Arealanvendelsen i procent i Billund Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Billund Kommune i hhv. 1803‑04 og 2019 viser de markante forandringer, som landskabet har gennemgået. Mange af de vidtstrakte hede- og vådbundsarealer blev op gennem 1800-tallet omdannet til landbrugsland. Udviklingen toppede i årene efter 2. Verdenskrig, hvor agerjorden dækkede ca. 60 % af arealet. I dag er 56 % af kommunen dækket af landbrug og gartneri. Også skovarealet har ændret sig dramatisk; fra at være næsten fraværende omkring år 1800 til i dag at dække ca. en fjerdedel af kommunen. Det bebyggede areal udgør knap 10 % af arealet. Bemærk, at kortet fra 1803‑04 ikke viser landsbyerne.
.

Landskaberne i Billund Kommune præges af åbne vidder afbrudt af højdedrag på Hejnsvig Bakkeø mod sydvest, store plantager, indsander og øst-vest-gående ådale. Selv om der stadig findes enkelte større hedearealer, er størstedelen af den tidligere hededækkede kommune opdyrket.

I dag dækker landbrug og gartneri 56 % af kommunens areal. De ofte meget sandede jorder betyder dog, at den store produktion af kartofler, græs og grovfoder er helt afhængig af markvanding for at give et godt og stabilt udbytte. Grovfoderet udnyttes især i produktionen af malkekvæg. Derudover har kommunen en forholdsvis stor pelsdyrproduktion samt en smule svin og fjerkræ.

Kulturlandskabets udvikling

Ved middelalderens begyndelse blev der etableret en halv snes sogne i det, som i dag udgør Billund Kommune. Området hørte til hedebygden, og udnyttelsen var meget ekstensiv. Det resulterede i store sogne, som var blandt de største i landet. Med nedlæggelsen af Fitting, Almstok og Østergård Kirker inden middelalderens afslutning voksede sognene yderligere.

Der var mange små landsbyer og enestegårde, som især lå langs vandløbene, hvor der var vidtstrakte, frugtbare enge. I 1683 var knap 10 % af landskabet under dyrkning, og omkring år 1800 udgjorde hederne og de ferske enge hhv. ca. to tredjedele og ca. 15 % af arealet. Landbruget var et græsmarksbrug med vægt på husdyr i form af får og især stude og køer. Ved at få tyske indvandrere til at bosætte sig i området forsøgte man i midten af 1700-tallet at opdyrke Randbøl Hede, men uden større succes.

I 1881 var udnyttelsen af landskabet blevet mere intensiv, om end det stadig kun var en tredjedel af jorden, der var under dyrkning. Mens engene fortsat dækkede ca. 15 %, havde den øgede opdyrkning reduceret arealandelen af hede til under halvdelen af arealet. Udbyttet på engene blev forøget gennem engvanding, hvor det nu fredede engvandingsanlæg ved Sønder Omme var kommunens største. Skovene havde længe været kendetegnet ved små, spredte egekrat, og først med anlæggelsen af plantager i tiden efter 1890 skete der en betydelig vækst i skovarealet. Karakteristisk for Billund Kommune er de mange københavnerplantager som Høllund Søgård, Fromssejr, Utoft, Baldersbæk og Gyttegårds Plantager, som blev anlagt af københavnske rigmænd sidst i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet.

Omkring 1950 var ca. 60 % af landskabet under dyrkning. Skovarealet var vokset til ca. 15 %, mens andelen af hede var svundet ind til under 10 %. Fra 1914 til 1920 blev der anlagt fire jernbanestrækninger, som passerede Grindsted, og inden for ganske få år fik byen således forbindelse til både Vejle, Kolding, Varde og Bramming. Den nye infrastruktur bidrog til at fremme erhverv og bosætning og dermed byvækst midt på heden. Udviklingen af Billund tog dog først fart i 1960’erne med etableringen af Billund Lufthavn og LEGOLAND.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag består 56 % af kommunens areal af marker, som skærmes mod den hårde og nærmest konstante vestenvind af lange læhegn. Alligevel er det skovarealet, som med en andel på omkring en fjerdedel af kommunens areal sætter det største præg på landskabet. Dertil kommer en række sammenhængende arealer med heder og indsander. Samlet set ligger andelen af tørre naturtyper ca. 15 % over landsgennemsnittet og omfatter store arealer som Grene Sande og Store Råbjerg på randen af Hejnsvig Bakkeø, Vorbasse Sønderhede mod syd og Randbøl Hede, som dog må deles med Vejle Kommune.

Selv om andelen af infrastruktur og bebyggelse med sine blot ca. 10 % af arealet ligger under landsgennemsnittet på ca. 13 %, rummer kommunen stadig nogle ret markante arealer i forbindelse med lufthavnen i Billund og den tidligere militære lufthavn i Vandel. Også LEGOs hovedsæde i Billund med produktionsfaciliteter og forlystelsesparken LEGOLAND, omgivet af spinoffaktiviteter som LEGO House, hotel- og konferencefaciliteter, Lalandia og feriecenter dækker ganske store arealer. I Grindsted, som huser kommunens administration, findes desuden en del industri og beboelse.

Det er dog landbruget, som dominerer arealudnyttelsen i kommunen. Langt størstedelen ligger på grovsandede jorder, og kun på Hejnsvig Bakkeø findes enkelte let lerblandede jorder, mens man i ådale og lavninger også kan finde humusholdige jorder. Trods de meget sandede jorder er højværdi-planteavl imidlertid ret udbredt. Med ca. 9 % af det dyrkede areal (mod et landsgennemsnit på 1 %) er det især kartoffeldyrkning, som præger planteavlen, da der med intensiv vanding, gødskning og sprøjtning kan opnås høje og stabile udbytter. I perioden 1954‑2017 var Vandel endda centrum for kartoffelforædlingen i Danmark. Derudover dyrkes der en stor andel græs- og andre grøntfoderafgrøder, som tilsammen dækker ca. 27 % af arealet mod et landsgennemsnit på 21 %. Den høje andel skyldes ikke mindst et stort kvægbrug, særligt malkekvæg, som er afhængigt af en stabil grovfoderproduktion. Derudover rummer kommunen en forholdsvis stor pelsdyrproduktion samt en del svine- og fjerkræbrug, om end deres andele ligger under landsgennemsnittet. Det samme gælder andelen af økologisk landbrug, som i 2018 udgjorde ca. 6 % af arealet mod et landsgennemsnit på ca. 11 %.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Billund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber