug samt hele 7 % gartneri og frugtavl. På de fladere, frugtbare jorder kan man desuden opleve godslandskaber med parkanlæg, omgivet af store marker. Det gælder fx herregårdene Brahesholm, Krengerup og Søholm omkring Glamsbjerg samt Brahesborg og ikke mindst Hagenskov, der ligger omgivet af åbent land, skove og enge ud til Helnæs Bugt.

De skovrigeste sogne er i Kerte, Rørup og Aarup Sogne vest for Vissenbjerg, i Ørsted og Søllested Sogne nord for Glamsbjerg, i Broholm Sogn ved Tommerup Stationsby samt i Jordløse Sogn længst mod syd. Større bebyggede områder ses omkring havnen i Assens og ved de øvrige stationsbyer som Glamsbjerg, Vissenbjerg, Aarup, Tommerup Stationsby og Ebberup. Store industri- og erhvervsområder er til gengæld ret begrænsede.

Landbruget i Assens Kommune præges især af en for danske forhold stor andel med gartneri og frugtavl samt en svineproduktion, som har udviklet sig betydeligt over de seneste årtier. Fra 1951 og frem til 1970’erne voksede svinebestanden fra ca. 77.000 til omkring 200.000 talte svin, og ved Danmarks Statistiks seneste totaltælling i 2010 lå det samlede antal svin i kommunen på ca. 280.000. En stor del af svineproduktionen består af smågrise til eksport. Kommunen har dog også et betydeligt malkebrug, om end antallet af kvæg er reduceret kraftigt. I 1951 lå antallet af kvæg på ca. 30.000. Omkring 1980 var det faldet til ca. 20.000, og i dag huser kommunen under 15.000 stykker kvæg, heraf knap 5.000 malkekøer. Afgrøderne består hovedsagelig af korn, som dækker 62 % af det dyrkede areal. Græs og grøntfoder dækker ca. 17 %, hvoraf 6 % af arealet udgøres af vedvarende græs.

Mens det totale landbrugsareal har holdt sig forholdsvis konstant, er bedriftsstørrelsen steget kraftigt over de seneste par generationer. Hvor den frem til ca. 1980 lå under landsgennemsnittet, ligger den i dag ca. 25 % over den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i landet som helhed.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Assens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber