Selv om Ballerup Kommune er tæt bebygget med vidtstrakte forstadsbyer og stærkt befærdede færdselsårer, har den også forholdsvis meget åbent land. Således findes der både store, parklignende områder samt egentlige landbrugsarealer, især på de højereliggende, gode dyrkningsjorder. Med ca. 13 % er andelen af landbrug meget lav. Kommunen har til gengæld landets største andel af økologisk jordbrug.
Råmosen i Ballerup. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2016.
Begrænset anvendelse
Kulturlandskabet i Ballerup Kommune
Arealanvendelsen i Ballerup Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1950 og 2018 viser de markante
forandringer, som landskabet har gennemgået i løbet af de sidste godt 200 år. I begyndelsen
af 1800-tallet dækkede landbrugsarealer m.m. ca. 60 % af arealet. Omkring år 1900 var
det steget til ca. 90 %, men faldt en smule indtil omkring 1950. I dag dækker landbruget
blot 13 % af kommunens areal. Derimod er det bebyggede areal vokset kraftigt. I begyndelsen
af 1800-tallet bestod det af få, mindre og spredte bebyggelser, men var vokset til
ca. 7 % omkring 1950. I dag udgør bymæssig bebyggelse knap 70 % af kommunens areal.
Kulturlandskabets udvikling
Oldtid
I stenalderen gav dødislandskabet med sit kuperede terræn og mange vandhuller gode muligheder for jagt og fiskeri, og i den nordlige og sydvestlige del af kommunen er der gjort flere fund fra denne periode. I bronzealderen fik landbruget større betydning, og derfor ligger sporene efter menneskelige aktiviteter, herunder græsningslandskaber, især i kommunens vestlige del. Senere spredte menneskene sig mere ud over området. Fra jernalderen er der således gjort fund i det meste af kommunen bortset fra i de centrale, meget lerholdige dele, hvor landskabet formentlig har været meget lysåbent.
Middelalder
Ved middelalderens begyndelse var det meste af landskabet åbent og opdyrket. Fra 1100-tallet blev Ballerup og Måløv Sogne etableret, og de har domineret området i historisk tid. Begge sogne, som må regnes til agerbygden, bestod i middelalderen af mellemstore landsbyer, hvis stednavne ofte bærer endelser fra ældre navnelag. Det antyder, at området er et gammelt, opdyrket kulturlandskab. Størstedelen af bøndergodset i kommunen tilhørte Roskildebispen.
1536-1850
I 1688 var næsten halvdelen af kommunen under plov, og landsbyerne havde et regelmæssigt trevangsbrug.
Efter Reformationen overtog kronen bispegodset. Det blev i 1721 til rytterdistrikt, men overgik i 1766 til tidligt arvefæste.
Efter udskiftningen blev landbrugsdriften yderligere intensiveret. Omkring 1810 lå andelen af landbrugsarealer m.m. på ca. 60 %. Vådområder dækkede omkring en tredjedel af kommunens areal, mens en udløber af Hareskovene i det nordøstlige hjørne udgjorde hovedparten af det samlet set meget lille skovareal.
Efter 1850
Omkring år 1900 udgjorde landbrugsarealer m.m. ca. 90 % af kommunen. Resten udgjordes af bl.a. vådbundsarealer, skov og bebyggelser. Dette udprægede landbrugslandskab kom særlig tydeligt til udtryk i talrige udflyttede og udstykkede gårde. I den sydlige del af kommunen var der desuden mange gartnerier, mens der omkring de store lerforekomster i nordøst lå flere teglværker.
Efterfølgende faldt landbrugsarealet en smule, så det omkring 1950 udgjorde ca. 85 % af kommunen. Til gengæld var andelen af bymæssige bebyggelser vokset til ca. 7 %. Kommunen begyndte derfor at få karakter af en forstadskommune med såvel parcelhuskvarterer som boligblokke. Det førte bl.a. til, at Skovlunde og Pederstrup blev udskilt som selvstændige sogne i hhv. 1961 og 1975.
Udnyttelsen af landskabet i dag
I dag dækker tæt bebyggelse og infrastruktur 70 % af Ballerup Kommunes areal og ligger især omkring de to største byområder i Ballerup og Skovlunde samt ved Måløv. I Skovlunde og Pederstrup Sogne, nærmest København, er bebyggelsen tættest og dækker her hhv. 79 % og 71 % af arealet. Modsat er Måløv Sogn længst mod vest mindre urbant. Her dækker bebyggelse kun 32 % af arealet, som også har en betydelig andel af landbrug, gartneri, frugtplantager og åbne naturområder. Kommunen grænser op til Hareskovene mod nord og Vestskoven mod syd, men har selv et ret beskedent skovareal.
Der findes en del våd natur i form af parklignende engdrag, især i Harrestrup Ådal. Samlet set udgør den våde natur 5 % af arealet mod et landsgennemsnit på 7 %. Tilsvarende findes der lommer med humusjorder spredt over kommunen. I kilerne mellem de bymæssige områder ligger en del egentlige landbrugsarealer, hvorimod andelen af tørre naturtyper er ret lille. De fedeste lerjorder ligger overvejende i syd ved Skovlunde og til dels ved Måløv, mens den øvrige del af kommunen præges af både sandblandede lerjorder og lerblandede sandjorder.
Ballerup Kommune har besluttet, at alle kommunale landbrugs- og naturmæssige arealer skal dyrkes og passes økologisk. Det betyder, at mere end 80 % af landbrugsarealet drives økologisk, hvilket er en større andel end i nogen anden dansk kommune. Grantoftegård, som i fællesskab forpagtes af Ballerup Kommune og nabokommunerne, blev stiftet som en erhvervsdrivende fond i 2001. Med sine ca. 700 får, 100 stykker kvæg og 800 ha er den i dag blandt landets største økologiske landbrug. De øvrige landbrugsarealer i kommunen drives helt overvejende med konventionel planteavl.
Selv om landbruget kun dækker ca. 13 % mod et landsgennemsnit på 61 %, gør kommunens sig bemærket ved sin særlige bedriftsstruktur. Hvor kommunen frem til begyndelsen af 1990’erne fulgte hovedstadsområdets typiske udvikling mod færre og mindre bedrifter med en høj andel af hobbybrug, præges udviklingen i dag af økologisk stordrift, hvor grundvandsbeskyttelse og socialøkonomisk virksomhed er hovedformålet.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Ballerup Kommune
Læs også om
- Ballerup Kommunes geologi
- Ballerup Kommunes landskaber
- Ballerup Kommunes klima
- Skove i Ballerup Kommune
- Det åbne land i Ballerup Kommune
- Ferske vande i Ballerup Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Ballerup Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
